Humaniora er blevet erhvervslivets kæledægge

HUMANIORA: De humanistiske fakulteter føler sig pressede, men presset har født en ny tilgang til erhvervslivet. Regeringens økonomiske anerkendelse mangler dog, mener dekaner.
De humanistiske uddannelser på f.eks. RUC er ved at blive rugekasser for erhvervslivet.
De humanistiske uddannelser på f.eks. RUC er ved at blive rugekasser for erhvervslivet.Foto: Ruc
Uffe Laursen

Vi taber en hel generation af forskere på gulvet, og derfor er der behov for, at regeringen besinder sig på, at grundforskningen inden for humaniora opprioriteres.

Poul Holm
Rektor, RUC
"Der er masser af potentiale i humanistiske studerende, og de kan i høj grad bidrage positivt også i danske virksomheder..."

Sådan skrev den administrerende direktør for erhvervsorganisationen DI, Hans Skov Christensen, for nylig på sin blog. Og det er ikke bare pæne ord, som DI-bossen langer over disken. Af samme blog fremgår det, at danske virksomheder i dag ansætter dobbelt så mange humanister som for bare ti år siden.

Har vendt sig mod erhvervsliv
Fordoblingen skyldes blandt andet det seneste årtis stigende arbejdskraftefterspørgsel samt modebegreber som globalisering og innovation. Men det skyldes også en bevidst strategisk satsning fra landets humanistiske fakulteter målrettet mod erhvervslivet.

"De humanistiske kandidater får en stigende betydning i erhvervslivet. 55 procent af dem, vi uddanner, får arbejde i det private erhvervsliv, så humanister kan helt sikkert noget, som erhvervslivet efterspørger," forklarer Flemming G. Andersen, dekan på SDU's humanistiske fakultet, der blandt andet har indført aftagerpaneler for alle deres uddannelser for at imødekomme erhvervslivets behov.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00