Øjvind Vilsholm
 svarer 
Jakob Ellemann-Jensen

EL: Hvilke dyr kan kategoriseres som skadedyr?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 192, Spørgsmål 8

Vil ministeren redegøre for, hvilke dyr der p.t. kan kategoriseres som ”skadedyr” fordelt på dyreart/-kategori, og hvilke metoder der p.t. anvendes i forbindelse med aflivning af sådanne dyr, jf. lovbemærkninger til § 25?

Svar fra tirsdag den 9. april 2019
Ellemann-Jensen: Man kan ikke entydigt definere skadedyr

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:

”Det er ikke muligt entydigt at definere skadedyr, da betegnelsen anvendes om en betydelig og varierende mængde dyrearter, og da betegnelsen i høj grad er situationsbestemt og varierer efter samfundsudviklingen i lyset af, hvilke dyr der aktuelt kan være til skade for især menneskers og dyrs sundhed m.v . Der kan således heller ikke gives en oversigt over alle metoder, der anvendes til aflivning af skadedyr.

Aflivning af skadedyr bør ske ud fra grundnormen i lov forslagets § 25, stk. 1 , hvorefter dyr skal aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Hensynet til effektivitet i skadedyrsbekæmpelsen vil imidlertid i praksis ofte veje tungere end hensynet til skadedyret. Som eksempel kan nævnes udryddelse af rotter ved hjælp af gift, som indebærer, at rotterne ikke aflives så hurtigt og smertefrit som muligt, men som alligevel anvendes som aflivningsmetode af hensyn til effektiviteten i rottebekæmpelsen.

Lovforslagets § 25, stk. 2, giv er mulighed for at fastsætte regler, som forbyder en specifik dyrevelfærdsmæssig betænkelig metode til aflivning af skadedyr, når en dyrevelfærdsmæssig bedre og ligeså effektiv metode er til rådighed.”

0:000:00