Derfor er forskningsministeren fanget mellem politikere og forskere i omstridt debat

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ”undrer” og "bekymrer" sig, når hun læser om ensporede og aktivistiske forskningsmiljøer. Men både politikere og forskere er utilfredse med ministerens ageren. Hør hvorfor i dagens Ajour. 

"Det bekymrer mig, når jeg læser artikler om hele forskningsfelter, der tilsyneladende har en teoretisk ensporet og aktivistisk tilgang til forskningen," skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i et folketingssvar.
"Det bekymrer mig, når jeg læser artikler om hele forskningsfelter, der tilsyneladende har en teoretisk ensporet og aktivistisk tilgang til forskningen," skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i et folketingssvar.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Caroline Tranberg

De sidste måneder er skillelinjen mellem forskning og politik debatteret heftigt.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance kalder danske universiteters forskning i køn, identitet og migration for ”antividenskabelig pseudoforskning”.

I Dansk Folkepartis nye kulturudspil skriver partiet, at de vil undersøge, om der er et politisk bias på danske universiteter, der går ud over den frie forskning.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener ikke, det er op til politikerne at detailstyre hele forskningsfelter – og hun vil ikke undersøge forskningsområder, som DF lægger op til. Men hun siger samtidig, at hun undrer sig over forskningsmiljøerne i for eksempel hvidhedsstudier og racestudier.

I dagens Ajour fortæller redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, hvorfor forskningsministerens tvetydige svar kan få konsekvenser for både forskningsverdenen og politikerne.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00