Søren Gade: Prisen for et bedre havmiljø må ikke være udskamning af fiskeriet

Fiskeriet i Danmark har haft nogle fuldstændigt forfærdelige år. Det har på ingen måder været fiskernes skyld. De har ikke gjort andet end at passe deres arbejde med at skaffe friske og bæredygtige fødevarer til danske og europæiske hjem.

Men de er blevet taget som gidsler i politiske forhandlinger, som har reduceret kvoterne betragteligt, både som et led i Brexit-forhandlingerne og senest med en reduktion på 88 procent i torskekvoterne i Østersøen.

Her til foråret skal man så i gang med at forhandle om yderligere restriktioner på fiskeriets muligheder som et led i den delaftale, der blev indgået mellem Regeringen og støttepartierne i forbindelse med Finansloven 2022. Denne gang handler det om et trawlforbud i henholdsvis Store-, Lille og Langelandsbæltet.

Efter sigende indføres et sådant forbud for at øge biodiversiteten og sikre fiskebestandenes fremtid. Det er rigtigt ædle mål og noget, jeg støtter fuldt op om. Problemet er bare, at et totalforbud mod al trawlfiskeri ikke når målet, men blot yderligere udskammer og sætter hindringer op for et erhverv, som er hårdt presset i forvejen.

Trækker tæppet væk under fiskerne

Bælthavet er ganske vigtigt, da det er et frugtbart område, og det fungerer som yngleplads for mange forskellige fiskearter. Det skal vi selvfølgeligt beskytte på den bedst mulige måde.

Men vi skal ikke gøre det ved at trække tæppet væk under de fiskere, der arbejder i området. Hvis fiskerne forsvinder, så forsvinder en stor del af havnemiljøet i de kystnære byer og dermed også en masse arbejdspladser.

Hvis man på trods af de negative konsekvenser vælger at begrænse trawlfiskeriet i Bælthavet med henvisning til biodiversiteten og fiskebestandene, så håber jeg bare, at man også kommer til at kigge på de andre veldokumenterede faktorer, som virkeligt har en negativ betydning for fiskebestandenes ve og vel.

Jeg vil kraftigt opfordre til, at de politiske partier sætter sig sammen med fiskerne for at få deres udlægning af situationen. Politikerne, både i Danmark og i EU, har for længe lavet politik på bekostning af fiskerne for at tilfredsstille andre aktører.

Søren Gade (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Her er det især den massive stigning i antallet af skarv og sæler, som jeg har for øje. Det kan ikke passe, at fiskerne skal bøde for, at vi bare ser passivt til, mens skarv og sæler æder tusindvis af tons af forskellige spisefisk og spreder sygdomme i havene. Jeg arbejder selv ihærdigt for at affrede skarven fra min stol i Europa-Parlamentet, og jeg håber, at mine danske kollegaer vil gøre det samme. 

Samtidig er vi også nødt til at anerkende, at udledningen af kvælstof og fosfor i vores have, heriblandt især i Bælthavet, er det største problem for vores havmiljø og især for havbunden. Vi er derfor også nødt til at se på, hvad der foregår på landjorden, når vi fastlægger politikker for havet. Tingene hænger jo uløseligt sammen!

Lyt til dem, der bliver hårdest ramt

Vi skal ikke fritage fiskeriet fuldstændigt for ansvar, når vi snakker havmiljø, fiskebestande og havbunde. Men vi bliver simpelthen nødt til at have en nuanceret debat om vores have, hvor vi medtager alle de mange faktorer, der spiller sammen.

Hvis vi udelukkende går efter trawlfiskerne, løser vi ikke problemerne. Det udskammer bare et helt erhverv, øger importen af udenlandske fisk og gør en masse mennesker uden for de store byer arbejdsløse.

Hvis politikkerne alligevel mod bedrevidende vælger at nedlægge fiskerierhvervet i Bælthavet, skal der i det mindste følge en reel støtteordning med til en ophugnings- og oplægningsordning, så de fiskere, der ønsker at udtræde af fiskeriet for en tid eller permanent, kan gøre det med skindet på næsen. Samtidig skal der afsættes midler til omskoling af de fiskere, der ikke længere kan eller vil blive i erhvervet.