Nye standarder for fødevareproduktion i USA

DYREVELFÆRD: Ny lovgivning skærper standarden for dyrevelfærd i USA. Kritikere frygter, at loven medfører økonomisk krise for producenter.
Nogle amerikanere frygter, at mange fjerkræavlere bliver tvunget til at dreje nøglen om på grund af nye regler om dyrevelfærd.
Nogle amerikanere frygter, at mange fjerkræavlere bliver tvunget til at dreje nøglen om på grund af nye regler om dyrevelfærd.Foto: www.colourbox.com
Marie Louise Gørvild
Fakta
Den nye lovgivning er undtaget dyretransporter, rodeoer, dyrskuer, religiøs slagtning og forsknings- og dyrlægeformål.
San Francisco: Det amerikanske valg den 4. november sidste år var afgørende for andet end præsidentembedet. Det gik også hen og fik stor betydning for høns, kalve og grise. På vestkysten i staten Californien var et lovforslag om dyrevelfærd til folkeafstemning. Lovforslaget var møntet på at højne standarderne for, hvordan de amerikanske landmænd og fødevareproducenter kan behandle deres dyr.

Lovforslaget, det såkaldte proposition 2, var til afstemning i USA's folkerigeste stat. Her fandt 63 procent af vælgerne, at det var på tide, at USA's største landbrugsstat fik et egentligt regelsæt, der lovgiver om dyrevelfærd for fødevareproducenter.

Fra 2015, hvor det nye lovforslag træder i kraft, skal Californiens producenter af kød og fjerkræ have indført de nye standarder. Det betyder, at dyr opdrættet med henblik på fødevareproduktion, primært æglæggende høns, kalve og søer, skal have plads til at 'ligge ned, stå, rulle rundt i en cirkel og strække deres lemmer ud at ramme nogle forhindringer' som det hedder i lovgivningen. Videre står skrevet, at høns skal kunne sprede deres vinger ud uden at ramme siderne i deres bur eller andre høns.

Lov kan skade amerikansk fødevareproduktion
Mens dyrevelfærdsaktivister hylder forslaget, så frygter kritikere, at mange landmænd vil blive ramt hårdt på pengepungen, når de nye regler skal indføres. Regningen for nye og bedre faciliteter går til fødevareproducenterne selv. Og det på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise allerede betyder svære vilkår for industrien.

0:000:00