Økologisk Landsforening: Indfør krav om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener
Økologi reducerer madspild og er mindre husdyrbaseret. Derfor er omlægning til økologi en oplagt strategi i klimaomstillingen. Regeringen bør indføre krav om 60 procent økologi i alle offentlige danske køkkener, som skal træde i kraft inden 2023, skriver Sybille Kyed.
Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk LandsforeningVerden er enkel, når noget er hævet over enhver tvivl, og det er der flere ting, der er, når vi taler om klima og mad.
Der skal meget mere grønt på de danske spiseborde, og omfanget af madspild skal bringes markant ned. Omlægning til økologi i køkkenerne er vejen til en mere planterig menu og mindre madspild. Det viser alle undersøgelser på feltet.
Maden i offentlige køkkener
Maden, der serveres i det offentlige, er jævnligt til debat, og i forbindelse med november måneds kommunal- og regionsrådsvalg er det igen relevant.
Da regeringen sidste år foreslog at indføre to kødfrie dage på statslige arbejdspladser, mødte det ramaskrig fra flere kanter, og regeringen endte med at droppe forslaget efter kritik fra blandt andet flere medarbejderorganisationer.
I foråret spillede regeringen så ud med en køkkenomstillingspulje på i alt 40 millioner kroner. Puljen skal støtte klima- og økologiomlægning i de kommunale, regionale og statslige køkkener.
Så hvilken mad skal serveres i de offentlige køkkener?
- Bør offentlige køkkener tilbyde et plantebaseret alternativ – eller ligefrem kræve to kødfrie dage?
- Skal al mad i det offentlige være økologisk?
- Er det statens eller kommunens opgave at bestemme?
Panelet er:
- Økologisk Landsforening
- Landbrug & Fødevarer
- Kost- og Ernæringsforbundet
- Ældre Sagen
- Dansk Vegetarisk Forening
- Dansk Erhverv
- Concito
Vil du bidrage til debatten? Skriv til [email protected].
Så længe økologi har så relativt lille omfang, som der er tale om nu, selv i et land hvor vi bryster os af at være verdensmester i økologi, så er det måske ikke indlysende for alle.
Der er endnu ikke indfundet sig det, man kan kalde en systemisk balance i det økologiske landbrug med en bæredygtig balance mellem afgrøder til konsum og produktion af husdyrprodukter og foder. Men i et samlet dansk landbrug der blev drevet økologisk, ville vi opleve et landbrug, der var vendt på hovedet i forhold til det, vi ser i dag, af den simple årsag at dyrene skal ud på marken, have meget plads og overvejende fodres med foder af lokal eller dansk oprindelse. Så langt er vi ikke endnu.
Økologi vinder på pris, madspild, dyrevelfærd og færre sprøjtemidler
Det økologiske landbrug som system er fortsat meget umodent sammenholdt med økologiens mål og principper, hvorfor effekten på balance endnu ikke er slået rigtigt igennem. Den enkelte forbruger har derfor i dag bedre mulighed for at erstatte sin konventionelle tallerken domineret af produkter fra husdyr med en identisk økologisk.
Alligevel betyder en omlægning til økologi i de offentlige køkkener i praksis også en omlægning af menu og en bedre udnyttelse af råvarerne. Motivationen er pris. Omlægning til økologi i de offentlige køkkener skal ske inden for samme budget. Med det som præmis er omlægning til økologi den sikre vej til at skære ned på kødet og stoppe madspild, både i køkkenet og fra tallerken.
Der er behov for, at regeringen står fast på sit mål om sølvmærke til alle statslige køkkener og udvider det, så det omfatter alle offentlige køkkener.
Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
Det er derfor oplagt at bruge omstilling til økologi som spydspids for klimaomstilling i køkkenerne.
Og det bliver kun endnu mere oplagt, når omlægning derudover betyder, at omlægning til økologi også er ensbetydende med, at natur, grundvand og vi mennesker spares for sprøjtemidler og tilsætningsstoffer. Samtidig får landbrugsdyr et bedre liv med mere plads, adgang til åben himmel og færre sygedage. Der skal gøres op med silotænkning, fordi vi skal skabe bæredygtighed.
Kritikerne vil indvende, at vi med lovgivning kan opnå samme prioritering af planterig kost baseret på konventionelle råvarer. Der er ikke grund til at prioritere økologi for at få den omstilling ude i køkkenerne. Sandt nok, men forskellen er, at hvor en menu baseret på konventionelle råvarer kan være lige så planterig, så kan en menu sammensat af økologiske råvarer, hvis landbruget som sådan er omlagt til økologi, ikke blive lige så husdyrbaseret.
60 procent økologi i offentlige køkkener inden 2024
Omlægning til økologi i de offentlige køkkener er ganske enkelt et oplagt greb fra statens side for at føre De Officielle Kostråd - Godt for Sundhed og Klima helt ud i de private hjem. De offentlige køkkener har en unik mulighed for at give borgere i Danmark mulighed for at prøve mad på nye måder og den vej igennem så nye vaner.
Der kan skabes omstilling inden for samme budget, men køkkenpersonale skal uddannes og inspireres, så de kan gå foran og sørge for, at gæsterne i landets offentlige køkkener møder og smager nye velsmagende retter og nye ingredienser.
En økologisk køkkenomstillingspulje er et vigtigt redskab til at skabe den forandring. Det bør være en fast del af Danmarks tiltag for at nedbringe klimabelastningen fra såvel de offentlige køkkener og de danske hjem samtidigt med, at der leveres på flere andre bæredygtighedsmål. Det bør også være en fast del af en handlingsplan for en dansk satsning på planteområdet.
Der er ikke behov for tvungne kødfrie dage. Der er behov for, at regeringen står fast på sit mål om sølvmærke (60-90 procent økologi) til alle statslige køkkener og udvider det, så det omfatter alle offentlige køkkener. Mette Gjerskov introducerede i 2012 et mål om 60 procent økologi i 2020 i de offentlige køkkener. Det mål er stadig lige relevant. Denne gang som et krav og ikke kun i statslige køkkener, men i alle offentlige køkkener med en ny realiseringsdato - inden udgangen af 2023.