Jakob Ellemann-Jensen: Sådan får vi bedre mad til flere mennesker

DEBAT: Når Danmark 30. og 31. august er værter for fødevaretopmødet World Food Summit, skal der skabes verdensomspændende løsninger på de globale fødevareudfordringer. Og her har Danmark som absolut foregangsland mulighed for at bygge bro til nye løsninger, skriver Jakob Ellemann-Jensen (V).

Af Jakob Ellemann-Jensen (V)
Miljø- og fødevareminister

I slutningen af august inviterer Danmark for tredje gang til internationalt fødevaretopmøde. På dagsordenen er blandt andet sundere mad, højere fødevaresikkerhed, madkultur og mindre madspild. Gæster fra mere end 56 lande er inviteret til at være med til at skabe verdensomspændende løsninger, der kan sikre 'Better Food for More People'.

Det internationale fødevaretopmøde World Food Summit skal påvirke dagsordenen i forhold til de store problemer på fødevareområdet, som verden står over for. Vores mål er at mobilisere lande, virksomheder og organisationer i hele verden.

Topmødet tager blandt andet fat på konsekvenserne af urbanisering, som udfordrer verdens fødevaresystemer. Det påvirker den enkeltes forhold til mad i den bredeste forstand, herunder viden om, hvor maden kommer fra, og hvordan den produceres.

Mere end hvert andet menneske på jorden bor i dag i byer, og i 2050 vil den andel være steget til to af tre, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det giver både nogle muligheder og nogle kæmpe udfordringer. Ikke mindst når det kommer til fødevarer, sundhed og miljø. På den front understøtter topmødet også FN's bæredygtighedsmål for 2030.

På topmødet samles de centrale beslutnings- og meningsdannere for at fremme konkrete løsninger. Der er allerede en global bevægelse i gang, og den skal vi sætte alt det skub i, vi kan.

For at opnå konkrete resultater underskrives der samarbejdsaftaler mellem de deltagene lande. Aftalerne handler om information og ernæring, om fødevaresikkerhed og om madspild, og de etablerer et samarbejde mellem partnerlandene om at fremme lokale løsninger og offentlige-private partnerskaber. Det kan lyde højtsvævende, men med aftalerne vil topmødets diskussioner blive til konkret handling.

Målet er sundere og gladere mennesker og en bæredygtig fremtid, så der er al mulig grund til at bakke op.

Gastronomien har svaret
Topmødet sætter navnlig fokus på gastronomien som løftestang i forhold til globale fødevareudfordringer. Topmødets fokus på gastronomi indebærer derfor en holistisk tilgang til mad. Dermed mener vi, at madkundskaber i form af madlavningsevner og viden om ernæring, fødevaresikkerhed og fødevaresystemer er helt grundlæggende for at værne om vores fælles ressourcer og den generelle folkesundhed. 

Vi ser altså gastronomien som et værktøj, der rækker ud over restauranternes fire vægge. Et gennemgående fokus er involvering af kokkene – de madprofessionelle – i udvikling af konkrete løsninger, idet kokke kan være talerør for grundlæggende værdier som sund og bæredygtig mad i hverdagen og respekt for vores fælles ressourcer. På topmødesprog tales der om en "demokratisering af gastronomien", hvor lysten og evnerne til at forandre verden gennem mad skal ud til folket.

Globale udfordringer 
Verden står over for nogle kolossale udfordringer, hvis vi skal nå FN's bæredygtighedsmål. I dag er der over 800 millioner mennesker, der lever med sult, samtidig med, at over to milliarder mennesker er overvægtige eller decideret fede. Hvert år spildes over 1,3 milliarder ton mad, hvilket svarer til 24 procent af al den mad, som mennesker spiser. Her står opbevaring og håndtering for mere end 520 millioner tons1.

I lavindkomstlande sker en stor del af dette madspild, før maden når ud til forbrugerne. Dårlige høstmetoder, dårlig opbevaring og skader under transport, mangel af infrastruktur og dårlig pakning er nogle af de større problemer. Disse tab skaber et utrolig dårligt incitament for landmænd i ulandene til at producere fødevarer og udvikle erhvervet. Derfor er det vigtigt at få mindsket eller helt undgå disse tab. Det hjælper ikke bare den lokale økonomi i udviklingslandene; det hjælper hele verdens økosystemer. Derfor må vi samarbejde og udveksle viden på tværs af landegrænserne.

