4. april 2022 kl. 08.00Ministersvar
svarer Rasmus Prehn
Miljø- og Fødevareudvalget spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, om at kommentere henvendelsen af 10. marts 2022 fra Dyreværnet
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 59, Spørgsmål 6
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10. marts 2022 fra Dyreværnet, jf. B 59 – bilag 5?
Svar fra mandag den 4. april 2022
Dyreværnet kommenterer i sin henvendelse af 10. marts 2022 på de rejste punkter i min besvarelse af 4. marts 2022 af spørgsmål nr. 1 til B 59 fra Miljø- og Fødevareudvalget, herunder bemærkninger til de igangsatte initiativer på området og bemærkninger om udfordringer knyttet til forslaget.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Hvad angår arbejdet for fælles EU-regler for erhvervsmæssigt hold og opdræt af hunde udtrykker Dyreværnet bl.a. bekymring for tidshorisonten og muligheden for håndhævelse af sådanne regler i EU.
Fødevarestyrelsen kan hertil oplyse, at det er styrelsens vurdering, at fælles EU-regler er nødvendige for at kunne opretholde en ensartet håndtering landene imellem af sager vedrørende hvalpefabrikker og ulovlig indførsel af hvalpe. Også selvom udarbejdelse af sådanne regler kan tage tid. Det er en forudsætning for at komme problemerne til livs, at der opnås enighed om de regler, der skal udformes, og hvordan de skal udmøntes og håndhæves i praksis, så dyrevelfærdsstandarden for hundehold hæves og ensartes i alle EU-lande.
For så vidt angår Dyreværnets bemærkninger til den igangsatte kommunikationsindsats bemærker Fødevarestyrelsen, at formålet med kommunikationsindsatsen er at hjælpe kommende hvalpekøbere til at være velinformede og dermed sikre sig bedst muligt i forhold til at købe en sund og velfungerende hund. Det indebærer ikke, at forbrugeren er ene om at bære ansvaret for handel med hvalpe fra bl.a. hvalpefabrikker. Sælger har et ansvar for at overholde gældende lovgivning mv. Da der er tale om køb af et levende væsen, er det dog vigtigt at tænke sig om, inden man køber en hund, og i den forbindelse er det afgørende, at man som køber kan finde information og rådgivning om køb af hund. Hertil kommer, at man som forbruger er med til at skabe efterspørgslen og derved utilsigtet kan påvirke udbuddet i en uheldig retning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk Med hensyn til Fødevarestyrelsens igangsatte undersøgelse af det nuværende sanktionsniveau og muligheder for skærpelser på området kan det oplyses, at overvejelser om sanktioner for overtrædelser af reglerne på hundeområdet også forudsættes at ske i samarbejde med politiet.
For så vidt angår EU's regler for samhandel med hunde henviser Dyreværnet til, at eksisterende krav sjældent følges. Fødevarestyrelsen bemærker, at det er korrekt, at nogle hunde indføres til Danmark i strid med reglerne. Dette forekommer både for så vidt angår hvalpe og ældre hunde, f.eks. gadehunde.
Det er et problem, som Fødevarestyrelsen og andre myndigheder har fokus på. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at Fødevarestyrelsen modtager anmeldelser fra borgere, hvis de mistænker ulovlige forhold.
I de tilfælde vil Fødevarestyrelsens veterinærenhed eller veterinærrejsehold kunne følge op på sagen, herunder i eventuelt samarbejde med politiet.
Dyreværnet henviser endvidere til, at mange hunde udgør en sundhedsrisiko for danskere og dyrene selv. Fødevarestyrelsen bemærker, at det ikke er alle sygdomme, som anses for relevante i forhold til regulering af indførsel af hunde. Det er fortsat kun rabies, der er så alvorlig en sygdom, at det af EUKommissionen er vurderet, at sygdommen skal reguleres i forbindelse med ind- og udførsel af hunde.
Forudsat at hunde indføres i overensstemmelse med de harmoniserede regler udgør rabies ikke en væsentlig risiko for hverken dyr eller mennesker. Etablering af indførselsbetingelser for andre sygdomme er forankret i en faglig vurdering af konkrete sygdomme i forhold til dyresundheds- og folkesundhedsmæssige risici. Det vil sige, at der skal være konkrete og proportionelle årsager til at etablere betingelser for indførsel til EU og mellem EU-lande for at begrænse sygdomme. Dyreværnet nævner ikke specifikke sygdomme, som udgør den omtalte risiko, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke kan vurdere, om der er basis for at forfølge en faglig vurdering.
