Debat: Behov for mere fleksibel visitering til ældremad

Af Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen

Mad kan mere end at holde os i live. Der ligger et uudnyttet potentiale i at bruge mad og måltider som forebyggelse frem for forsørgelse. Lad os udnytte det potentiale, så mad og måltider bliver et aktivt redskab, som bruges langt tidligere i processen til at fremme livskvalitet og sundhed.

I dag er op mod 60 procent af dem, der modtager hjemmehjælp eller bor på plejehjem, i risiko for underernæring. Men i stedet for at ældre visiteres til madservice, når de er i risiko for underernæring og har mistet livskvaliteten, kunne vi måske fange folk tidligere.

Ensomhed og appetit hænger sammen 
Hvorfor ikke fange hr. Hansen lige efter, han har mistet sin kone og er i risiko for at blive en af de 33.000 danskere over 65 år, der er svært ensomme og ikke kan finde appetitten?

I stedet for at ældre visiteres til madservice, når de er i risiko for underernæring og har mistet livskvaliteten, kunne vi måske fange folk tidligere.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Måske hr. Hansen faktisk blot har behov for hjælp i en periode, hvor overskuddet ikke er til at handle ind. Det kan være et halvt år, indtil han har fundet dagligdagens rytme efter tabet af sin kone. Det kan også være, at hr. Hansen visiteres til mad i et spisefællesskab eventuelt i form af et partnerskab med civile organisationer. Et godt eksempel er Ishøj, hvor kommunen hjælper de ældre med at indgå i spisefælleskaber i tæt samarbejde med frivillige.

Madservice skal ikke nødvendigvis være permanent
En fleksibel visitation er også relevant for udskrevne, svækkede patienter, der i en kortere periode tilbydes madservice som forebyggende ernæringsindsats. Når vi udskrives fra hospitalet efter sygdom eller operation sendes nogle hjem med et par krykker. Vi får ikke krykkerne, fordi det forventes, at vi skal støtte os til dem resten af livet. Men fordi vi på den måde kan komme i gang med selv at gå igen. Kunne vi se madservice på samme måde; altså som krykke fremfor en permanent kørestol?

En mere fleksibel visitation til madservice, hvor madservice og samarbejde med civilsamfund anvendes som en rehabiliterende, forebyggende og sundhedsfremmende indsats, vil kunne sikre livskvaliteten og helbredet i længere tid.

De svageste ældre kræver faglighed
Ældre visiteres typisk til madservice, når de er forholdsvis begrænsede i deres funktionsevne og måske allerede er i risiko for at blive underernærede. Blandt andet derfor har formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry også ret, når hun skriver, at de svageste ældres udfordringer kræver en særlig indsats og faglig viden.

For de svageste skal ernæringsindsatsen tænkes sammen med tværfaglige indsatser i kommunen og gerne som en del af tværfaglige ernæringsteams i kommunen, som SATS-parterne netop har afsat midler til at videreudvikle. Den lokale slagter eller kro er ikke nødvendigvis løsningen for disse ældre, fordi den madservice, de har brug for, nærmere er behandling end madservice.

Færre og færre visiteres
De sidste otte år er der sket et fald på cirka 27 procent i antallet af personer, der visiteres til kommunal madservice. Det er sket samtidig med, at ældre er længere tid i eget hjem, bliver hurtigere udskrevet fra hospitalet og flere har kroniske sygdomme, der kræver øget fokus på kost og ernæring.

Madservice er ligesom hjemmeplejen skåret ind til benet og blevet et spørgsmål om absolutte behov. Det er den præmis, vi udfordrer ved at se på mad og måltider som en forebyggende indsats, hvor vi ser borgerens behov her og nu i et forebyggelsesperspektiv.