Concito: Hvornår anerkender landbruget behovet for en klimaomlægning?

Af Michael Minter
Programleder for Concitos program for fremtidens fødevarer

Sommerens ekstremt varme og tørre vejr har mindsket årets udbytte markant og kostet milliardbeløb for danske landmænd. Tørken og dens konsekvenser er en alvorlig påmindelse om, at vi alle er godt tjent med et nogenlunde stabilt klima.

Uanset hvad vi gør, kan vi med al sandsynlighed se frem til mere ekstremt og ustabilt vejr i fremtiden. Men vi bør samtidig gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge klimaforandringerne gennem drivhusgasreduktioner samt mindske deres skadevirkninger gennem klimatilpasning.

Hvis vi skal holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader, som vedtaget i Parisaftalen, vil det kræve, at vi inden 2050 sikrer balance mellem udledning og optag af drivhusgasser. Derefter skal vi optage flere drivhusgasser, end vi udleder, eksempelvis i jorder, skove og undergrunden. Det vil kræve en omfattende transformation af produktions- og forbrugsmønstre i alle sektorer, og landbruget spiller en helt central rolle.

Forskning peger på, at landbruget - uden nye klimatiltag - på globalt niveau kan komme til at stå for helt op mod 70 procent af drivhusgasudledningerne.

Michael Minter
Programchef, Concito

Klimaeffektivt fødevaresystem
På verdensplan er de samlede drivhusgasudledninger fra landbrug og skovbrug estimeret til omkring en fjerdedel af den samlede udledning, og det er estimeret, at husdyrbrug alene er ansvarlig for 18 procent af de globale udledninger. Forskning peger på, at landbruget - uden nye klimatiltag - på globalt niveau kan komme til at stå for helt op mod 70 procent af drivhusgasudledningerne. I Danmark står landbruget i dag for godt en femtedel af drivhusgasudledningen, og andelen er stigende.

Siden årsskiftet har Concito arbejdet med en ny programsatsning om fremtidens fødevarer, der på en visionær og konstruktiv måde skal sætte et helt anderledes klimaeffektivt og bæredygtigt fødevaresystem på dagsordenen. Gennem vidensindsamling, dialog, formidling og opinionsdannelse vil vi identificere mulige løsningsveje med baggrund i den seneste internationale viden.

 Vi mangler stadig en klar anerkendelse fra hele fødevaresektoren af, at mindre forbrug af animalske fødevarer og større forbrug af plantebaserede fødevarer ikke bare vil være en ønskelig, men også en nødvendig udvikling.

Michael Minter
Programchef, Concito

Et centralt udgangspunkt for dette arbejde er, at det globale fødevaresystem i fremtiden skal mætte flere munde på et mindre areal. Det kan grundlæggende ske på fire måder:

1. Mere effektiv produktion af de fødevarer, vi kender i dag, herunder øget udbytte per hektar
2. Udvikling af nye, mere klimaeffektive fødevarer såsom plantefars og dyrket kød, gerne baseret på lokale proteinafgrøder
3. Omlægning af vores madvaner til mere plantebaseret mad, optimalt set baseret på årstidens lokale råvarer
4. Mindre madspild i hele forsyningskæden fra primærproduktion til forarbejdning, handel og hos forbrugerne.

Plantebaseret mad - et tabu
En analyse fra Climate Action Tracker vurderede for nyligt, at der fortsat er et betydeligt reduktionspotentiale i ændrede produktionsmetoder og nye teknologier, men at det allerstørste potentiale frem mod 2030 ligger på efterspørgselssiden i form af mindre madspild og et skifte til sundere og mere plantebaseret mad.

Sidstnævnte virker desværre stadig tabubelagt i store dele af den danske fødevarebranche og det politiske landskab. Lad mig give nogle aktuelle eksempler, hvor der mangler fokus på klimaeffekterne af vores mad samt potentialet i mere plantebaseret mad.

Flere medier har henover sommeren haft fokus på danskernes store kødforbrug og det gavnlige for både sundhed og klima i at skifte til mere plantebaseret mad. Et skifte som i øjeblikket buldrer derudad, særligt blandt de unge. Landbrug & Fødevarers bidrag til debatten var, at vi roligt kan spise dansk kød, fordi det er mere klimaeffektivt produceret end i andre lande. Derudover beskrives det som sejlivede myter, at danskerne har et højt kødforbrug, og at kødindtaget er et problem for klimaet. Det er, mildt sagt, at tale udenom.

Denne uge står i gastronomiens tegn med Copenhagen Cooking og World Food Summit. Her skal der ifølge miljø- og fødevareminister Jakob Elleman-Jensen (V) sættes fokus på verdensomspændende løsninger på de globale fødevareudfordringer. Det er et prisværdigt initiativ, og der er fokus på mange vigtige og relevante emner - såsom mindre madspild - men klimaeffekten af vores mad og behovet for mindre animalsk og mere plantebaseret mad nævnes ikke eksplicit.

Tidligere på måneden lancerede regeringen en strategi for mad, måltider og sundhed med en række oplysnings- og undervisningsinitiativer, der skal fremme sundheden og livskvaliteten hos danskerne. Også her glimrer klimaaspektet ved sit fravær. Hvorfor dog ikke tage klima- og miljøvenlige madvaner med i samme ombæring, når der er potentielt godt sammenfald mellem de to hensyn?  

De kommende årtiers omstilling af fødevarebranchen skal ske på mange forskellige områder og niveauer, herunder en fælles indsats for omlægning til mere klimavenlig og plantebaseret mad. Vi mangler stadig en klar anerkendelse fra hele fødevaresektoren af, at mindre forbrug af animalske fødevarer og større forbrug af plantebaserede fødevarer ikke bare vil være en ønskelig, men også en nødvendig udvikling i lyset af den globale klima- og ressourceudfordring.

Lad os angribe udfordringen fra dette udgangspunkt og finde løsningerne sammen.