Carl Valentin
 svarer 
Magnus Heunicke

Carl Valentin (SF) spørger miljøministeren, Magnus Heunicke, om regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 47, Spørgsmål 1
I ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" af 4. oktober 2021 fremgår det, at ”Aftaleparterne er enige om, at udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, samtidig med at dyrenes velfærd ikke må forringes”, kan ministeren garantere, at lovforslaget (L 47, folketingsåret 2022-23, 2. samling) og dets tiltag i forbindelse med fastsættelse af regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold ikke vil mindske dyrenes velfærd, som det står i aftalen? Og hvilke kriterier vil ministeren benytte til at vurdere, om tiltagene går ud over dyrenes velfærd?

Svar fra mandag den 13. marts 2023
Det fremgår af både landbrugsaftalen og af bemærkningerne til forslag til ændring af lov om husdyrbrug, at der skal ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering, uden at dyrenes velfærd forringes. Det er herved en forudsætning, at udmøntningen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse sker, uden at dyrenes velfærd forringes.

I den forbindelse bemærkes, at fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede § 35 skal ske efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og at bekendtgørelsen inden udstedelse vil blive forelagt forligskredsen.

Kriterier for vurderingen af, om et tiltag går ud over dyrenes velfærd, vil indgå i Miljøministeriets arbejde med at fastsætte de aftalte tiltag i bekendtgørelsesregler. Der henvises også til besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L47.

Magnus Heunicke / Nina Porst Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
0:000:00