De store forskningsmissioner var i centrum i 2020

ÅRET DER GIK: 2020 blev et år i coronaens tegn både for videregående uddannelser, forskningsinstitutioner og det politiske. Men der skete også andet. En anderledes forskningsaftale, en forskerchef, der blev undersøgt, og et ministerie, der skal slås mod EU, er tre nedslag, som kommer til at have betydning for mere end bare 2020.

Foto: Euan Rocha/Reuters/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

I et år, der nok hovedsageligt bliver husket for den verdensomspændende pandemi, indtog forskningen en helt særlig rolle. Det er den, der har frembragt den vaccine, der i sidste ende skal slå coronavirussen til tælling, og det blev også forskningens opgave hurtigt at sætte gang i nye projekter, som skal gøre os klogere på vores samfund ved at se på reaktionen af vaccinen på virussen og dens eftervirkninger. Det kan du læse mere om eller genlæse her

Men virussen betød også, at hverdagen for landets mange studerende og forskere blev sværere, da der hele året har været forskellige grader af nedlukninger på institutionerne. Særligt problemerne omkring eksaminer var i fokus tilbage i marts:

Forskningsaftale dikterer fremtiden
2020 blev dog også året, hvor den årlige forskningsaftale blev til en ny slags aftale. I stedet for at være en etårig politisk prioritering afgjort af ordførernes ønskelister i det givne år strækker aftalen sig nu ud i fremtiden.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00