10. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
svarer Morten Bødskov
Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 106, Spørgsmål 11
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2020 fra FSR - danske revisorer, jf. L 106 - bilag 4.
Svar fra torsdag den 10. december 2020
Lovforslagets § 7, nr. 2, reduktion af kapitalafkastgrundlaget 1.
FSR – danske revisorer (FSR) ønsker det bekræftet, at der efter forslaget til virksomhedsskattelovens § 8, stk. 3, (kun) skal ske reduktion af kapitalafkastgrundlaget for et givent indkomstår:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv primo. Det vil sige, hvis der ved indkomstårets begyndelse er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv fra tidspunktet for virksomhedens start. Det vil sige, hvis der på tidspunktet for virksomhedens start er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en reduktion af kapitalafkastgrundlaget for det pågældende indkomstår – uanset om det senere i det pågældende indkomstår måtte blive stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Kommentar Det kan bekræftes.
2.
FSR bemærker, at hvis ovenstående kan bekræftes, da kan det efter FSR’s vurdering overvejes at tydeliggøre i lovforslagets § 7, nr. 2, at for et givet indkomstår er det afgørende ”måletidspunkt” for, om en ejendom er stillet rådighed som bolig for den relevante personkreds, tidspunktet for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget (det vil sige primo for eksisterende virksomhedsordninger henholdsvis ved virksomhedsstart for nyetablerede virksomhedsordninger).
Kommentar ”Måletidspunktet” for, om en ejendom er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds, er anført i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, hvoraf det fremgår, at virksomhedens kapitalafkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.
Lovforslagets § 7, nr. 2, følger opbygningen af virksomhedsskattelovens § 8, således at den foreslåede bestemmelse alene angiver, hvordan fast ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal medregnes i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.
”Måletidspunktet” angivet i stk. 1 gælder også for det foreslåede stk. 3, da dette er en særbestemmelse for indregning af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.
3.
FSR ønsker det bekræftet, at hvis der ved indkomstårets begyndelse henholdsvis tidspunktet for virksomhedens start er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, sker der reduktion af kapitalafkastgrundlaget efter forslaget til virksomhedsskattelovens § 8, stk. 3, med det fulde opgjorte beløb (forskel mellem ejendommens værdi og skematisk andel af gælden), selvom ejendommen senere i indkomståret ophører med at være til rådighed som bolig for den relevante personkreds – det vil sige, der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget.
Kommentar Det kan bekræftes.
4.
FSR bemærker, at i opgørelsen af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget indgår ”en andel” (procent) af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, jf. lovforslagets § 7, nr.
2.
Efter lovforslaget skal ”andelen” (procenten) opgøres som den forholdsmæssige andel/brøk, som den kontante anskaffelsessum for ejendommen, der er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds, med tillæg af anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen (tælleren), udgør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen (nævneren). For ejendomme, der er anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige dog ved opgørelsen af tælleren vælge at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv.
FSR ønsker det bekræftet, at for en ejendom, der er anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige til brug for opgørelse af tælleren i brøkberegningen vælge at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., selvom den skattepligtige i øvrigt ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter VSL § 8, stk. 1-2, har valgt at værdiansætte ejendommen til den kontante anskaffelsessum.
Kommentar Det kan ikke bekræftes.
Hvis den skattepligtige har valgt at værdiansætte ejendommen til den kontante anskaffelsessum ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk.
1 og 2, da kan den skattepligtige ikke specifikt i relation til beskatningen efter det foreslåede nye regelsæt vælge i stedet at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv. ved den foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2. Der ses ikke at være grundlag for, at den samme ejendom kan medregnes til forskellige værdier ved anvendelsen af de foreslåede bestemmelser, som har det samme sigte.
Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 2, således at det fremgår af bestemmelsen, at der ikke er en sådan valgmulighed.
5.
