AE om dimensionering: Vi skal overveje antallet af akademikere

Der blev indført ledighedsbaseret dimensionering på de videregående uddannelser i 2015 for at sikre bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af dimittender.

Det var et nyt loft over tilgangen til uddannelser med høj ledighed. Modellen blev indført efter en længere periode med øget tilgang til videregående uddannelser i almindelighed samtidig med øget tilgang til fag med høj ledighed.

Dimensioneringen har virket, viser den første evalueringsrapport af dimensioneringsmodellen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tilgangen til uddannelser med høj ledighed er faldet, og de studerende søger i højere grad mod uddannelser med bedre jobmuligheder.

Rapporten viser også, at der er tegn på, at de studerende er blevet mere bevidste om beskæftigelses-chancerne efter endt uddannelse. Førsteprioritetsansøgningerne er i højere grad blevet rettet mod uddannelser med gode jobmuligheder.

Overskud af akademikere

I 2017 vedtog politikerne et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, der i højere grad skulle understøtte kvalitet i uddannelserne og et øget fokus på de nyuddannedes over-gang til beskæftigelse i hele landet.

De unge skal vide, at det at få en lang videregående uddannelse ikke nødvendigvis er vejen til en velbetalt og sikker karriere.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ændringerne betød, at en del af tilskuddet til uddannelsesinstitutionerne nu ligger som resultattilskud fordelt efter de nyuddannedes beskæftigelsesgrad. Det nye system er et symbol på, at vi har bevæget os i en samfundsmæssig retning, hvor vi i højere grad diskuterer, om vi uddanner rigtigt. Men vi er langtfra i mål.

I foråret udkom vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med en fremskrivning af arbejdsmarkedet, der viser, at vi – alt andet lige - kigger ind i et overskud på 25.000 akademikere i 2030. Udbuddet af akademisk arbejdskraft stiger mere end beskæftigelsen.

Faktisk kan vi allerede se tegn på et overskud af akademikere. Dimittendledigheden blandt akademikere er dobbelt så høj som blandt nyuddannede med korte- og mellemlange videregående uddannelser, og samtidig har den ligget højt siden efter finanskrisen. I gennemsnit er hver femte nyuddannede akademiker ledig et halvt år efter endt uddannelse.

Fra 2013 til 2018 er der uddannet 50 procent flere akademikere, og optagelsestallene fra de videregående uddannelser viser, at det store optag er fortsat. I dag får 26,2 procent af en ungdomsårgang en akademisk uddannelse.

Lang uddannelse ikke lig sikker karriere

Vi skal overveje antallet af akademikere, vi uddanner. Helt konkret bør man i vejledningen til de unge i højere grad oplyse om job- og videreuddannelsesmulighederne med de forskellige uddannelser.

De unge skal vide, at det at få en lang videregående uddannelse ikke nødvendigvis er vejen til en velbetalt og sikker karriere. Det kan det være. Men det er der også mange andre uddannelser, der kan give.

Faktisk er der mange akademiske uddannelser, der ikke giver høj jobsikkerhed, og hvor det kan være svært at finde sin rette hylde efter tunge studier i fem eller flere år. Det skal man have med i sine overvejelser.

Udbred kendskabet til erhvervskandidatordning

Fremover bør vi anspore flere unge til at tage en kort- eller mellemlang videregående i stedet for en lang videregående uddannelse. De uddannelser er sikre kort på hånden i forhold til at etablere sig på arbejdsmarkedet – og man kan jo altid bygge ovenpå, hvis man ønsker at læse videre efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Der er også behov for at overveje, om vi kan indrette universitetsuddannelserne bedre, så de giver en mere direkte adgang til et job. Det kan enten være i form af relevante studiejob eller at gøre mere brug af erhvervskandidatordningen. Det er firårige kandidatuddannelser på særlige vilkår, hvor man arbejder deltid ved siden af studierne.

Især for de uddannelser, hvor overgang til arbejdsmarkedet er svær, skal vi udbrede kendskabet til erhvervskandidatordningen i langt højere grad. Som erhvervskandidat får man oparbejdet betydelig erhvervserfaring fra en offentlig eller privat virksomhed, inden man dimitterer.