Jeg skal indledningsvis henvise til mine tidligere svar, herunder mit svar på spørgsmål 7 til L 106.

Statsstøtte er som udgangspunkt ikke forenelig med EU’s indre marked, jf. artikel 107 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Ved statsstøtte forstås overordnet, at der med statsmidler direkte eller indirekte ydes støtte til visse virksomheder eller produktioner.

På skatte- og afgiftsområdet følger det af fast praksis, at en national foranstaltning kun kan anses for at begunstige visse virksomheder eller produktioner, dvs. anses for ”selektiv”, hvis den udgør en undtagelse fra den almindelige ordning ved at indføre en differentiering mellem aktører, der i forhold til det formål, der forfølges med det relevante skatteeller afgiftssystem, befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation. En sådan differentiering vil dog ikke udgøre statsstøtte, hvis det godtgøres, at den er berettiget ud fra karakteren eller opbygningen af det skatte- eller afgiftssystem, som den indgår i.

De tre fremsatte løsningsforslag har det til fælles, at de alle indrømmer onlinebingo via TV en fordel i forhold til den almindelige afgiftsordning. Løsningsforslagene er desuden kendetegnet ved, at de kun skal gælde for onlinebingo via TV med tilladelse før 1. januar 2021, dvs. at de facto kun vil begunstige netop SIFA og SIFAs TV-bingo.

Da forslagene kun vil være til fordel for en specifik spiludbyder/et spilprodukt, og da der ikke ses at være grundlag for at anse fordelen for berettiget ud fra karakteren eller opbygningen af spilafgiftssystemet, er det vurderingen, at alle forslagene vil indebære statsstøtte efter EU-retten.

Det bemærkes, at statsstøtte kan være forenelig med EU-retten, hvis den er godkendt af Europa-Kommissionen fx efter de særlige retningslinjer eller rammebetingelser, som Kommissionen har udstedt inden for bestemte områder. Det vurderes ikke muligt at opnå statsstøttegodkendelse af ordninger som de foreslåede.