Aarhus Universitet: Karaktersystemet er bedre end sit rygte

DEBAT: Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har bebudet et opgør med universiteternes optagelseskrav. Debatten er velkommen, men viden på området viser, at det er svært at finde på en mere effektiv, robust og retfærdig løsning end karaktersnit, skriver prorektor på Aarhus Universitet, Berit Eika. 

Af Berit Eika
Prorektor ved Aarhus Universitet

Hvordan vil regeringen sænke frafaldet på universiteterne?

Det skal uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers svare på, når han i dag 27. november sætter sig i den varme stol til et samråd.

Man skal passe på med at spå om fremtiden, men det vil ikke komme som en stor overraskelse, hvis en del af ministerens svar handler om at ændre det optagelsessystem, som universiteterne bruger til at vælge blandt de mange ansøgere.

Ministeren har tidligere varslet en undersøgelse af systemet, og i et udspil fra september slår han fast, at optaget i højere grad skal suppleres af andre kriterier end karakterer.

Saltvandsindsprøjtning til kvote 2
Først og fremmest vil jeg kvittere for, at ministeren lægger op til dybere analyse og dialog.

Optagelsessystemet er et centralt pejlemærke for sektoren – især for de mange unge mennesker, som er på vej mod de videregående uddannelser. Optagesystemet er på ingen måde en hovedårsag til studerendes frafald, men vi har alle en interesse i, at det skaber et godt match, og derfor er det vigtigt, at man ikke indfører store ændringer uden at have evidens for deres effekt.

Derfor vil jeg godt udfordre holdningen om, at vi får et bedre optagesystem, hvis man gør karaktergennemsnittet mindre betydningsfuldt.

Den tilgængelige viden peger på, at netop brugen af karaktersnittet faktisk er ét af de velfungerende elementer i vores system.

Derfor skal vi ikke underminere karaktergennemsnittets betydning for kvote 1-optag, men snarere se på, hvordan vi i højere grad kan forvandle kvote 2 til det, det egentlig var tænkt: nemlig som en anderledes optageform, der giver en ny chance til ansøgere, som ikke har det nødvendige snit.

Tre succeskriterier
I første omgang er det på sin plads at se nøgternt på, hvad et optagesystem skal kunne. Jeg vil opstille tre vigtige kriterier, der som minimum skal leveres på: validitet, robusthed og effektivitet.

Validitet indebærer, at de krav, vi stiller til ansøgerne, giver en vis sikkerhed for, at de ikke falder fra. Flere undersøgelser fra blandt andre Danmarks Evalueringsinstitut har igennem de seneste år netop bekræftet, at karaktergennemsnit er en meget solid indikator for, om en ansøger kan gennemføre en universitetsuddannelse.

Aarhus Universitets tal tyder på, at karaktergennemsnittet kan forklare 60 procent af studerendes frafald allerede på første studieår, og mig bekendt er der ikke andre indikatorer, der er lige så gode til at forhåndsvurdere ansøgeres motivation og studieparathed.

Der er selvfølgelig stadig et stykke vej op til 100 procent, og det er nok derfor, andre metoder ofte bringes i spil; såsom samtaler eller tests.

Af og til hører vi om undersøgelser, som tyder på, at studerende, der optages med alternative metoder i kvote 2, har et mindre frafald end dem, der optages via kvote 1. Påstanden er altså her, at alternative metoder giver et bedre billede af, om en studerende vil kunne bestå uddannelsen, end det gør at bruge karaktersnittet.

Skal kvote 2 fylde mere?
Inden man på den baggrund foreslår at afskaffe kvote 1, er det dog vigtigt at huske, at gruppen af kvote 2-optagne studerende i dag er langt mindre end kvote 1-gruppen.

Samlet set udgør de kun cirka 10-15 procent af en årgang. Det er så at sige en mere eksklusiv gruppe af kvote 2-ansøgerne, der kommer ind, end tilfældet er i kvote 1. Derfor vil frafaldet blandt kvote 2-optagne formentlig stige, hvis man optager flere ad dén vej.

Der kan dog være gode grunde til at supplere med andre optagelsesmetoder i kvote 2.

Dels fordi karaktersnittet er en god, men ikke perfekt indikator, og dels fordi der er et stærkt ideologisk signal i at give folk en chance til, selvom de ikke fik de nødvendige karakterer i gymnasiet.

En slags optagelsesprøve er en lovende mulighed. Den prøve burde man så koordinere nationalt, så kvote 2-ansøgere ikke behøver rejse rundt til alle universiteter, sådan som de i nogle tilfælde skal i dag.

Skulle man så optage en større andel af de studerende i kvote 2, end man gør i dag?

