Debat

Salling: Ø-mærkets rejse fra flippet til stuerent skal være et forbillede for klimamærket

Vi kan lære meget af Ø-mærket, når vi nu skal udvikle et klimamærke. Blandt andet at vi skal komme i gang så hurtigt som muligt, om end kun med et foreløbigt mærke – for det vi tage lang tid at opbygge tillid hos forbrugerne, skriver Henrik Vinther Olesen.

Engang var økologi dyrt og kun for flipperne. I dag har 98 procent tillid til mærket. Vi skal kunne gøre det samme med klimamærket, skriver Henrik Vinther Olesen.
Engang var økologi dyrt og kun for flipperne. I dag har 98 procent tillid til mærket. Vi skal kunne gøre det samme med klimamærket, skriver Henrik Vinther Olesen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Henrik Vinther Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kender sikkert Thy, mest på grund af Nationalparken, surferne i Cold Hawaii og det gode øl fra Thisted Bryghus. Men i 1970’erne var Thy mest kendt for Thylejren. Hjemsted for flippere og idealister i farverige gevandter og med anderledes madvaner. Idealisterne kom helt nye ord og begreber til vores fælles bevidsthed, blandt andet 'mikromakromad', som var en slags forløber for økologibølgen.

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tag ved lære af Ø-mærket

Dengang var det forbeholdt flipperne, i dag er det en fast bestanddel på det danske middagsbord. Rejsen fra flippermode til stuerent er gået via det statsanerkendte Ø-mærke, hvis historie har aktuel betydning, nu da vi står foran at skulle lave rammerne for et nyt nationalt klimamærke, som skal hjælpe danskerne til at kunne leve mere klimavenligt.

Sammen med andre aktører fra detailhandlen, grønne NGO'er og fødevareindustrien skal Salling Group arbejde med rammerne for et nationalt klimamærke. Det glæder vi os til, og vi har erfaringer at bidrage med fra vores egne erfaringer med et klimamærke i Netto.

Inden vi kaster os ind i opgaven, er det en god idé at skele til Ø-historien. Reglerne for økologi blev lagt fast i 1989 i 'Den Grønne Vejledning', men trods en kampagne, der skulle få danskerne til at spise økologisk, lå salget af økologiske varer de først år på under to procent.

Økologi var for dyrt og i øvrigt kun for flipperne, der havde byttet mikromakromaden ud med det statsgaranterede Ø. En folkelig bevægelse var der ikke tale om. I dag er det anderledes: Den gennemsnitlige økologiske andel i en indkøbskurv er på 14 procent, for nogle varegrupper er det over halvdelen, og i alle Salling Groups butikker er alle bananer økologiske. Og så har 98 procent af danskerne tillid til Ø-mærket.

Og hvad er så meningen med den fortælling? Jo, at skal et klimamærke virke, skal det være enkelt og let kommunikerbart. Mærket skal kunne skabe reel forandring, og så skal vi se at komme i gang – for forandring tager tid.

Derfor skal et klimamærke kun handle om klima. Andre mærker har fokus på andre ting – fuldkorn, allergi, sundhed – men et klimamærke bør fokusere på klimabelastningen. Det giver kunderne i vores butikker et reelt valg. Ideelt set skal mærket fortælle om påvirkningen i hele værdikæden – fra råvare til produkt og videre til forbrug og det vi smider ud.

Klimamærket handler mindre om klima og mere om kultur. Vores indkøbsvaner ændrer sig langsomt, og trods megatrends og påvirkninger fra eksperter, influencere og venner, er der langt mellem forbrugsmæssige revolutioner.

Henrik Vinther Olesen
CSR-chef, Salling Group

Start med gennemsnitsberegninger

Kunderne er klar til et klimamærke, det ved vi fra forsøget med 'Klimaskyen' i Netto, der blev lavet i samarbejde med Danmarks grønne tænketank Concito. Klimamærket blev suppleret med skiltning i butikkerne, hvilket 98 procent af kunderne oplevede som positivt. Og hver femte, der så klimaskiltningen, ændrede sit indkøb til en mere klimavenlig vare.

Men den store forandring tager tid, og derfor skal vi se at komme i gang, ellers bliver vi aldrig færdige.

Klimamærket handler i virkeligheden mindre om klima og mere om kultur. Vores indkøbsvaner ændrer sig kun ganske langsomt, og trods megatrends og påvirkninger fra eksperter, influencere og venner, er der langt mellem forbrugsmæssige revolutioner som for eksempel iPhonen.

Derfor har vi brug for en mærkningsordning, der tillader os at komme i gang uden at forhindre, at ordningen bliver forfinet over tid. Derfor kunne en vej være at begynde med gennemsnitsberegninger og så over tid zoome ind på den enkelte vare. Med et gennemsnitsmærke på hyldeforkanten vil kunderne få en tydelig guidning.

Klimamærket skal være for klimaet, hvad 'Ø' har været for økologien – et fælles fyrtårn, som man kan orientere sig imod, hvis man som forbruger kommer i tvivl.

Henrik Vinther Olesen
CSR-chef, Salling Group

Skal kunne vise ekstra indsats

Ordningen skal også sikre, at producenter har incitament til at reducere CO2-aftrykket. En afgift på CO2 er naturligvis et direkte incitament, fordi prisen så vil stige på varer, som vi ønsker, der skal bruges færre af. Lidt i modsætning til tilfældet med økologien, hvor økologiske varer var dyrere. Men i forhold til at indføre en CO2-afgift er udfordringen, at med mindre der kommer en fælleseuropæisk ordning, giver det konkurrencemæssige problemer.

Uanset hvad bør ordningen gøre det muligt for producenter at fortælle, hvis de gør en ekstra indsats. Her er der brug for gode, solide fælles aftaler om anprisning – altså det, man kan fortælle om en vare – og at både producenter og detailhandel er godt og gammeldags ordentlige i måden, vi fortæller om varerne. Men nervøsiteten for at slå en skævert må bare ikke føre til, at vi stopper med at fortælle om, hvad vi gør.

Klimamærket skal være for klimaet, hvad 'Ø' har været for økologien – et fælles fyrtårn, som man kan orientere sig imod, hvis man som forbruger kommer i tvivl. Og vi ved, at kunderne glæder sig.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Vinther Olesen

Kommunikations- og CSR-chef i Salling Group
Journalist (Danmarks Journalisthøjskole, 1998), Master i Offentlig Ledelse (Aarhus Uni/SDU, 2018)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024