Danske Professionshøjskoler: Norsk metode kan gøre op med adgangskvotienters prestige-effekt

Hvert år søger godt 93.000 unge ind på en videregående uddannelse i Danmark. I omkring 40 år har vi haft det samme optagelsessystem til at sikre en så effektiv og gennemskuelig fordeling af håbefulde unge som muligt. Og det danske optagelsessystem er i høj grad effektivt og gennemskueligt.

Men optagelsessystemet bør også have til formål at understøtte et match mellem uddannelse og ansøgerens interesse og faglige forudsætninger og at understøtte et langsigtet match mellem videregående uddannelse og samfundets behov.

Karaktergennemsnittet har stor betydning
Gennem de seneste ti år har karakterer fået en større betydning, både i adgangskvotienterne til videregående uddannelser og i karaktergennemsnittets betydning for ansøgerne.

I Danske Professionshøjskoler ser vi gerne, at der arbejdes frem mod, at optaget bliver foretaget på et mere nuanceret grundlag.

Camilla Wang
Næstformand, Danske Professionshøjskoler

Uddannelses- og Forskningsministeriet foretog i forbindelse med evalueringen af optagelsessystemet en spørgeskemaundersøgelse blandt ansøgere fra 2018, hvor det blev konkluderet, at karaktergennemsnittet har afgørende betydning for hver sjette ansøger.

Undersøgelsen viste, at 17 procent af de adspurgte ville ændre deres valg af uddannelse til en uddannelse med en høj adgangskvotient, når de fandt ud af, at den oprindeligt valgte uddannelse havde frit optag.

Dermed bliver den høje adgangskvotient i sig selv et parameter i ansøgernes valg af uddannelse i forhold til interesse for et fag eller en profession.

Et optagelsessystem, hvor eleverne sætter høj adgangskvotient lig med høj prestige og høj kvalitet, får den konsekvens, at en række af landets største videregående uddannelser bliver opfattet som mindre attraktive. Eksempel pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelsen hvor der som følge af stort antal uddannelsespladser er en lav eller slet ingen adgangskvotient.

Ser man på tallene, så er det knap 20 procent af alle optagne på de videregående uddannelser, der optages på de fire uddannelser til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Blandt ansøgerne med de højeste karakterer er det omvendt kun fem procent, der søger ind på en af disse uddannelser.

Inspiration fra Norge
I Danske Professionshøjskoler ser vi gerne, at der arbejdes frem mod, at optaget bliver foretaget på et mere nuanceret grundlag.

Den høje adgangskvotient er i sig selv et parameter i ansøgernes valg af uddannelse i forhold til interesse for et fag eller en profession.

Camilla Wang
Næstformand, Danske Professionshøjskoler

I Norge anvendes såkaldte "skolepoeng", når der optages på videregående uddannelser. Skolepoeng gives dels for karaktergennemsnit og dels for yderligere pointudløsende elementer, som eksempelvis specifikke fag, højskoleophold eller optagelsesprøver.

Måske vi kan lade os inspirere af det i Danmark?

Hvis vi forfølger tanken lidt, så rummer et sådant pointsystem en række muligheder for at gøre op med de høje adgangskvotienters prestige-effekt og for at sikre et bedre match mellem ansøger og uddannelse.

Et optagelsessystem, som bygger på uddannelsespoint, skal bygge på en række kriterier, som hver især udløser en fastlagt pointværdi, og som når pointene tælles sammen, udgør det grundlag, som ansøgerne vælges ud fra. Karaktergennemsnittet fra ungdomsuddannelsen skal fortsat have en væsentlig betydning i et sådant system, men burde man eksempelvis belønne relevant erhvervserfaring? I dag har erhvervsuddannede kun mulighed for optagelse gennem kvote to. Eller burde man belønne valg af fag og fagniveauer relateret til den uddannelse, man søger?

Evalueringen af optagelsessystemet viser jo, at nogle elever på ungdomsuddannelserne foretrækker at blive på et lavere fagniveau for at sikre en høj karakter eller helt vælger et ikke-relateret fag, hvor de vurderer chancen for en høj karakter som værende mere sandsynlig.

Optagelsessystemet er kun ét element i en større øvelse
Forandring af optagelsessystemet løser ikke alle udfordringer med manglende match mellem ansøger og uddannelse og mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov. Der er også behov for at styrke vejledningen af ansøgere til videregående uddannelser, og der er brug for en rekrutteringsplan, der sikrer, at vi uddanner til samfundets behov.

Vi hilser debatten om optagelsessystemet velkommen med en påmindelse om, at debatten skal ses i en større sammenhæng. Optagelsessystemet er kun et element i en kompliceret øvelse, som skal sikre, at vi som samfund kan få løst de mange vigtige opgaver, som binder samfundet sammen. Det glæder vi os til at bidrage til.