Seges til Cepos: Det betaler sig at hjælpe det kriseramte landbrug

REPLIK: Cepos glemmer, at det er i samfundets interesse, at vi hjælper hinanden i force majeure-situationer. Derfor skal landbruget selvfølgelig også støttes efter sommerens tab, skriver Ejnar Schultz, direktør for Innovation, Seges.

Af Ejnar Schultz
Direktør, Seges Innovation

Det er virkelig den klassiske liberalistiske hyldevare, som Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, serverer i sit indlæg om landmændenes situation som følge af tørken i Altinget: fødevarer.

”Det kan dårligt hævdes, at tabene er en helt uventet og enestående situation,” lyder en af Otto Brøns-Petersens pointer som argument for ikke at række landmændene en hjælpende hånd.

Jo, det kan man netop fint hævde.

Så langt tilbage som der er målt og ført statistik over vejret i Danmark, er det jo netop en enestående situation med så lang og ekstremt varm en tørkeperiode. Det er ikke en tørke, men en 150-års-tørke, og som sådan også ganske uventet – klimaforandringer eller ej.

Helt efter lærebogen introducerer Otto Brøns-Petersen begrebet moral hazard, altså de samfundsøkonomiske omkostninger ved at private virksomheders risiko kan overvæltes på staten, og som afføder, at man bliver uforsigtig.

Cepos hævder med andre ord, at den unge kvæglandmand i Vestjylland, der står og mangler foder til sine dyr i tørken, vil undlade at forsøge at polstre sig til næste krise, hvis staten sætter et lille økonomisk plaster i form af afgiftslempelser på et stort blødende tørkesår.

Sådan ser det ikke ud fra plovfuren, når man står og mangler foder til sine dyr og har tabt et meget stort beløb.

En lønsom investering
Det er også et tankesæt funderet i en teoretisk verden, som ikke altid passer til den danske samfundsmodel, som vi baserer på sund fornuft, at bevare levedygtige værdier og en grundlæggende idé om sammenhængskraft i samfundet.

Vi hjælper hinanden i force majeure-situationer, hvad enten det er ofre for stormflod eller den finansielle sektor, når globale finanskriser raser. Den måde at tænke på er også basalt set en god forretning. At sørge for, at dele af landbruget, som for eksempel de nyetablerede landmænd, ikke nedsmelter i en ekstrem tørkesituation, er i den grad en samfundsmæssigt lønsom investering. Den fastholder aktiviteten i et stort eksporterhverv og liv og arbejdspladser i landdistrikterne.

Otto Brøns-Petersen opfordrer til at tænke nye måder at organisere landbrugene på for at stå bedre rustet.

Det er helt rigtigt, at vi skal se på selskaber som en af fremtidens ejerformer, som er egnede til, at eksterne investorer kan deltage. Det er en proces, som allerede er i fuld gang, og som mange landmænd ser på med interesse.

At drive landbrug i selskabsform er imidlertid ikke løsningen i sig selv i forhold til en hændelse af så ekstrem karakter som årets tørke. Det er kun en økonomisk sund landbrugssektor.

Forrige artikel Krifa undrer sig: 3F jubler over løn under overenskomst til landbrugsmedarbejder Krifa undrer sig: 3F jubler over løn under overenskomst til landbrugsmedarbejder Næste artikel Forskere: L&F udnytter tørken til at kræve lempelser Forskere: L&F udnytter tørken til at kræve lempelser
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.