Vegetarforening: Indfør krav om 90 procent økologi og mindre CO2-udslip i offentlige køkkener

De offentlige køkkener er en afgørende motor for den grønne omstilling. Det er her, vi kan inspirere flest muligt borgere, og det er her, der kan sikres en volumen, som kan understøtte landbrugets omstilling.

Det er vist efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at vi i Dansk Vegetarisk Forening igennem flere år har arbejdet for at sikre retten til en plantebaseret valgmulighed i alle offentlige køkkener.

Dermed tages der hensyn til både veganere, vegetarer, jøder, muslimer, hinduer, buddhister, mælkeallergikere og æggeallergikere, som alle har det tilfælles, at de forsøger at undgå visse typer animalske fødevarer. Og dermed sikres det frie grønne valg for alle dem, der bekymrer sig om klima, miljø, dyr og sundhed.

Inspirationen kom fra Portugal, som i 2017 indførte retten til et vegetarisk måltid i offentlige køkkener. Senere har Californien også indført samme ret. Men her i Danmark blev forslaget nedstemt af Folketinget, da det blev behandlet i maj måned. Selvom det er et rent win-win-forslag, er det således blevet sparket til hjørne, og derfor arbejder vores advokater stadig videre med de retssager mod udvalgte kommuner og regioner, som vi bebudede sidste år.

Der er imidlertid også andre modeller for grønnere mad i de offentlige køkkener, som det er relevant at bringe i spil.

Målsætning for økologi og CO2-udslip i offentlige køkkener
Som Økologisk Landsforening skrev her i et indlæg 6. oktober, er der behov for et minimums-økologikrav på 60 procent i alle offentlige køkkener. Vi vil gerne toppe deres forslag.

Vi mener, at kravet bør være 90 procent, ligesom det er i Københavns Kommune. Det vil samtidig medføre en omstilling til en planterig kost med moderate mængder animalske fødevarer, for at det kan løbe rundt økonomisk, når de økologiske råvarer bliver dyrere.

På den helt korte bane er indførsel af en plantebaseret valgmulighed kombineret med en CO2-målsætning nok det mest realistiske

Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Man kan også indføre en målsætning om at reducere CO2-udslippet fra de råvarer, der anvendes i maden med 25 procent i 2025 og 50 procent i 2030. Førstnævnte er blandt andet blevet besluttet i København og Aarhus. Sidstnævnte er målsætningen på Bispebjerg Hospital.

Det giver sig selv, at hvis vi som samfund skal reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030 og på sigt forsøge at opnå klimaneutralitet, så er de nævnte målsætninger nødvendige. De skal på sigt nok også være endnu højere. Reduktionen får dog svært ved at nå op på 100 procent, for fødevarer vil altid have en vis klimabelastning.

Planter som udgangspunktet i måltider
Man kan tilrettelægge alle måltider sådan, at de tager udgangspunkt i planter, hvor man skal kunne blive mæt og velernæret af planterne, og hvor der er en mindre ret ved siden af, som indeholder noget animalsk - hvad enten dette er kød, fisk eller mælkeprodukter. Altså animalske fødevarer som et add-on, der altid er tilgængeligt, men ikke nødvendigt for at blive mæt.

Man kan beslutte, at al mad som udgangspunkt er plantebaseret, og at man aktivt skal bestille et animalsk måltid, hvis man ønsker dette. I et studie, udført af forskere fra Roskilde Universitet, valgte det store flertal (87 procent) at beholde det grønne måltid, hvis valget på denne måde på forhånd var truffet. Nogle finder dette provokerende.

Hertil må man stilfærdigt bemærke, at det jo blot er den omvendte logik af det, som vegetarer og veganere har været vant til i årevis. Og det grønne valg bør altid være det nemmeste valg, mens det klimabelastende valg bør være et mere besværligt valg.

Kun plantebaseret mad
Mest vidtgående kan man beslutte, at al mad er plantebaseret og uden mulighed for tilvalg. Det er ikke en model, vi anbefaler, da det kan medføre stor modstand. Der er brug for en gradvis tilvænning af borgerne. Men det paradoksale er, at det er denne model, der som samfund bringer os tættest på at nå ikke kun klimamålet, men såmænd også kostrådene.

Det skyldes, at alene forbruget af animalske fødevarer i de private hjem så rigeligt overstiger kostrådenes anbefalinger. I dag spiser danskerne for eksempel tre gange så meget kød, som kostrådene tilsiger.

Derfor ville vi gøre hele samfundet en enorm tjeneste, både klimamæssigt, sundhedsmæssigt og sundhedsøkonomisk, hvis maden i de offentlige køkkener var mest muligt plantebaseret.

På den helt korte bane er indførsel af en plantebaseret valgmulighed kombineret med en CO2-målsætning nok det mest realistiske og samtidig nogenlunde effektive. Naturligvis kombineret med investeringer i efteruddannelse af alle landets mange tusinde dygtige køkken- og ernæringsprofessionelle.