Forskningsalliancen: Bliver Danmark verdens bedste testland for forskning i 2022?

I 2021 kom der for alvor fokus på nødvendigheden af at have adgang til test- og demonstrationsfaciliteter i forskningen som et centralt element i at finde løsninger på de store samfundsudfordringer.

Man kan have nok så mange gode idéer og nye forskningsresultater, men hvis man ikke kan prøve dem af, reduceres sandsynligheden for, at de nogensinde bliver realiseret, selvsagt drastisk.

De såkaldte regionale fyrtårne, som finansieres med blandt andet 595 millioner kroner fra EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i 2022 til 2023, har resulteret i mange ansøgninger til nye testfaciliteter rundt om i landet. De ser forhåbentligt dagens lys i det nye år, og gør dermed det danske udbud af testfaciliteter endnu bedre.  

Andre initiativer må også forventes at føre til nye testfaciliteter.

Her kan tre eksempler nævnes. EU’s Innovation Fund, der kaster 10 milliarder kroner af sig til udvikling af grøn teknologi. Regeringens nye superfond, Danmarks Investeringsfond, med knap seks milliarder kroner til investeringer. Og en teknologineutral pulje til CO2-fangst på 2,3 milliarder kroner frem mod 2032.

Man kan have nok så mange gode idéer og nye forskningsresultater, men hvis man ikke kan prøve dem af, reduceres sandsynligheden for, at de nogensinde bliver realiseret, selvsagt drastisk.

Mette Fjord Sørensen, Lia Leffland, Mikael Bay Hansen og Per Diget
Underdirektør DI; akademidirektør ATV; sekretariatschef Dansk Metal og formand IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg

Forskningsresultater kan ikke stå alene - de skal testes

Alligevel er vi i Forskningsalliancen, der består af ATV, Dansk Metal, Dansk Industri og Ingeniørforeningen IDA, bekymrede.

Vi har en vision om, at Danmark skal være verdens bedste testland. Og vi er langt fra at være i mål. Frøene er sået, men intet tyder på, at vi tager et afgørende skridt i 2022.

Især ikke i lyset af, at statens bevilling til forskning og udvikling på den vedtagne finanslov for 2022, samlet set lander på samme niveau som i 2021, nemlig knap 19 milliarder kroner.

Forskning er vigtig for at løse de store samfundsudfordringer, men forskningsresultaterne kan ikke stå alene. De skal omsættes til nye teknologiske løsninger. Vi skal således understøtte hele fødekæden fra grundforskning og strategisk forskning til test og demonstration tæt på markedet. 

Lad os i den anledning opliste rækken af barrierer, der står i vejen for ambitionen om Danmark som verdens bedste testland:

1. Finanslovbevillingens pulje til forskningsinfrastruktur ser ud til at falde fra 82 millioner kroner i 2021 til 69 millioner kroner i 2022. Finanslovsbevillingen er i den sammenhæng småpenge, men faktum er, at universiteterne har vanskeligt ved at få dækket udgifter til forskningsudstyr.
   
   
2. Demonstrationsprogrammerne MUDP, GUDP & EUDP reduceres samlet med cirka 168 millioner kroner i 2022 sammenlignet med i år.
   
   
3. Det er samtidig vanskeligt for flere etablerede aktører at benytte de EU-finansierede erhvervsfremmemidler, fordi deres reelle udgifter ikke dækkes i de timepriser, som kan opnås i projekterne.
   
   
4. Forsyningsselskaberne er hvert år underlagt økonomiske effektiviseringskrav, der mindsker deres økonomisk råderum i en sådan grad, at det er vanskeligt at indgå i udviklingsprojekter med erhvervslivet og GTS-institutter som eksempelvis Teknologisk Institut og universiteterne.
   
   
5. Og sidst men ikke mindst, har vi ikke noget system til at understøtte internationalt samarbejde og hjælpe virksomheder med adgang til de test- og forskningsfaciliteter i udlandet, som ikke eksisterer og/eller er rentable i Danmark.

Løsningen er en national strategi for Danmark som testland

Fra Forskningsalliancens side forsøger vi at bidrage til at sikre et naturligt fundament til grøn omstilling, klog digitalisering og automatisering og forbedret velfærd.

Det handler om at skabe noget så umiddelbart simpelt – men alligevel omsiggribende – som en komplet kortlægning af forskningsinfrastruktur og test- og demonstrationsfaciliteter på dansk grund.

Når overblikket er på plads, vil et helt naturligt næste skridt være en egentlig national strategi for Danmark som testland.

Mette Fjord Sørensen, Lia Leffland, Mikael Bay Hansen og Per Diget
Underdirektør DI; akademidirektør ATV; sekretariatschef Dansk Metal og formand IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg

Forskningsalliancen fik i sommer tildelt én million kroner af Industriens Fond til opgaven, som i øjeblikket bliver løst i samarbejde med Rambøll. Kortlægningen forventes færdig til marts 2022. 

Når overblikket er på plads, vil et helt naturligt næste skridt være en egentlig national strategi for Danmark som testland. En strategi, der peger på nødvendige investeringer, mulig finansiering og samtænker hele det danske test- og demonstrationssystem samt lægger en plan for, hvem vi bør samarbejde med internationalt.

Vi opfordrer regeringen til snarest at igangsætte arbejdet med en sådan strategi for forskningsinfrastruktur, test- og demonstrationsfaciliteter. Det kan samtidig blive et væsentlig ben i det kommende arbejde i Partnerskabet for Viden og Vækst, hvor vi fra Forskningsalliancen naturligvis gerne bidrager med viden og erfaring, som vi allerede har.

Men også med den viden som den igangværende kortlægning af forskningsinfrastruktur samt test- og demonstrationsfaciliteter vil åbenbare i det tidlige forår.

Bliver Danmark verdens bedste testland i 2022? Nok ikke. En politisk mulighed for at sætte tryk på retningen igennem finansloven er forpasset, men til gengæld er der tydeligvis mange løfterige initiativer på området, og her kan politikerne passende betale tilbage ved at tage handsken op.

Opgaven er stor, men potentialet er kolossalt.