Direktør: Madfaglighed og gode rammer for måltidet er vigtigere end frit valg

Af Judith Kyst
Direktør i Madkulturen

At dømme efter debatten de sidste par uger her på Altinget afhænger kvaliteten af ældremad om frit valg og flere leverandører. Det er naturligvis en vigtig diskussion – men også en meget unuanceret diskussion.

For valgfrihed betyder ikke nødvendigvis, at den mad, der ender på middagsbordene i hjemmene og på ældrecentrene, er af god kvalitet. Uanset hvor mange valg, der er, og uanset hvor god maden er, så er maden først noget værd, når den er spist.

Madfagligheden skal ud over køkkendøren
Lad os starte med at slå fast, at meget ældremad er langt bedre end sit rygte. Vi kunne utvivlsomt gøre meget mere, men i kommuner som for eksempel Varde, Odense og Ringkøbing-Skjern er det en selvfølge, at brødet er hjemmebagt, grøntsagerne er friske, og rullepølsen lavet fra bunden.

Det er den vej, vi skal, og den gode nyhed er, at der allerede er fine løsninger ude omkring i kommunerne. Fælles for dem alle er, at de er drevet af passionerede og fagligt engagerede madprofessionelle, der sætter en ære i håndværket og det gode måltid.

Men hvad hjælper det alt sammen, hvis madfagligheden ikke rækker ud over køkkendøren – maden er som sagt kun noget værd, når det er spist. Og netop undervægt hos ældre er en af de centrale udfordringer, som mange kommuner står over for. De oplever, at de ældre taber sig, så snart de stopper med at lave maden selv. 

Udfordringen lykkes, når personalet involverer de ældre. Lader dem nippe krydderurter, folde servietter eller snakke livretter og mad-minder for at vække appetitten mest muligt.

Judith Kyst

Faktisk er 20 procent af plejekrævende ældre i Danmark undervægtige. Det fører ofte til en række følgesygdomme og koster samfundet årligt seks milliarder kroner, konkluderer hvidbogen "Smag – skønne måltider til alle gamle" fra 2015, som Madkulturen og Københavns Universitet står bag.

Derfor er der behov for at fokusere på mere end valgfrihed, kvalitet – men i høj grad også rammer og værtskab for og under måltidet.

Behov for involverende personale
Her er der også mange gode tiltag undervejs – og de kan være meget lavpraktiske. I Ringkøbing-Skjern har vi for eksempel været med til at uddanne alle kommunens 140 plejere, så de bliver egentlige måltidsværter. I kommunen har de også erfaring med at hente ældre i eget hjem og køre dem til fællesmiddage. Alt sammen med henblik på at skabe en måltidssituation, der gør, at maden bliver spist.

Og hvad er den optimale måltidsituation så? Den er selvfølgelig individuel, men der er en række ting, der går igen. Det kunne være, at alle fik et bedre fælles positivt sprog omkring maden og fik ophøjet måltidet til dagens stjernestund.

Udfordringen lykkes, når personalet involverer de ældre. Lader dem nippe krydderurter, folde servietter eller snakke livretter og mad-minder for at vække appetitten mest muligt.

Mere af det. Tak.