Debat: Ældremad er også en sundhedsydelse

Af Ghita Parry
Formand, Kost & Ernæringsforbundet

Valgets store emne blev ældreområdet. Politikerne er nu udpeget, og visioner og borgerønsker skal indfries – også i forhold til bedre måltider til ældre.

I de sidste måneder har Altingets debattører vendt udfordringer og løsninger omkring madservice. Vi er enige om de grundlæggende ting, som skal være i orden: Værdighed, kulinarisk kvalitet, individuelle hensyn og faglighed til blandt andet at opspore og undgå underernæring.

Og så er begrebet ’Madservice’ blevet udfordret. Kirsten N. Andersen skriver blandt andet, at god mad er et individuelt spørgsmål, fordi det både handler om smagspræferencer og behov.

Mad er også medicin
Mad til ældre må ikke kun betragtes som en serviceydelse. Vi må væk fra det begreb, fordi de svageste ældre har behov for mere end service. Man bør i højere grad også tænke på maden som sundhedsydelse og bruge den i langt højere grad til forebyggelsesområdet frem for at skride ind så sent, at der er brug for decideret behandling, som Bjarne Hastrup også skriver.

Fra undersøgelser ved vi, at når ældre bliver indlagt på hospitalet, er de i mange tilfælde i så dårlig ernæringsmæssig tilstand, at det næsten kan være umuligt at sætte en effektiv behandling i gang. Som samfund kan vi gøre det bedre.

I Kost & Ernæringsforbundet har vi beskrevet 6 overskuelige punkter i en tjekliste, som blev sendt til de politiske kandidater før valget. Nu giver jeg stafetten videre til alle jer nyvalgte politikere. 

Ghita Parry
Formand, Kost & Ernæringsforbundet

Maden kan forebygge genindlæggelser og medvirke til, at genoptræningsforløb og rehabilitering overhovedet får effekt. Mad til ældre er også en central del af vores sundhedsindsatser på tværs af kommuner og regioner.

Hvis det var nemt, var det gjort
Da vi startede debatten om madservice var spørgsmålet: Kan vi gøre det bedre? Ja, er mit klare svar. Alting kan altid gøres bedre. Men der findes ikke en nem løsning, for så var det gjort.

Mad til ældre er en kompliceret størrelse, for vi snakker om den bedste løsning for den enkelte og kan ikke bare male med den brede pensel. Ældre er ikke en homogen gruppe. Der er for eksempel dem, der kan selv, og de skal selv.

Men vi skal sætte ind, hvor der er brug for en hjælpende hånd i forbindelse med en kritisk indlæggelse eller når det er sidst i livet, hvor man bor på plejehjem og måske har særlige behov

Vi skal alle gøre os umage og gøre det bedre i egne rækker: Politikerne skal have klare visioner, ledelsen i plejen og køkkenerne skal være ambitiøse og omsætte de politiske visioner, og vi skal alle rykke tættere sammen og finde løsninger på tværs af fag og organisationer. Og sidst men ikke mindst sørge for at de bliver implementeret over hele landet, så vi ikke hele tiden starter forfra.

Bliver maden spist?
Et sted at starte i kommunerne er at få styr på de helt basale ting omkring måltidet. Der skal være styr på den kulinariske kvalitet – helt grundlæggende. Herefter er der seks punkter, enhver kommune bør undersøge, blandt andet om maden bliver spist. Maden er først noget værd, når den bliver spist, som Judit Kyst skriver i sit indlæg.

I Kost & Ernæringsforbundet har vi beskrevet 6 overskuelige punkter i en tjekliste, som blev sendt til de politiske kandidater før valget. Nu giver jeg stafetten videre til alle jer nyvalgte politikere. Brug den, og spørg, hvis I er i tvivl, for de parametre er helt grundlæggende i forhold til at lykkes med bedre mad til de ældre borgere.   

Jeg vil følge med i, hvordan I løser den kommunale måltidsopgave. Og husk, at vi er mange, der gerne træder ind i en taskforce for at opsamle de gode erfaringer på tværs af fag og kommunegrænser. Jeg ønsker alle jer alle stort tillykke med valget og god arbejdslyst med bedre madløsninger.