FSR ønsker det bekræftet, at de samlede aktiver i virksomhedsordningen, der skal anvendes i nævneren i brøkberegningen, er de samlede aktiver pr. tidspunktet for opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og målt til de værdier, hvormed de indgår i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.
Kommentar Det kan bekræftes.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 2 og nr. 4, således at det fremgår af bestemmelserne, at aktiverne i virksomhedsordningen skal opgøres i forhold til de foreslåede regler om reduktion af kapitalafkastgrundlaget og beregning af rentekorrektion.
6.
FSR bemærker, at Skatteministeriet i høringsskemaet til L 106 har bekræftet, at ”hensat til senere hævning”, jf. VSL §§ 4 og 10, ikke er en ”gæld”, når beløbet for ”gælden til kursværdien” iht. lovforslagets § 7, nr. 2, skal opgøres.
FSR ønsker det bekræftet, at det samme gælder for det bogførte beløb på en mellemregningskonto iht. VSL § 4 a, jf. at der i VSL § 8, stk. 1, sondres mellem virksomhedens ”gæld” og andre beløb, jf. nærmere bestemmelsen.
Kommentar Det kan bekræftes.
Lovforslagets § 7, nr. 4, rentekorrektion 7.
FSR ønsker det bekræftet, at der efter lovforslagets § 7, nr. 4, (kun) skal ske beregning af rentekorrektion for et givet indkomstår i følgende situationer:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv primo eller ultimo. Det vil sige, hvis ejendommen ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets slutning er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv fra tidspunktet for virksomhedens start eller ultimo. Det vil sige, hvis ejendommen på tidspunktet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en beregning af rentekorrektionen for det pågældende indkomstår – uanset om der i ”mellemperioden” mellem indkomstårets begyndelse henholdsvis tidspunktet for virksomhedens start og indkomstårets slutning har været stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Kommentar Det kan bekræftes.
8.
FSR bemærker, at hvis ovenstående kan bekræftes, da kan det efter FSR’s vurdering overvejes at tydeliggøre i lovforslagets § 7, nr. 4, at for et givet indkomstår er de afgørende ”måletidspunkter” i bestemmelsen for, om ejendommen er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds, primo indkomståret for eksisterende virksomhedsordninger eller ved virksomhedsstart for nyetablerede virksomhedsordninger eller ved indkomstårets slutning.
Kommentar Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 4, hvor det foreslås at tydeliggøre ”måletidspunkterne”, således at formuleringen af den foreslåede rentekorrektion er den samme som for den gældende rentekorrektion.
9.
FSR ønsker det bekræftet, at hvis der ved indkomstårets begyndelse henholdsvis tidspunktet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ske rentekorrektion efter lovforslagets § 7, nr. 4, med det beregnede beløb, selvom at ejendommen ikke har været stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds i hele indkomståret (12 måneder)
– det vil sige, der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af rentekorrektionen.
Kommentar Det kan bekræftes. 10.
FSR bemærker, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen udgør efter lovforslagets § 7, nr. 4, ”… den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.” Det er FSR’s forståelse, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen dermed udgør:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv primo eller ultimo og er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds: Det største beløb af (primo-gældsandelen x primogæld) og (ultimo-gældsandel x ultimogæld).
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv på tidspunktet for virksomhedens start eller ultimo og er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds: Det største beløb af (gældsandelen ved virksomhedesstart x gæld ved virksomhedsstart) og (ultimo-gældsandel x ultimogæld).
FSR ønsker det ovenstående bekræftet.
Kommentar Det kan bekræftes.
11.
FSR bemærker, at som omtalt ovenfor er beregningsgrundlaget for rentekorrektionen i lovforslagets § 7, nr. 4, formuleret som følger ”Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.” Efter FSR’s forståelse af, hvordan bestemmelsen skal virke, jf. ovenfor, vil den følgende formulering være mere præcis (jf. også den nuværende formulering af VSL § 11, stk. 1), hvor der er indsat ”på tidspunktet” samt to kommaer:
”Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.” Kommentar Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 4, således at formuleringen af den foreslåede rentekorrektion er den samme som for den gældende rentekorrektion.
