På Altingets kontor havde vi i en lang periode en plante, som vi kaldte 'Grøn Vækst'. Den døde før jul.

Anderledes forholder det sig med den politiske aftale 'Grøn Vækst', som i allerhøjeste grad er i live - selv om nogle gerne så også den aflivet.

I disse uger er det to år siden, at Grøn Vækst blev forhandlet på plads, og i den anledning gør Altinget status over aftalen, som fik store ord med på vejen af daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V):

"Det er en historisk aftale for miljøet, naturen og for landbruget. Det kan godt gå hånd i hånd," sagde han.

Siden har aftalen sat flere aftryk - og ikke kun i form af traktordemonstrationer og vrede læserbreve. Eksempelvis er det første Grøn Vækst-vådområde netop nu ved at blive etableret på Bygholm Enge ved Horsens.

"Grøn Vækst tager nu for alvor form i konkrete projekter, der giver Danmark mere og bedre natur," udtalte miljøminister Karen Ellemann (V) i den anledning.

I alt er der afsat en milliard kroner til 130 vådområder, som både skal fungere som ny natur og reducere kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. Men ikke alle steder går det lige så let som ved Horsens. Landbrugsavisen beretter således om voldsomme lodsejerprotester, der kan bremse vådområderne flere steder i landet.

Også i Folketingssalen har Grøn Vækst sat sit præg på året, som netop er ved at slutte. Med et spinkelt flertal har regeringen således fået vedtaget randzoneloven, der giver 50.000 hektar ny natur langs vandløb og søer. Desuden har miljøministeren fået vedtaget en ændring af husdyrloven, der stiller skrappe krav til landbrugets ammoniakudledning, ligesom ministeren har fået vedtaget en samlelov om blandt andet energipil og beskyttelseszoner om vandboringer.