Rigsrevision: Enklere regler for arealordninger

KONTROL: Komplekse regler øger risikoen for uberettiget støtte og underkendelser fra EU-Kommissionen på arealordninger. Fødevareministeriet bør overveje enklere regler, fastslår Rigsrevisionen i ny beretning.

Sine Riis Lund

Gentagne gange har EU-Kommissionen de senere år krævet tilbagebetaling af arealstøtte fra Danmark, fordi Kommissionen ikke mener, at kontrollen af støtten fra de danske myndigheder lever op til reglerne i EU.

I perioden 2002 til 2013 har Kommissionen således givet Danmark underkendelser for cirka én milliard kroner på arealkontrollen.

Det har fået Rigsrevisionen til at undersøge, hvordan Fødevareministeriet og NaturErhvervstyrelsen arbejder med at forbedre kontrollen med arealer, der får støtte fra EU’s landbrugsfonde.

Høje fejlprocenter
I store træk er Rigsrevisionen godt tilfreds med de tiltag, der er taget. Rigsrevisionen noterer blandt andet, at alle markblokke nu er opdateret inden for en treårig periode og at kvaliteten af telemålingen er blevet styrket via bedre billeder og en grundigere gennemgang. Men der er stadig plads til forbedringer. Særligt når det gælder støtteordninger for græs- og naturarealer.

0:000:00