Concito: Grøn omstilling af landbruget er et samfundsanliggende

REPLIK: Fødevarebranchen og myndighederne har et medansvar for at fremme en mere plantebaseret og klimavenlig madkultur, mener Michael Minter. Der synes nemlig ikke at være historisk belæg for, at landmanden selv vil sikre den grønne omstilling.

Af Michael Minter
Programleder for Concito's program om fremtidens fødevarer

Allerførst vil jeg gerne kvittere for Karen Hækkerups grundige og konstruktive svar på mit tidligere debatindlæg, hvor jeg opfordrede til en klar anerkendelse af det gavnlige for både sundhed og klima i mere plantebaseret mad. Vi er ikke enige om alt, men der synes at være grundlag for en konstruktiv dialog om emnet.

Danske landmænd har fingeren på pulsen og vil med glæde levere råvarerne til en mere plantebaseret kost, lyder det fra Landbrug & Fødevarer – og tak for det. Men i stedet for bare at lade det være op til forbrugerne at afgøre, hvad de putter på deres tallerken, bør fødevarebranchen og de offentlige myndigheder også tage medansvar for at fremme en mere plantebaseret og klimavenlig madkultur.

Karen Hækkerup påpeger i sin replik, at Landbrug & Fødevarer er meget interesserede i at udvikle et endnu mere klimaeffektivt landbrug, og at den største klimaeffekt kommer ved, at vi udvikler fremtidens løsninger til det globale marked. Det er jeg helt enig i. Men det udelukker ikke, at fødevareerhvervet og myndighederne samtidig gør en aktiv indsats for at ændre danskernes madvaner i en sundere og mere klimavenlig retning.

På produktionssiden bliver hovedopgaven i de kommende år at udvikle en endnu mere klimaeffektiv produktion af de fødevarer, vi kender i dag, herunder øget binding af kulstof i jorden. Derudover vil der på globalt plan blive udviklet helt nye typer af fødevarer baseret på planteråvarer og ingredienser, som dansk landbrug og fødevareindustri også bør være klar til at levere.

Et samfundsanliggende
Flere debattører i denne tørke-serie har argumenteret for, at den enkelte landmand ved bedst, har styr på bedriften og nok skal få sikret den nødvendige grønne omstilling, hvis bare man får frie tøjler. Det synes der dog ikke at være historisk belæg for.

En hurtig og effektiv omstilling af fødevaresektoren i retning af nuludledning er et samfundsanliggende og vil kræve en helt anderledes visionær og radikal omstilling af sektoren a la den, vi er godt i gang med på energiområdet. På produktionssiden vil det kræve ambitiøse målsætninger, regulering, økonomiske incitamenter og massiv investering i forskning og udvikling.

Et muligt mål kunne være at udvikle et dansk landbrug, hvor produktionen er intensiveret på et mindre areal, men i en mere bæredygtig form end i dag. Derved kan der frigives arealer til natur og skovtilvækst, der kan lagre kulstof og bidrage til at sikre netto-nuludledning inden 2050. Og de arealer vil samtidig have en positiv effekt på vores biodiversitet, vandmiljø, klimatilpasningsindsats mv.

Landbrugets svar på vindeventyret
Dansk landbrugsproduktion er i dag blandt verdens mest klimaeffektive på nogle områder. Men der er næppe nogen produktionsform i landbruget, der i dag har svaret på, hvordan der sikres netto-nuludledning og altså balance mellem samfundets drivhusgasudledninger og optag af kulstof i jorder, skove og undergrund. Der skal altså betydelig innovation og investeringer til, hvis vi også på længere sigt skal kunne eksportere bæredygtige landbrugsløsninger til det globale marked.

Som samfund skal vi – ligesom i energisektoren - være klar til at støtte op om en ambitiøs omstilling af landbruget for at drive udviklingen i den rigtige retning, både i Danmark og via EU. Omvendt betyder det også, at vi med landbrugsstøtten generelt, men også i forbindelse med den aktuelle tørkehjælp, skal gå væk fra betingelsesløst at støtte produktionsformer, der ikke peger ind i en grøn fremtid.

En klimaneutral og mere plantebaseret fødevareproduktion kan blive landbrugssektorens svar på vindeventyret, men det kræver større folkelig opbakning, politisk mod og rettidig omhu i landbrugserhvervet.

Forrige artikel Forskere: Målinger viser øget kvælstofudledning efter landbrugspakken Forskere: Målinger viser øget kvælstofudledning efter landbrugspakken Næste artikel Enhedslisten vil halvere dansk svineproduktion: Enhedslisten vil halvere dansk svineproduktion: "Vi skal ikke brødføde verden med koteletter"
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Bæredygtig intensivering

    "Et muligt mål kunne være at udvikle et dansk landbrug, hvor produktionen er intensiveret på et mindre areal, men i en mere bæredygtig form end i dag", skriver Michael Minter.

    Enig!

    Hvis vi vil kloden det bedste, sørger vi for at udnytte egnede landbrugsarealer, som er en knap ressource, så intensivt og bæredygtigt som muligt. Herved giver vi plads til mere natur og skov.

    Da Danmark er begunstiget med noget af klodens bedst egnede landbrugsjord, er det hensigtsmæssigt at vi dyrker den efektivt og lader naturen brede sig på andre arealer, der er mindre dyrkningsegnede, men fine naturelementer.

    På den baggrund er det irrelevant at tale om landbrugets arealmæssige andel af Danmark, medmindre man ser på hele rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne. Men den store svenske naturarealer i vor nærhed er lige så værdifulde. Naturen regner ikke med landegrænser.

  • Anmeld

    Michael Minter · CONCITO

    Landbruget bør også fylde mindre i Danmark

    Det er irrelevant at tale om landbrugets arealmæssige andel af Danmark, og naturen regner ikke med landegrænser, skriver Poul Vejby-Sørensen. Det vil snæblen, vores sjældne orkidéer, trækfuglene og de fleste borgere i Danmark nok erklære sig uenige i.

    Hvis bæredygtig intensivering skal give mening for danskerne og som et attraktivt eksempel til efterfølgelse for andre lande, bør omstillingen også sikre mere og bedre natur i Danmark.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Dyrket areal bekymrer vist ikke snæblen

    Jeg tror nu ikke, at snæblen bekymrer sig om tilfældige landegrænsers indvirkning på regnemetoden for udregning af procent dyrket areal.

    Jeg tror derimod, at snæblen holder fast ved Danmark, fordi den er glad for den topografi, vi kan tilbyde i sydvest, med flade vandløb uden "trapper" og med adgang til både salte næringsrige vadehavsområder og ferske vandløb.

    Det er vel tæt på at være bevist...

  • Anmeld

    Kim Haagensen · Civilingeniør, kemi

    En mere retvisende målestok

    En forudsætning for at kunne evaluere forskellige produktionsformer imod hinanden er, at “redskabet” man måler med har en relevant, retvisende og eventuel retningsgivende enhed. Her er effektivitet absolut ikke veldefineret, og på ingen måde effektiv til at ændre retning. Concito bør arbejde på at få etableret et eller flere sådanne redskaber, der fx tager udgangspunkt i funktioner af energiforbrug, næringsstofforbrug og tab, drivhusgasudledning og lignende, udregnet per arealenhed og per produceret enhed.