Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Mogens Jensen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, om teknisk bistand til ændringsforslag, der fastsætter, at enhver, der skal holde dyr, skal sørge for, at de behandles under hensyntagen til også deres naturlige behov

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 80, Spørgsmål 36
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, der fastsætter, at enhver, der skal holde dyr, skal sørge for, at de behandles under hensyntagen til også deres naturlige behov, jf. § 3?

Svar fra torsdag den 9. januar 2020
Som ønsket vedlægges udkast til et ændringsforslag med det anmodede indhold.

Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at ændre lovforslagets § 3 som foreslået.

Det fremgår allerede af lovforslagets § 3, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Det er fremhævet i såvel lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, at hensynet til dyrenes adfærdsmæssige behov også indebærer, at dyrenes naturlige adfærd, som f.eks. behov for social kontakt, fødesøgningsadfærd eller pels- og fjerpleje, skal tilgodeses i muligt omfang. I produktionsforhold er det imidlertid ikke altid muligt at tilgodese dyrenes naturlige adfærd fuldt ud, f.eks. når dyr holdes på stald eller på et begrænset udendørs område, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at dette fremgår af ordlyden.

Jeg kan af ovennævnte grunde ikke støtte omhandlede ændringsforslag.

Mogens Jensen / Hanne Larsen
0:000:00