Debat

Dansk Erhverv: Kandidathalveringer løser ikke de reelle ledighedsproblemer

Der er høj dimittendledighed på flere uddannelsesretninger. De udfordringer bør løses med reformer målrettet overledigheden – og ikke halveringer af kandidaten, skriver Mads Eriksen Storm.

Lad være med at skifte ud på et vindende hold. Sådan har man lidt lyst til at tilføje, når man ser på regeringens forslag til at skære 70 procent af de samfundsvidenskabelige uddannelser, skriver Mads Eriksen Storm.
Lad være med at skifte ud på et vindende hold. Sådan har man lidt lyst til at tilføje, når man ser på regeringens forslag til at skære 70 procent af de samfundsvidenskabelige uddannelser, skriver Mads Eriksen Storm. Foto: Christoffer Regild / www.regild.dk
Mads Eriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis kortere universitetsuddannelser er svaret – hvad var så spørgsmålet?  

Der er fortsat problemer på landets universiteter med overledighed på nogle studier. Men er kortere uddannelser svaret på et overudbud? Hvorfor ikke i stedet satse på det vi ved, der virker – dimensionering.  

Universiteterne har i den grad sejret i det store uddannelseslotteri. Mere end hver fjerde ung forventes at få en universitetsuddannelse. I midten af 90’erne var det blot seks procent af befolkningen, der var begunstiget med landets længste uddannelser.  

Den eksplosive vækst har da også betydet, at der på nogle områder uddannes flere, end der efterspørges. De sorte pletter på kortet gælder først og fremmest humaniora og naturvidenskab, mens der er stor appetit på resten.  

Hvis vi ser på arbejdsmarkedet, så har samfundsfag på knap halvdelen af uddannelserne så god beskæftigelse, at der kan være tale om egentlig mangel på arbejdskraft. Ser vi på humaniora, så har næsten 90 procent af uddannelserne problemer med ledighed. 

Dimittendledigheden på samfundsfagene er lav 

Lad være med at skifte ud på et vindende hold. Sådan har man lidt lyst til at tilføje, når man ser på regeringens forslag til at skære 70 procent af de samfundsvidenskabelige uddannelser.  

Samfundsfag udgør det suverænt største hovedområde på universiteterne. Ud af godt 23.000 kandidater i 2019, kom godt 9.000 – eller 40 procent af alle kandidaterne – fra samfundsfag. Men har samfundet overhovedet brug for så mange samfundsvidenskabelige kandidater?  

Svaret er primært ja. Samfundsvidenskab har lav ledighed. Faktisk har næsten halvdelen af de samfundsvidenskabelige uddannelser en dimittendledighed, der er så lav, at der er tale om egentlig mangel på arbejdskraft. Ser vi konkret på uddannelser som jura og økonomi, så er ledigheden under to procent.  

Dertil viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at den gennemsnitlige samfundsvidenskabelige kandidat vil aflevere fem til seks millioner kroner mere tilbage til samfundet end en ufaglært over et arbejdsliv.  

Det er højere end for både teknisk videnskab og markant højere end naturvidenskab og humaniora. Her er værdien for naturvidenskab cirka tre millioner kroner og humaniora under to. Når regeringen vil beskære samfundsvidenskab med 70 procent, er de således inde og pile ved et af vores uddannelsesmæssige guldæg.  

Det Økonomiske Råd vurderer da også, at vi risikerer et BNP-tab på mellem syv og 14 milliarder kroner ved at korte uddannelseslængden. Jo højere afkastet på den enkelte uddannelse er, jo større er tabet. Da det i hoveder først og fremmest er samfundsfag der rammes, ja så er det absolut ikke uden risici at beskære det område. Tør vi tage chancen?  

Størst ledighed på naturvidenskab og humaniora 

Nu er alt ikke fryd og gammen på samfundsvidenskab heller. Hver fjerde uddannelse har overledighed. Men hvordan hjælper det en kandidat i oplevelsesøkonomi eller arbejdslivsstudier, at de nu kun har fire år til at stille sig op i ledighedskøen?  

Der er talt meget om manglen på tekniske og naturvidenskabelige kandidater. Særligt for naturvidenskab er der ikke tale om generel mangel, men kun på udvalgte kandidater. Der er mangel på cirka hver femte naturvidenskabelige kandidat. Der er dog meget markant overledighed på næsten halvdelen af de naturvidenskabelige uddannelser.  

Det er positivt, at regeringen har åbnet for en debat om reformer af landets videregående uddannelser. Det kan dog undre, at der ikke er taget livtag med udfordringerne med ledighed og mangel på arbejdskraft. 

Mads Eriksen Storm, Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Hvert år står vi i erhvervslivet og råber de unge mennesker i hovedet, hvad vi mener, de bør og skal læse. Der er vi nok nødt til at kigge lidt indad og give en bedre rådgivning fremadrettet. Der findes mange naturvidenskabelige uddannelser med rigtigt god beskæftigelse – men ledigheden er tydeligvis også et ret omfattende problem.  

Ledigheden på naturvidenskab er dog intet at forregne i forhold til overledigheden på humaniora. Generelt går hver fjerde humanist ledig fjerde til syvende kvartal efter eksamen. Næsten 80 procent af de humanistiske uddannelser har meget markant overledighed.  

Der findes områder med mangel på arbejdskraft på alle hovedområder og uddannelser med markant overledighed på alle områder. Ledigheden er dog meget ulige fordelt. Det er meget vanskeligt at se, at det skulle være samfundsvidenskab, der har problemer, som skal løses.  

En kandidathalvering løser ikke problemet 

Arbejdsmarkedsrelevans er et af argumenterne, der blev brugt i lanceringen af ’Danmark kan mere III’, der skal løses. Man kan her undre sig over, at der ikke er taget mere grundlæggende fat på forholdet mellem udbud og efterspørgsel. 

Læs også

Der findes ganske vist dimensionering af uddannelserne, der betyder, at der vil blive færre særligt humanister i fremtiden. Faktisk er forventningen, at der vil være 50 procent færre humanister i fremtiden. 

Men er vi i mål med at skære ned på områder med alvorlige ledighedsproblemer for alle videregående uddannelser? Har vi på tværs af landet sikret koordinering, så unge ikke i fremtiden uddannes til ledighed?  

Regeringen ønsker også at arbejde for, at der skal være flere på sygepleje-, pædagog- og læreruddannelser. Men får vi flere pædagoger af, at man fortsat holder døren vidt åben på universiteterne?  

Hvis vi vil have en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, så bør der sikres en dybere analyse af, hvor de store problemer er, og hvad vi kommer til at mangle i fremtiden. Her er det svært at se, hvordan uddannelsesforkortelser på universiteterne kan være en løsning. 

Det er positivt, at regeringen har åbnet for en debat om reformer af landets videregående uddannelser. Det er der behov for.  

Det kan dog undre, at der ikke er taget livtag med udfordringerne med ledighed og mangel på arbejdskraft. Netop det forhold bør være et omdrejningspunkt i en kommende reform.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Eriksen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (RUC 2008)