Det bør de enkelte institutioner selv afgøre, men det er vigtigt at huske, at når man optager flere studerende i kvote 2, så vokser karakterkravet yderligere i kvote 1. Lige nu kan man trods alt komme ind på 90 procent af alle videregående uddannelser, hvis man har et snit på ni.

Systemet skal være robust og transparent
Optagelsessystemet skal samtidig være robust nok til, at for eksempel en enkelt dårlig eksamenspræstation ikke forvansker billedet.

Brugen af det samlede karaktersnit betyder netop, at tre år med fornuftige præstationer kan kompensere for, at klappen gik ned en enkelt gang. Hermed udtrykker man samtidig tillid til gymnasielærernes vurderinger af eleverne.

Hvis man eksempelvis begyndte at vægte bestemte karakterer, ville der blive større pres for at toppræstere til ganske få eksaminer. Samtidig ville man underminere gymnasieskolens vigtige, men ofte undervurderede, almendannende formål.

Karaktergennemsnittet er desuden en gennemskuelig størrelse for ansøgerne at forholde sig til.

Ministeren har udtalt, at vi skal væk fra et system, ’hvor det sidste decimal i gennemsnittet kan være afgørende’. Der er ingen tvivl om, at det nuværende system er forbistret ærgerligt for dem, der lige præcis ikke klarer cuttet.

Men vi får nu engang ikke flere studiepladser af at ændre optagelsessystemet.

Så længe der er uddannelser med flere ansøgere end pladser, vil der være nogen, som ikke kommer ind. Spørgsmålet er så, om det er bedre, om dén sortering sker på baggrund af tre års præstationer eller på baggrund af eksempelvis en samtale eller en optagelsesprøve.

Kvote 2 giver social skævhed
Det bliver ofte overset, men man skal huske, at med det nuværende system kommer over 80 procent af ansøgerne ind på den uddannelse, de har som første prioritet.

Man kan kritisere systemet for eksempelvis at tilgodese kvinder, (der gennemsnitligt scorer højere karakterer end jævnaldrende mænd), eller for at fastholde social arv (fordi forældres uddannelsesbaggrund ofte har indflydelse på børns karakterer), men spørgsmålet er, om det er problemer, som skal løses med optagelsessystemet, og om vi kan gøre det uden at indføre nye skævheder.

For eksempel tyder undersøgelser på, at det giver større social skævhed at optage via samtaler, end det gør at optage via karaktergennemsnit.

Ganske enkelt fordi børn fra med akademisk uddannede forældre klarer sig bedre til den slags samtaler.

Effektivitet betyder flere penge til undervisning

Effektivitet er også en vigtig parameter, og antallet af fejl skal være minimalt. Det danske system håndterer cirka 90.000 ansøgere hvert år, og i løbet af juli måned skal det både frasortere ikkegyldige ansøgninger og prioritere de resterende.

Stigende kompleksitet kan blive dyrt
Når man tager i betragtning, hvor stor en øvelse det rent faktisk er, så opstår der bemærkelsesværdigt få fejl. Det bunder naturligvis også i, at den udbredte brug af karaktergennemsnit gør det relativt let at administrere.

Jo mere komplekse optageprocedurerne bliver, jo større er risikoen for fejl – og jo længere tid tager det at træffe og kvalitetstjekke afgørelserne.

Derfor bliver systemet også væsentligt dyrere for institutionerne, og det kan blive en stor byrde for en uddannelsesøkonomi, som i forvejen er presset af flere års finanslovsbesparelser – og hvor grønthøsteren stadig kører hen over landskabet på ubestemt tid.

Vores optagesystem er overordnet både validt, robust og effektivt, og vi har især et beviseligt velfungerende kvote 1-system med karaktergennemsnittet som rygrad.

Men der er plads til forbedring i kvote 2, og derfor vil jeg opfordre regeringen til at fokusere opmærksomheden her, når de fremadrettet skal arbejde med at mindske frafaldet.

Forrige artikel Aalborg Universitet og DI: Humanister skal uddannes i it og teknologi Aalborg Universitet og DI: Humanister skal uddannes i it og teknologi Næste artikel Danske Universiteter: Vilje til offentlig forskningsfinansiering efterlyses Danske Universiteter: Vilje til offentlig forskningsfinansiering efterlyses
SU til EU-borgere splitter rød blok

SU til EU-borgere splitter rød blok

STUDERENDE: Hverken SF eller Radikale melder sig under Socialdemokratiets faner for at gøre det sværere for EU-borgere at få adgang til SU. Til gengæld er Enhedslisten klar til at gå dansk enegang og afprøve det ved EU-domstolen.