FSR – danske revisorer (FSR) ønsker det bekræftet, at der efter forslaget til virksomhedsskattelovens § 8, stk. 3, (kun) skal ske reduktion af kapitalafkastgrundlaget for et givent indkomstår:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv primo. Det vil sige, hvis der ved indkomstårets begyndelse er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv fra tidspunktet for virksomhedens start. Det vil sige, hvis der på tidspunktet for virksomhedens start er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en reduktion af kapitalafkastgrundlaget for det pågældende indkomstår – uanset om det senere i det pågældende indkomstår måtte blive stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Kommentar Det kan bekræftes.
2.
FSR bemærker, at hvis ovenstående kan bekræftes, da kan det efter FSR’s vurdering overvejes at tydeliggøre i lovforslagets § 7, nr. 2, at for et givet indkomstår er det afgørende ”måletidspunkt” for, om en ejendom er stillet rådighed som bolig for den relevante personkreds, tidspunktet for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget (det vil sige primo for eksisterende virksomhedsordninger henholdsvis ved virksomhedsstart for nyetablerede virksomhedsordninger).
Kommentar ”Måletidspunktet” for, om en ejendom er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds, er anført i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, hvoraf det fremgår, at virksomhedens kapitalafkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.
Lovforslagets § 7, nr. 2, følger opbygningen af virksomhedsskattelovens § 8, således at den foreslåede bestemmelse alene angiver, hvordan fast ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal medregnes i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.
”Måletidspunktet” angivet i stk. 1 gælder også for det foreslåede stk. 3, da dette er en særbestemmelse for indregning af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.
3.
FSR ønsker det bekræftet, at hvis der ved indkomstårets begyndelse henholdsvis tidspunktet for virksomhedens start er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, sker der reduktion af kapitalafkastgrundlaget efter forslaget til virksomhedsskattelovens § 8, stk. 3, med det fulde opgjorte beløb (forskel mellem ejendommens værdi og skematisk andel af gælden), selvom ejendommen senere i indkomståret ophører med at være til rådighed som bolig for den relevante personkreds – det vil sige, der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget.
Kommentar Det kan bekræftes.
4.
FSR bemærker, at i opgørelsen af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget indgår ”en andel” (procent) af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, jf. lovforslagets § 7, nr.
2.
Efter lovforslaget skal ”andelen” (procenten) opgøres som den forholdsmæssige andel/brøk, som den kontante anskaffelsessum for ejendommen, der er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds, med tillæg af anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen (tælleren), udgør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen (nævneren). For ejendomme, der er anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige dog ved opgørelsen af tælleren vælge at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv.
FSR ønsker det bekræftet, at for en ejendom, der er anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige til brug for opgørelse af tælleren i brøkberegningen vælge at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., selvom den skattepligtige i øvrigt ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter VSL § 8, stk. 1-2, har valgt at værdiansætte ejendommen til den kontante anskaffelsessum.
Kommentar Det kan ikke bekræftes.
Hvis den skattepligtige har valgt at værdiansætte ejendommen til den kontante anskaffelsessum ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk.
1 og 2, da kan den skattepligtige ikke specifikt i relation til beskatningen efter det foreslåede nye regelsæt vælge i stedet at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv. ved den foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2. Der ses ikke at være grundlag for, at den samme ejendom kan medregnes til forskellige værdier ved anvendelsen af de foreslåede bestemmelser, som har det samme sigte.
Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 2, således at det fremgår af bestemmelsen, at der ikke er en sådan valgmulighed.
5.
FSR ønsker det bekræftet, at de samlede aktiver i virksomhedsordningen, der skal anvendes i nævneren i brøkberegningen, er de samlede aktiver pr. tidspunktet for opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og målt til de værdier, hvormed de indgår i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.
