Forskningsråd: Vi har brug for langsigtede stabile rammer, ikke endnu en reform

Uddannelse og forskning på højeste niveau er afgørende for, at vi som land kan fortsætte vores positive udvikling – det gælder fra et demokratisk perspektiv, men også som et konkurrenceparameter.

En nytiltrådt regering bør derfor have universiteter og videregående uddannelser højt på dagsordenen. Det er en forudsætning for at adressere vores udfordringer i forhold til klima, sundhed og sikkerhed.

Med reformen Danmark kan mere III foreslog den tidligere regering, at halvdelen af de nuværende kandidatpladser skal omlægges til en ny erhvervsrettet etårig kandidatuddannelse eller en erhvervskandidat.

I Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er vi bekymret for, at denne uddannelsesreform vil koste på kvalitet af forskningen, videnudvekslingen og innovationen.

Uddannelsessektoren kan godt bidrage til et øget arbejdsudbud på andre måder end gennem større reformer

Frede Blaabjerg og Anna Haldrup
Hhv. formand og næstformand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Vi taler på baggrund af erfaring med de mange reformer i det sidste årti. I 2015 kom den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, i 2016-2019 havde vi omprioriteringsbidraget, som udhulede bevillingerne til undervisning og så sent som i 2021 blev udflytningsreformen besluttet, hvor implementering lige er startet.

Det koster hver gang reformer bliver foreslået, besluttet og når de skal implementeres. I den konkrete reform lægges op til, at cirka 200 kandidatuddannelser skal konverteres fra de nuværende to år til etårige kandidatuddannelser eller til erhvervskandidater.

Det er sektoren selv, der over en årrække skal beslutte hvilke uddannelser, der skal omlægges. Vi er særligt bekymrede for, at uddannelses- og forskningsmiljø uden adgang til toårige kandidater, mister faglig højde og adgang til talent.

Det gør det sværere at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere og på sigt studerende. I Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd mener vi, at nye reformer også bør vurderes i forhold til omkostningerne og risici, herunder konsekvenserne for det faglige miljø.

Med udgangspunkt i en samlet vurdering, mener vi ikke at reformen bidrager positivt.

Flere varer på hylderne vil skabe forvirring

Det danske uddannelsessystem har mange uddannelser på hylderne. Eksempelvis inden for ingeniørfaget, hvor der allerede er tre varer på hylderne. En bacheloruddannelse på tre år, en diplomingeniør på 3,5 år (med praktik) og kandidatuddannelse på fem år.

Større forudsigelighed vil gøre det nemmere at gøre tingene bedre

Frede Blaabjerg og Anna Haldrup
Hhv. formand og næstformand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Det samme gælder mange andre områder, hvor det typisk er professionshøjskoler og erhvervsakademier, der tilbyder de mellemlange uddannelse, der er tættere på praksis og mere erhvervsrettede.

Universiteterne udbyder forskningsbaserede uddannelser, hvor de enkelte fagområder i sig selv er i en hastig udvikling. Inden for mange områder, vil en vare mere på hylderne skabe forvirring hos aftagerne.

En række repræsentanter for erhvervslivet har kritiseret reformen. Det er ikke en langsigtet løsning for det danske uddannelsessystem.

Det ser ud til at reformen mest er møntet imod humaniora og samfundsvidenskab. Her er det 70 procent af uddannelserne, der skal omlægges. Hvis det er tilfældet, så burde man i første omgang se, hvordan de tidligere reformer har påvirket optaget på disse uddannelser.

I 2013 havde 27 procent af alle ansøgere til universiteterne et humanistisk fag som førsteprioritet. I dag er det 15 procent. Det viser sig også i ledighedstallene. Måske vi står med helt andre problemer, når Danmark kan mere III i 2028 står til at blive fuldt implementeret.