L&F: I fødevareklyngen kan du gøre en forskel

Af Karen Hækkerup
Administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Rekordmange danskere er i dag i job, og det er jo fantastisk. Men ingen roser uden torne. For nogle steder er ledigheden så lav, at der snart ikke er flere hænder.

Forleden skrev Danmarks Radio, at der mangler hænder i ældreplejen, hvilket straks fik flere partier til at kræve politiske lynforhandlinger.

Fødevareklyngen mangler arbejdskraft
Samme opmærksomhed kunne vi godt tænke os i erhvervslivet, for manglende hænder her har også store konsekvenser.

Også i fødevareklyngen kigger mange langt efter arbejdskraft. Aldrig før har så mange landmænd og fødevarevirksomheder oplevet, at mangel på arbejdskraft er en begrænsning for deres produktion og konkurrencevilkår.

Det er udfordringer, der ikke alene bekræftes af vores konjunkturundersøgelser i landbruget, men også blinker rødt i en ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

Uanset om man arbejder på en gård eller i en virksomhed, kan unge i fødevareklyngen få et arbejdsliv som er meningsfyldt og ekstremt udviklende.

Karen Hækkerup
Administrerende direktør, Landbrug og Fødevarer

Samtidig efterlyser virksomhederne i fødevareklyngen mere faglært arbejdskraft, folk med it-kompetencer og i det hele taget ledige hænder der, hvor arbejdspladserne er.

Dansk landbrug har brug for kloge hænder og hoveder, hvis vi fortsat skal være et erhverv, der leverer store dele af eksporten og udvikler fremtidens løsninger. 

Men selv hvis vi i fødevareerhvervet lykkes med at blive de unges foretrukne uddannelses- og karrierevej, så vil hænderne alligevel mangle blot andetsteds. 

Det bør det politiske Danmark forholde sig til.

Unge vil ikke bare arbejde, de vil gøre en forskel
I mellemtiden gør vi i fødevareerhvervet, hvad vi kan, for at endnu flere unge får øjnene op for mulighederne i vores erhverv – velvidende, at vi er i "kamp" med andre dele af erhvervslivet, der deler vores udfordringer.

Vi vil selvfølgelig meget gerne fortælle de unge, at vi kan levere på de ønsker, som de har til deres fremtidige job.

For spørger man de unge, hvad de gerne vil arbejde med, svarer mange, at deres motivation er at kunne være med til at gøre en forskel. 

Det kan man i fødevareerhvervet, uanset om man arbejder med bespisning af ældre i hjemmeplejen, gastronomi, forskning, landbrug eller i en af landets mange virksomheder.

Verdens befolkning vokser og vokser, og for at imødegå de udfordringer, der følger med det, er det afgørende at producere mere ressourceeffektivt.

Her spiller fødevareklyngen en helt afgørende rolle, ligesom man ikke kan tale cirkulær bioøkonomi uden at nævne fødevareerhvervet.

Politisk handlekraft efterlyses
Det, vi med andre ord skal blive endnu bedre til at fortælle de unge, er, at uanset om de er interesserede i bespisning, sundhed, dyr, forskning, innovation, udvikling af nye produkter, klima eller bæredygtige løsninger på fremtidens udfordringer, så finder de muligheder inden for fødevareerhvervet.

For her kan man være med til at gøre en forskel i et erhverv, der fylder så meget i dansk eksport.

Uanset om man arbejder på en gård eller i en virksomhed, kan unge i fødevareklyngen få et arbejdsliv som er meningsfyldt og ekstremt udviklende. 

Jeg er så stolt af at repræsentere dansk landbrug, og det håber jeg også, at flere unge får øjnene op for. Vi står i hvert fald klar med åbne arme.

Jeg håber, at Folketinget indfrier min efterlysning af politisk handlekraft, når det drejer sig om adgangen til arbejdskraft til efteråret, når regeringen kommer med deres udspil. 

På samme måde bakker Landbrug & Fødevarer op om den brede aftale, der blev indgået i starten af juni, hvor man rykkede erhvervsskolerne tættere på folkeskolerne. 

Problemerne, der følger af den lykkelige, lave ledighed er netop nogle, vi skal løse i fællesskab. Ingen vinder af, at det bliver "alles kamp mod alle".