Kommentar Det kan bekræftes.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 2 og nr. 4, således at det fremgår af bestemmelserne, at aktiverne i virksomhedsordningen skal opgøres i forhold til de foreslåede regler om reduktion af kapitalafkastgrundlaget og beregning af rentekorrektion.
6.
FSR bemærker, at Skatteministeriet i høringsskemaet til L 106 har bekræftet, at ”hensat til senere hævning”, jf. VSL §§ 4 og 10, ikke er en ”gæld”, når beløbet for ”gælden til kursværdien” iht. lovforslagets § 7, nr. 2, skal opgøres.
FSR ønsker det bekræftet, at det samme gælder for det bogførte beløb på en mellemregningskonto iht. VSL § 4 a, jf. at der i VSL § 8, stk. 1, sondres mellem virksomhedens ”gæld” og andre beløb, jf. nærmere bestemmelsen.
Kommentar Det kan bekræftes.
Lovforslagets § 7, nr. 4, rentekorrektion 7.
FSR ønsker det bekræftet, at der efter lovforslagets § 7, nr. 4, (kun) skal ske beregning af rentekorrektion for et givet indkomstår i følgende situationer:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv primo eller ultimo. Det vil sige, hvis ejendommen ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets slutning er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv fra tidspunktet for virksomhedens start eller ultimo. Det vil sige, hvis ejendommen på tidspunktet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en beregning af rentekorrektionen for det pågældende indkomstår – uanset om der i ”mellemperioden” mellem indkomstårets begyndelse henholdsvis tidspunktet for virksomhedens start og indkomstårets slutning har været stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Kommentar Det kan bekræftes.
8.
FSR bemærker, at hvis ovenstående kan bekræftes, da kan det efter FSR’s vurdering overvejes at tydeliggøre i lovforslagets § 7, nr. 4, at for et givet indkomstår er de afgørende ”måletidspunkter” i bestemmelsen for, om ejendommen er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds, primo indkomståret for eksisterende virksomhedsordninger eller ved virksomhedsstart for nyetablerede virksomhedsordninger eller ved indkomstårets slutning.
Kommentar Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 4, hvor det foreslås at tydeliggøre ”måletidspunkterne”, således at formuleringen af den foreslåede rentekorrektion er den samme som for den gældende rentekorrektion.
9.
FSR ønsker det bekræftet, at hvis der ved indkomstårets begyndelse henholdsvis tidspunktet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ske rentekorrektion efter lovforslagets § 7, nr. 4, med det beregnede beløb, selvom at ejendommen ikke har været stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds i hele indkomståret (12 måneder)
– det vil sige, der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af rentekorrektionen.
Kommentar Det kan bekræftes. 10.
FSR bemærker, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen udgør efter lovforslagets § 7, nr. 4, ”… den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.” Det er FSR’s forståelse, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen dermed udgør:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv primo eller ultimo og er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds: Det største beløb af (primo-gældsandelen x primogæld) og (ultimo-gældsandel x ultimogæld).
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv på tidspunktet for virksomhedens start eller ultimo og er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds: Det største beløb af (gældsandelen ved virksomhedesstart x gæld ved virksomhedsstart) og (ultimo-gældsandel x ultimogæld).
FSR ønsker det ovenstående bekræftet.
Kommentar Det kan bekræftes.
11.
FSR bemærker, at som omtalt ovenfor er beregningsgrundlaget for rentekorrektionen i lovforslagets § 7, nr. 4, formuleret som følger ”Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.” Efter FSR’s forståelse af, hvordan bestemmelsen skal virke, jf. ovenfor, vil den følgende formulering være mere præcis (jf. også den nuværende formulering af VSL § 11, stk. 1), hvor der er indsat ”på tidspunktet” samt to kommaer:
”Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.” Kommentar Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 4, således at formuleringen af den foreslåede rentekorrektion er den samme som for den gældende rentekorrektion.