En anden enorm udfordring er, at verden skal øge fødevareproduktionen med 60 procent op mod 2050, hvis vi skal følge med efterspørgslen. Derfor er det helt oplagt at gå efter at minimere madspildet, for det er langt mere effektivt end at inddrage nye landbrugsarealer. Det kan derfor være et vigtigt bidrag til, at fødevareproduktionen i verden sker bæredygtigt.

Endelig må vi erkende, at overvægt er en enorm og voksende udfordring. Helt som i resten af den vestlige verden stiger gennemsnitsvægten i den danske befolkning, så mere end halvdelen af vores cirka seks millioner indbyggere i dag er enten overvægtige eller svært overvægtige. Ser man på hele kloden, er antallet af overvægtige nu oppe på svimlende to milliarder mennesker. Svær overvægt og usunde madvaner koster uhyrlige summer for sundhedsvæsnerne, og overvægten påvirker livskvaliteten for dem, der tumler med de overflødige kilo.

Danske erfaringer bygger bro til nye løsninger
Det er med afsæt i Danmarks ry som producent af fødevarer i verdensklasse og vores engagement i bæredygtige løsninger fra jord til bord, at vi 30. og 31. august inviterer til World Food Summit – 'Better Food for More People' i København.

På topmødet skal ministre, forskere, studerende, virksomheder, interesseorganisationer, kokke og ildsjæle gennem to dage diskutere og iværksætte løsninger med udgangspunkt i gastronomi, god mad og globale fødevareudfordringer. I mine øjne kan danske løsninger og erfaringer være til nytte på en række områder. Det gælder både ernæringsområdet, fødevaresikkerhed og madspild.

Der er eksempelvis gode erfaringer i Danmark på ernæringsområdet; myndigheder, sundhedsorganisationer og fødevarebranchen har i fællesskab skabt en bevidsthed om sundere madvaner i befolkningen med kampagner som 'Vælg fuldkorn først' og 'Skru ned for salt'. Vi har også sammen med de andre skandinaviske lande etableret et statskontrolleret mærke, 'Det Grønne Nøglehul', som guider forbrugere til sundere varer med netop mindre salt og mere fuldkorn.

Når danskerne spiser ude, gør statslige mærkningsordninger det lettere at vælge økologisk. Danskerne er da også de forbrugere i verden, der køber flest økologiske varer. En ny app guider de øko-elskende danskere til spisesteder med bæredygtige og økologiske fødevarer på menuen. Et skilt på døren i enten guld, sølv eller bronze markerer, hvor meget økologi kokken har på komfuret, og tjeneren serverer på tallerkenen. 

Den danske styrke ved disse koncepter er, at de er udviklet, drevet og markedsført i tillidsfuldt samarbejde og med støtte og gearing af indsatsen fra forbrugerorganisationer, erhvervssammenslutninger, dagligvarekæder og myndigheder i en velprøvet partnerskabsmodel. Derfor møder de også bred opbakning og bliver taget godt imod af befolkningen.

Fødevaresikkerhed
De danske forbrugere kan på den obligatoriske 'smiley-rapport' ved indgangsdøren til fødevarevirksomheder se, hvordan myndighederne vurderede fødevaresikkerheden, sidst de var på besøg i køkkenet og kølerummene. Hvad enten virksomheden har modtaget en sur eller en glad smiley, hjælper den populære og velkendte ordning forbrugerne med at tage et oplyst valg om, hvor de skal spise.

Hvis fødevarekontrollen i Danmark får nys om, at der svindles eller bevidst sjuskes med fødevaresikkerheden og den fair konkurrence, rykker mine medarbejdere ud med et særligt fødevare-'squad'. Det er politiuddannede efterforskere og fødevareeksperter med særligt kendskab til, hvordan fødevaresjusk og svindel orkestreres og forsøges udført under myndighedernes radar. Efter hestekødskandalen, som hærgede Europa for nogle år siden, viste mange lande interesse for det danske fødevarerejsehold og har siden oprettet lignende specialenheder.

Generelt er fødevaresikkerheden i Danmark høj. En af tidligere tiders helt store kilder til syge borgere, salmonellabakterien, er nu efter årelang kamp under kontrol. Faktisk er den under så skarp kontrol, at både danske æg og dansk kyllingekød har opnået særstatus i EU. Derfor skal alle de lande, der vil sælge enten æg eller kylling til Danmark, kunne garantere, at deres varer er fri for salmonella, inden varerne kan passere ind over Danmarks grænser.

