Debat

Ny debat: Kommunal madservice - kan vi gøre det bedre?

DEBAT: Hvad er god mad og madkultur for ældre og andre, der ikke selv kan stå for den daglige madlavning? Det spørger Altinget om i en ny fagdebat. Mød deltagerne her. 

Foto: /ritzau/Rikke Milling
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør

Det offentlige serverer hver dag cirka 800.000 måltider, hvoraf halvdelen er til ældre, der ikke selv kan stå for den daglige madlavning. Kritik af madens kvalitet har ofte skabt debat og fået politikerne på banen - senest da Jette Schnack Petersen 31. december sidste år lagde et billede af sin demente mors nytårsmenu på Facebook

På plejehjem kommer maden ofte i færdigforarbejdet stand fra centralkøkkener, og det samme gælder meget af den mad, der bringes ud. Selv om den udbragte mad har et dårligt ry, er hovedparten af de ældre overordnet set tilfredse, viser en rapport fra et forskningsprojekt på Aarhus Universitet.

Ældreminister Thyra Frank ønsker imidlertid mere innovation på området, og Sundheds- og Ældreministeriet har netop haft ansøgningsfrist på en pulje ved navn ’Bedre mad til ældre i eget hjem’, hvor kommunerne kunne søge penge til eksperimenter. Målene er mange, men det handler blandt andet om at gøre maden mere appetitvækkende, da mange svage ældre i dag er underernærede.

Altinget spørger i denne debat et nyt hold af debattører: Hvad er de vigtigste benspænd for, at ældre i eget hjem samt på kommunale plejehjem får mere appetitlig og ernæringsrigtig kost? Hvordan skal politikere og organisationer balancere hensynet til effektivisering, lang holdbarhed og totalløsninger med hensynet til måltidets helhed, madkultur og individuelle behov? Og kan det lade sig gøre at lave 800.000 velduftende, kvalitetssikrede daglige måltider inden for de nuværende rammer på sundheds- og ældreområdet?

Mød debattørerne her:

Kirsten Normann Andersen

Kirsten Normann Andersen (SF)
Ældreordfører i Socialistisk Folkeparti (SF).  Tidligere formand for FOA – Fag og Arbejdes Aarhus-afdeling.  

Læs indlægget fra Kirsten Normann Andersen her

Judith Kyst

Judith Kyst
Direktør for Madkulturen, hvor hun har opbygget organisationen fra start. Bestyrelsesformand for Fairtrade, medlem af madudvalget for Copenhagen Street Food og medlem af præsidiet for Bedre Psykiatri. 

 

 Jette Skive

Jette Skive (DF)
Rådmand for Ældre- og Omsorg i Aarhus Kommune. Jette Skive har været medlem af Aarhus Byråd for Dansk Folkeparti (DF) siden 2010.

 

Ghita Parry

Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet siden 2004. Uddannet økonoma og tidligere næstformand i forbundet. Ghita Parry er desuden valgt eller udpeget til en lang række tillidsposter inden for sundhed og fødevarer.

 

Bjarne Hastrup

Bjarne Hastrup
Administrerende direktør for Ældre Sagen, som han selv var med til at stifte. Uddannet cand. polit. og en flittig debattør på ældreområdet.

Læs indlæg fra Bjarne Hastrup her

 

Pia Foght

Pia Foght (S)
Medlem af Gribskov Byråd siden 2007, og tidligere medlem af Helsinge Byråd. Medlem af Social- og Sundhedsudvalget.

 

Jane Heitmann

Jane Heitmann (V)
Ældre- og sundhedsordfører for Venstre (V). Tidligere medlem af Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune, og siden 2011 medlem af Folketinget. 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00