Debat

SF: Tag plejepersonalet med på råd om ældremad

DEBAT: Hjemmeplejen og personalet på plejehjemmet kender de ældre og deres behov. Lad os involvere dem i at skabe gode måltider for ældre, skriver Kirsten Normann Andersen (SF).

Foto: /ritzau/Anders Brohus
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Normann Andersen (SF)
Ældreordfører

Et gennemgående tema i debatten om mad til ældre er, at god mad er et meget individuelt spørgsmål. Det gælder både i forhold til, hvad vi hver især har lyst til at spise (netop i dag), og det gælder også, hvad vi hver især har behov for at spise. For mad skal både være en god oplevelse, men mad tjener også det formål at holde os sunde og raske, og så skal maden endeligt tilpasses den enkeltes situation.

Vi er godt på vej i plejeboligerne, men der er stadig plads til forbedringer. Hvilket medarbejderne kan hjælpe os med at afdække, for det er ofte dem, som ved, hvad der mangler.

Spejlæg og HP-sauce til biksemaden
Jeg har selv været inspireret af sygehjælperen, som hentede æg i køkkenet, fordi hun vidste, at flere beboere var meget glade for et spejlæg til biksemaden. Og det var et udtryk for rettidig omhu, når hun lagde en seddel i køkkenet og bad om at få HP sauce med, næste gang der var biksemad på menuen. Det var også hende, der bad om, at der var brød, ost og pålæg i køkkenet, så hun kunne smøre en mad til den beboer, som blev småsulten senere på aftenen. Og så var det i øvrigt hende, som satte sig sammen med beboerne for at høre, hvad de kunne tænke sig at spise, hvis de selv kunne bestemme. Det blev til planlægning af en aften, hvor beboerne spiste stegt ål med alt, hvad der hører til.

Selv om det ofte er, og bør være, faglærte medarbejdere, som tilbereder hovedmåltider, er det ofte plejepersonalet, som står for det lille ekstra.

Kirsten Normann Andersen
Ældreordfører, SF

Hendes beretninger og mine egne erfaringer var også baggrunden for, at jeg insisterede på, at der skulle være et skolekøkken på en ny social- og sundhedsskole, som jeg var med til at planlægge byggeriet af for få år siden. For mad(lavning) skal så tæt på borgeren som muligt og give så mange valgmuligheder som muligt – nogenlunde svarende til det, vi har, når vi kan selv.

For selv om det ofte er, og bør være, faglærte medarbejdere, som tilbereder hovedmåltider, er det ofte plejepersonalet, som står for det lille ekstra, og som skal have mulighed for at beslutte, at der skal være hjemmebagte vafler til aftenkaffen.

Flere besøg giver tid til mellemmåltider
Anderledes udfordrede er vi stadig, når det gælder borgere i eget hjem. Derfor glæder det mig også, at man eksempelvis i Aarhus vil afsøge mulighederne for, at borgere, som har behov for det, eventuelt kan få hjælp til at lave egen mad.

Men lige så vigtigt er det, at borgere i eget hjem får så tilstrækkeligt mange besøg, at det også er muligt at tilbyde de små vigtige mellemmåltider – en kop kaffe med lidt til, en proteindrik, lidt frugt – eller hvad man nu lige kunne få lyst til. For vi stimulerer appetitten, når vi spiser.

Individuelle hensyn
Og det fører så til det sidste vigtige tema, at maden også skal tjene til at holde os sunde og raske. Kost- og ernæringsforbundets formand har derfor ret i, at vi også skal sikre, at eventuelle leverandører af mad til ældre i eget hjem er i stand til at tage de nødvendige individuelle hensyn til den enkelte ældre. Det gælder både i forhold til diæter, det ernæringsmæssige indhold, madens konsistens og det kulinariske indtryk.

Et alt for stort måltid kan virke uoverskueligt for den småt spisende, men omvendt kan det gode måltid være det, der giver lyst til en ekstra portion. Det ved vi bare ikke, før maden er serveret og spises – af den enkelte borger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Normann Andersen

Gruppenæstformand (SF), formand for Social- og Ældreudvalget, MF (SF)
sygehjælper (Frederiksberg Hospital 1985)

0:000:00