Forebyggelse af madspild 
Madspild giver ingen mening. Det er spild af både penge og jordens ressourcer. Også her har Danmark noget at byde ind med. Danskerne er meget imod madspild, og over de senere år er der opstået en stærk folkelig bevægelse imod madspild. Her udnytter danskernes samtidig deres appetit på moderne teknologi, der er lige så stor som kærligheden til mad, måltider og sunde og sikre fødevarer. Det gælder også, når computeren eller smartphonen gør det nemt at købe convenience-varer som for eksempel måltidskasser eller et andet godt tilbud, når der hurtigt skal mad på bordet.

Seneste nyskabelse på dansk grund er et deleøkonomisk koncept, der har hentet inspiration fra udlejningsportalen Airbnb. Med en app kan fremmede, der aldrig har mødt hinanden før, nu booke sig ind til en privat middag i hele landet fra en herskabslejlighed i hovedstaden København til en fiskerhytte i Skagen i det nordligste Danmark. Det kan være en god og anderledes spiseoplevelse at prøve at sidde til bords hjemme hos en amatørkok, der har præsenteret et godt tilbud på en hjemmelavet menu. Med samme app er det også blevet muligt for dig og mig at sælge måltider eller overskudsmad en gang om ugen, året rundt.

'Stop Madspild'-kampagnen i Danmark blev drevet frem på privat initiativ. Men siden har det prisværdige engagement fået massiv opbakning fra både forbrugere, dagligvarehandlen og de små og store fødevarevirksomheder. Også i mit ministerium arbejder vi intenst for at reducere det dyre og ofte helt unødvendige træk på jordens ressourcer, som meget madspild er udtryk for. Blandt andet fører vi kampagner for, hvilke fødevarer der sagtens kan spises, selv om de har passeret 'bedst før'-datoen. Der er jo ingen grund til at smide ris, brød eller pasta, der ikke fejler noget, i skraldespanden.

Ses vi?
Når vi 30. og 31. august for tredje gang inviterer til World Food Summit i Danmark, er det med et klart formål:

Undertitlen 'Better Food for More People' siger for mig det hele ved at indkapsle både målet med topmødet og de udfordringer, vi står over for. I to dage skal vi debattere fødevaresikkerhed, madspild, fødevarearv og sund mad og ikke mindst det ressourceforbrug, som følger af den vestlige verdens fødevareproduktion. To dage til at indgå aftaler og forpligte hinanden på at gøre verden til et sundere og bedre sted.

Viljen og værktøjerne til at finde bæredygtige løsninger har vi allerede. Men det kræver, at vi hver især og i fællesskab tager ansvar og handler til vores fælles bedste. For jordens ressourcer er ikke uendelige.

Til gengæld er vores muligheder for at handle vidstrakte. De muligheder har vi en forpligtelse til at udnytte – til gavn for både os selv og de kommende generationer. For skåret ind til benet handler vores bestræbelser, ganske som i Shakespeares Hamlet, om vores korte liv her på jorden og i sidste ende om, hvorvidt vi vil være eller ikke være – og have – 'Better Food for More'.

...

World Food Summit 2018 finder sted i København 30.-31. august. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er vært for topmødet. 

1https://www.overshootday.org/food-losses-and-waste-a-challenge-to-sustainable-development/ 

Forrige artikel Fælles opråb: Nej tak til nyt klimamærke af forbrugerprodukter Fælles opråb: Nej tak til nyt klimamærke af forbrugerprodukter Næste artikel Selina Juul: Kampen mod madspild er kun lige begyndt Selina Juul: Kampen mod madspild er kun lige begyndt
Frej: Lav mærkningsordning for offentlige måltiders CO2-udledning

Frej: Lav mærkningsordning for offentlige måltiders CO2-udledning

DEBAT: Regeringens forslag om to tvungne vegetardage i offentlige køkkener var en ærgerlig måde at indføre bæredygtighed på. Den ny minister bør i stedet stille krav om brug af statens dyrevelfærdsmærke samt indføre en mærkningsordning for kantinernes CO2-reduktion, skriver tænketanken Frej.