For så vidt angår videresalg af hvalpe mellem private noterer Fødevarestyrelsen sig, at Dyreværnet foreslår, at man kunne indskrive en undtagelse i forslaget, hvormed det tillades, at private undtagelsesvist kan videresælge en enkelt eller enkelte hvalpe til andre private i de tilfælde, hvor det af den ene eller anden grund ikke er muligt at beholde hvalpen, f.eks. op til to gange årligt.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at det ikke findes hensigtsmæssigt at indføre en bestemt begrænsning i muligheden for privates videresalg af enkelte hvalpe. Det bemærkes, at besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, inden den er otte uger gammel, er mærket og registreret i Dansk Hunderegister, og hvalpe, der sælges fra en ejer til en anden, skal omregistreres i Dansk Hunderegister.
Der stilles dog ikke krav om, at hvalpekøbere kan dokumentere, hvor de har købt hvalpen og under hvilke forhold. Hvis man vil videresælge flere hvalpe om året end den foreslåede begrænsning på f op til to hvalpe om året, vil det være forholdsvist nemt for en sælger at undlade registrering i Dansk Hunderegister, og dette vil være svært for myndighederne at kontrollere.
I relation til Dyreværnets bemærkninger om kontrol kan Fødevarestyrelsen endvidere oplyse, at identifikation af konkrete overtrædelser ikke alene kan basere sig på annoncer, men vil være et resultat af flere forskellige forhold, herunder at forhold, som forekommer mistænkelige, bliver anmeldt til politiet eller Fødevarestyrelsen. Der ses i dag anvendelse af stråmænd til salgsannoncer, hvorfor sælgere af hvalpe vil være vanskelige at identificere alene ud fra omfanget af annoncer.
2 Det er endvidere Fødevarestyrelsens vurdering, at det kan være svært for en køber at vurdere, om en tæve, som er hos sælger, er den rigtige hvalpemor. Man kan derfor ikke nødvendigvis forvente, at en køber vil opdage en ulovlig importeret hvalp, eller om en hvalp sælges via mellemhandler, hvis sælgeren præsenterer en hund som hvalpens mor. På samme måde kan det også være svært for dyreværnsforeninger og politiet at vurdere om en tæve, der bliver præsenteret som hvalpemor, reelt er hvalpens mor.
Endelig skal Fødevarestyrelsen bemærke, at ulovlig handel med indførte hunde i dag er et område, som er meget svært at kontrollere, medmindre man øger kontrollen og efterforskningsarbejdet betragteligt.” Der kan endvidere henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 59 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Rasmus Prehn / Paolo Drostby
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Hvad angår arbejdet for fælles EU-regler for erhvervsmæssigt hold og opdræt af hunde udtrykker Dyreværnet bl.a. bekymring for tidshorisonten og muligheden for håndhævelse af sådanne regler i EU.
Fødevarestyrelsen kan hertil oplyse, at det er styrelsens vurdering, at fælles EU-regler er nødvendige for at kunne opretholde en ensartet håndtering landene imellem af sager vedrørende hvalpefabrikker og ulovlig indførsel af hvalpe. Også selvom udarbejdelse af sådanne regler kan tage tid. Det er en forudsætning for at komme problemerne til livs, at der opnås enighed om de regler, der skal udformes, og hvordan de skal udmøntes og håndhæves i praksis, så dyrevelfærdsstandarden for hundehold hæves og ensartes i alle EU-lande.
For så vidt angår Dyreværnets bemærkninger til den igangsatte kommunikationsindsats bemærker Fødevarestyrelsen, at formålet med kommunikationsindsatsen er at hjælpe kommende hvalpekøbere til at være velinformede og dermed sikre sig bedst muligt i forhold til at købe en sund og velfungerende hund. Det indebærer ikke, at forbrugeren er ene om at bære ansvaret for handel med hvalpe fra bl.a. hvalpefabrikker. Sælger har et ansvar for at overholde gældende lovgivning mv. Da der er tale om køb af et levende væsen, er det dog vigtigt at tænke sig om, inden man køber en hund, og i den forbindelse er det afgørende, at man som køber kan finde information og rådgivning om køb af hund. Hertil kommer, at man som forbruger er med til at skabe efterspørgslen og derved utilsigtet kan påvirke udbuddet i en uheldig retning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk Med hensyn til Fødevarestyrelsens igangsatte undersøgelse af det nuværende sanktionsniveau og muligheder for skærpelser på området kan det oplyses, at overvejelser om sanktioner for overtrædelser af reglerne på hundeområdet også forudsættes at ske i samarbejde med politiet.
