Dansk Erhverv og forskningsråd: Delestillinger er vejen til bedre forskning og mere innovation

Samtidig understøtter delestillinger uddannelsen af studerende i en undervisningssituation, hvor netværk og praktisk erfaring i højere grad kan blive bragt i spil, og hvor de studerende kan få mulighed for at etablere netværk i de tilknyttede virksomheder.

Delestillinger kan dermed gøre det attraktivt at bidrage til både viden og innovation.

Et succesfuldt internationalt eksempel på potentialet ved delestillinger er forsknings- og udviklingscenteret Imec i Belgien, der udvikler mikrochips. Her har de omtrent 800 ph.d.-studerende og en hel række professorer tilknyttet fra flere lande. Det muliggør smidig og hurtig udveksling af viden mellem parterne. 

Flere kan få gavn af 20 procent-professorater

I Danmark gives der midler til oprettelse af kliniske delestillinger inden for det sundhedsfaglige område.

Et øget samarbejde i form af delestillinger vil kræve et ledelsesmæssigt fokus på og forståelse for de særlige rammer som en forsker i en delestilling arbejder under.

Jes Broeng, Lene Tanggaard, Mads Eriksen og Frede Blaabjerg

Det sker via en pulje ved Danmarks Frie Forskningsfond, hvor man kan søge midler til at dække løn for de mellem 20 til 50 procent af tiden, hvor man forsker samlet i en periode på mellem et og tre år.

I tillæg til dette er der en række lokale initiativer på de danske universiteter.

Blandt andet Aalborg Universitet har igennem en længere årrække etableret de såkaldte 20 procent-professorater.

Det er, hvor en forsker fra en virksomhed, ved siden af sin ansættelse i virksomheden, ansættes til at forske 20 procent på Aalborg Universitet.

Disse typer af delestillinger inden for det kliniske og tekniske område burde udbredes også til andre fagområder og oprettes mellem institutioner som universiteter, GTS-institutter og professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Hvad med 20 procent-professorer på lærer- og pædagoguddannelserne?

Hvad med 20 procent-professorater til departements- eller kontorchefen i kommune, styrelser og ministerier, så vi kan udvikle viden og gavne de studerendes muligheder for at bygge bro til praksis?

Delestillinger kræver et særligt fokus

Man benytter delestillinger i en række andre lande som eksempelvis USA, Canada, Sverige og Norge.

Det handler om at finde en vej, hvor der ikke gives køb på de akademiske krav og standarder.

Jes Broeng, Lene Tanggaard, Mads Eriksen og Frede Blaabjerg

Her peger erfaringerne på, at der kan være nogle særlige udfordringer ved brugen af delestillinger.

Den centrale udfordring er den akademiske merittering, som forskere, der kommer fra private forskningsmiljøer, alt andet lige ikke altid vil kunne leve op til.

En etableret forsker fra det private erhvervsliv er ikke underlagt de samme meritteringskrav i forhold til publicering, som en etableret forsker på en offentlig forskningsinstitution er.

Det kan være en barriere for et karriereskifte mellem de to sektorer.

Det handler derfor om at finde en vej, hvor der ikke gives køb på de akademiske krav og standarder, men hvor der samtidig bliver taget hensyn til den værdifulde erhvervserfaring fra industrien som den etablerede forsker bidrager med.

Kulturelle forskelle kan også udgøre en udfordring i forbindelse med oprettelsen af delestillinger.

Vi er af den klare overbevisning, at vi får bedre forskning og større innovationskraft i dansk erhvervsliv, hvis vi evner at bygge en stærkere bro mellem universiteter og erhvervsliv.

Jes Broeng, Lene Tanggaard, Mads Eriksen og Frede Blaabjerg

Erfaringerne fra USA og Sverige peger på, at forskningen ofte udføres forskelligt i henholdsvis offentlige og private forskningsmiljøer. Det gælder både i forhold til valg af metoder og intention.

Det kan være udfordrende for forskere i delestillinger, da de risikerer at møde divergerende krav fra de to typer af arbejdsgivere, herunder forskellige mål for publicering i offentlige og private forskningsmiljøer.

Et øget samarbejde i form af delestillinger vil derfor kræve et ledelsesmæssigt fokus på og forståelse for de særlige rammer som en forsker i en delestilling arbejder under.

Trods udfordringer i både mål og kultur er vi af den klare overbevisning, at vi både får bedre forskning og større innovationskraft i dansk erhvervsliv, hvis vi evner at bygge en stærkere bro mellem universiteter og erhvervsliv.

Delestillinger er det oplagte fundament for sådan en bro.

Det er ikke lovgivning, der står i vejen for flere delestillinger, men derimod kultur og ledelsesfokus. Derfor vil vi opfordre de ledende organer på landets universiteter til at bane vejen for mere samarbejde og flere delestillinger.