Debat

Tænketank: Problemer med madspild løses kun med en fælles brancheindsats

Ingen virksomhed kan finde de grønne løsninger selv. Derfor må og skal vi hjælpe hinanden, skriver Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand i Tænketanken One\third.

Det er allerede lykkedes detail- og engrossektoren at reducere deres madspild med 20,3 procent. Nu skal næst skridt tages i fælleskab, skriver Flemming Besenbacher.
Det er allerede lykkedes detail- og engrossektoren at reducere deres madspild med 20,3 procent. Nu skal næst skridt tages i fælleskab, skriver Flemming Besenbacher.Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Flemming Besenbacher
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Visse madvaner i den danske kultur vil være nødvendige at ændre, hvis vi skal redde vores klima. I dag producerer vi meget oksekød, fanger mange fisk og importerer store mængder af oversøiske grøntsager.

Det bidrager alt sammen til et højt CO2-niveau i den danske fødevarebranche. En god portion af denne CO2 kunne vi reducere alene ved at spise mere af al den mad, som vi producerer og importerer.

For at nedbringe den danske fødevaresektors madspild blev det frivillige fællesskab Danmark Mod Madspild stiftet i 2019. Fællesskabet er drevet af tænketanken One\third– hvis navn refererer til, at vi i verden smider cirka en tredjedel af den mad ud, som vi producerer. Den kurve skal knækkes – og vi har travlt.

Til kamp mod madspild

Danmark Mod Madspilds mål er, at de virksomheder som engagerer sig i projektet, forsøger at halvere deres madspild inden 2030.

Vi har ikke været i gang længe – men første resultat er nu klar. Hvordan er det gået? Resultatet har vi samlet i en spritny rapport. Indholdet vender vi tilbage til, først får I lidt baggrund om arbejdet, hvordan vi er startet op, og hvordan vi ser vejen mod halvering af det danske madspild.

Første skridt mod et lavere madspild i Danmark er gennem en bedre forståelse af madspildets natur. Hvor i produktionen og forretningen forekommer madspildet? Producerer vi for meget, eller er det forbrugere og restaurantgæster som skifter efterspørgsel?

Vi ønskede – sammen med en række af branchens største virksomheder – at gå nysgerrigt og metodisk til værks, så Danmark en gang for alle, kunne få et bedre indblik i hele fødevaresektorens konkrete produktion og madspild. Virksomhederne var især nysgerrige efter, hvor i deres egen værdikæde, at de kunne blive bedre – gerne inspireret af andre virksomheder, som ligner dem selv.

Ny anonym vidensbank

Data og viden er altafgørende for eventuel succes med reduktion af madspild. At få skabt et fælles overblik over fødevarebranchens madspild er det eneste rigtige sted at starte, hvis branchen skal arbejde systematisk med problemet.

Rapporten viser, at der er grund til optimisme – men også et stort behov for endnu flere ideer og initiativer.

Flemming Besenbacher
Bestyrelsesformand i Tænketanken One\third

Data er imidlertid noget af det mest sårbare for en virksomhed at dele – især med konkurrenter i samme branche. Hvad vil de andre virksomheder tænke og vil de udnytte ens engagement?

Alle disse bekymringer har en række modige danske virksomheder overkommet i Danmark Mod Madspild. Sammen har vi fundet en model, hvor alle virksomheder anonymt kan bidrage til den fælles vidensbank, mens vi sideløbende organiserer dialog med fokus på at videreudvikle alle produktionsled, så madspildet reduceres.

Et år er gået – og første rapport er på gaden. Hvad viser den så?

Hele branchen har reduceret

Den nyligt offentliggjorte rapport viser en række interessante udviklinger. Eksempelvis er det lykkedes detail- og engrossektoren at reducere deres madspild med 20,3 procent fra 2016 til 2020.

Tallet er ekstra stærkt, da størstedelen af den danske detailsektor er medlemmer og bidragsydere til Danmark Mod Madspild. Altså kan den flotte reduktion ses som et solidt udtryk for hele detailbranchens indsats mod madspild.

Dog er det også tydeligt i rapporten, at datamængden er svindende, når man kigger flere år tilbage. En del virksomheder har ikke monitoreret deres madspild systematisk mange år tilbage.

Udfordringen bliver heldigvis mindre år for år, hvor virksomhederne måler, og blandt andet fordi Danmark Mod Madspild løbende udvikler måden at måle og monitorere madspildet på sammen med aftalens medlemmer.

Uanset udfordringerne så mener jeg, at åbenheden i Danmark Mod Madspild er et udtryk for modighed blandt virksomhederne, og jeg er stolt over, hvor langt medlemmerne allerede er nået.

Sammen om de grønne løsninger 

Rapporten er blot første trin på vejen mod målet om halvering af madspild i Danmark. Den viser, at der er grund til optimisme – men også et stort behov for endnu flere ideer og initiativer.

Danmark Mod Madspild har i dag 31 medlemmer, som tæller nogle af Danmark største fødevarevirksomheder.

Skal Danmark mod Madspild sikres succes frem mod 2030, så bør flere danske fødevarevirksomheder melde sig ind. Med flere virksomheder vil vi kunne bygge et endnu bedre overblik over hele værdikædens succeser og udfordringer. Ingen virksomhed kan finde alle de grønne løsninger selv, derfor må og skal vi hjælpe hinanden.

Så hvis jeres virksomhed eller organisation også vil være med til at lægge hånden på kogepladen sammen, så tøv ikke med at række ud og blive en del af vores fællesskab – Danmark Mod Madspild. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Besenbacher

Formand for Aarhus Vand, Unleash og Tænketanken One/third, professor em., Aarhus Uni., fhv. formand for Carlsberg og Carlsbergfondet
cand.scient. (Aarhus Uni. 1978), dr.scient. (Aarhus Uni. 1994)

0:000:00