For så vidt angår EU's regler for samhandel med hunde henviser Dyreværnet til, at eksisterende krav sjældent følges. Fødevarestyrelsen bemærker, at det er korrekt, at nogle hunde indføres til Danmark i strid med reglerne. Dette forekommer både for så vidt angår hvalpe og ældre hunde, f.eks. gadehunde.
Det er et problem, som Fødevarestyrelsen og andre myndigheder har fokus på. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at Fødevarestyrelsen modtager anmeldelser fra borgere, hvis de mistænker ulovlige forhold.
I de tilfælde vil Fødevarestyrelsens veterinærenhed eller veterinærrejsehold kunne følge op på sagen, herunder i eventuelt samarbejde med politiet.
Dyreværnet henviser endvidere til, at mange hunde udgør en sundhedsrisiko for danskere og dyrene selv. Fødevarestyrelsen bemærker, at det ikke er alle sygdomme, som anses for relevante i forhold til regulering af indførsel af hunde. Det er fortsat kun rabies, der er så alvorlig en sygdom, at det af EUKommissionen er vurderet, at sygdommen skal reguleres i forbindelse med ind- og udførsel af hunde.
Forudsat at hunde indføres i overensstemmelse med de harmoniserede regler udgør rabies ikke en væsentlig risiko for hverken dyr eller mennesker. Etablering af indførselsbetingelser for andre sygdomme er forankret i en faglig vurdering af konkrete sygdomme i forhold til dyresundheds- og folkesundhedsmæssige risici. Det vil sige, at der skal være konkrete og proportionelle årsager til at etablere betingelser for indførsel til EU og mellem EU-lande for at begrænse sygdomme. Dyreværnet nævner ikke specifikke sygdomme, som udgør den omtalte risiko, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke kan vurdere, om der er basis for at forfølge en faglig vurdering.
For så vidt angår videresalg af hvalpe mellem private noterer Fødevarestyrelsen sig, at Dyreværnet foreslår, at man kunne indskrive en undtagelse i forslaget, hvormed det tillades, at private undtagelsesvist kan videresælge en enkelt eller enkelte hvalpe til andre private i de tilfælde, hvor det af den ene eller anden grund ikke er muligt at beholde hvalpen, f.eks. op til to gange årligt.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at det ikke findes hensigtsmæssigt at indføre en bestemt begrænsning i muligheden for privates videresalg af enkelte hvalpe. Det bemærkes, at besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, inden den er otte uger gammel, er mærket og registreret i Dansk Hunderegister, og hvalpe, der sælges fra en ejer til en anden, skal omregistreres i Dansk Hunderegister.
Der stilles dog ikke krav om, at hvalpekøbere kan dokumentere, hvor de har købt hvalpen og under hvilke forhold. Hvis man vil videresælge flere hvalpe om året end den foreslåede begrænsning på f op til to hvalpe om året, vil det være forholdsvist nemt for en sælger at undlade registrering i Dansk Hunderegister, og dette vil være svært for myndighederne at kontrollere.
I relation til Dyreværnets bemærkninger om kontrol kan Fødevarestyrelsen endvidere oplyse, at identifikation af konkrete overtrædelser ikke alene kan basere sig på annoncer, men vil være et resultat af flere forskellige forhold, herunder at forhold, som forekommer mistænkelige, bliver anmeldt til politiet eller Fødevarestyrelsen. Der ses i dag anvendelse af stråmænd til salgsannoncer, hvorfor sælgere af hvalpe vil være vanskelige at identificere alene ud fra omfanget af annoncer.
2 Det er endvidere Fødevarestyrelsens vurdering, at det kan være svært for en køber at vurdere, om en tæve, som er hos sælger, er den rigtige hvalpemor. Man kan derfor ikke nødvendigvis forvente, at en køber vil opdage en ulovlig importeret hvalp, eller om en hvalp sælges via mellemhandler, hvis sælgeren præsenterer en hund som hvalpens mor. På samme måde kan det også være svært for dyreværnsforeninger og politiet at vurdere om en tæve, der bliver præsenteret som hvalpemor, reelt er hvalpens mor.
Endelig skal Fødevarestyrelsen bemærke, at ulovlig handel med indførte hunde i dag er et område, som er meget svært at kontrollere, medmindre man øger kontrollen og efterforskningsarbejdet betragteligt.” Der kan endvidere henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 59 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Rasmus Prehn / Paolo Drostby
