Carl Valentin
 svarer 
Mogens Jensen

Carl Valentin (SF) spørger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, om at sikre minimumstandarder for forholdene ved opdræt af kaniner og harer til fødevareproduktion i Danmark

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 80, Spørgsmål 20
Vil ministeren tage initiativ til at sikre minimumstandarder for forholdene ved opdræt af kaniner og harer til fødevareproduktion i Danmark, herunder forbud mod buropdræt?

Svar fra mandag den 6. januar 2020
Jeg kan oplyse, at opdræt af harer i enhver form for anlæg, herunder bure, har været forbudt siden 1997. Forbuddet blev indført af dyrevelfærdsmæssige grunde, og jeg har ikke i sinde at ændre det.

Hvad angår kaniner, kan jeg oplyse, at forslaget til lov om dyrevelfærd, herunder lovforslagets §§ 11 og 19, indeholder bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler for opdræt af kaniner.

I Danmark er opdræt af kaniner til fødevareproduktion meget begrænset. Der er især tale om økologiske opdræt.

Jeg finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at fastsætte minimumsstandarder for opdræt af kaniner til fødevareproduktion, men hvis situationen ændrer sig, vil lovforslagets bemyndigelser gøre det muligt at fastsætte regler herom.

Mogens Jensen / Hanne Larsen • www.mfvm.dk
0:000:00