Debat

DM: Kortere humanistiske kandidater rammer undervisningen på professionshøjskolerne

Ligesom i det oprindelige udspil fra regeringen op til forhandlingerne om en universitetsreform er det fortsat særligt humaniora, der står for skud i det nye forslag. Men forkorter regeringen humaniora, går det også ud over undervisningen på professionshøjskolerne, skriver Camilla Gregersen.

Humaniora er ligeså udsultet som en pølsepind. Det sidste, som der er brug for i den nuværende situation, er forkortede uddannelser, skriver Camilla Gregersen.
Humaniora er ligeså udsultet som en pølsepind. Det sidste, som der er brug for i den nuværende situation, er forkortede uddannelser, skriver Camilla Gregersen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix, pressefoto/DM
Camilla Gregersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen foreslår nu under forhandlingerne om en universitetsreform at forkorte 16 procent af kandidatuddannelserne og gøre 20 procent mere erhvervsrettede. Man vil altså omlægge 36 procent af uddannelserne og samtidig sænke det samlede optag på universiteternes bacheloruddannelser med op til ti procent. Ligesom i det oprindelige udspil er det fortsat særligt humaniora, der står for skud med et forslag om at forkorte 35 procent af uddannelsespladserne.

I årene omkring 2013 blev universiteterne opfordret politisk til at optage flest mulige. Men i målsætningen glemte man at skæve til, hvad arbejdsmarkedet efterspurgte. Kort efter indførte politikerne dimensionering. Og det var faktisk rigtigt at bremse op.

Hovedbestyrelsen i den akademiske fagforening DM tog i 2016 en principbeslutning om at bakke op om en moderat dimensionering. Det gjorde vi, fordi ”overproduktion” stillede de nyuddannede i en svær situation. Vores opgave som fagforening er at sikre, at medlemmerne kan få et godt arbejde til en høj løn. Det er lettest, når man er en mangelvare. 

Læs også

Nu syv år senere er dimensioneringen slået igennem med voldsom kraft, men uden at mange har opdaget det endnu. I dag er optaget cirka det halve af 2013-optaget, nemlig kun 4.627 studerende i 2022. Det er færre, end der blev optaget i 1990, hvor erhvervslivet endnu ikke efterspurgte så mange kandidater. Det gør de nu!

Ser vi på, hvor mange der statistisk fuldfører uddannelserne efter frafald og studieskift, ved vi allerede nu, at man i år 2027 ender med under 3000 færdige kandidater fra humaniora på landsplan. Og så har vi endda ikke medregnet de mindst 600 pladser, som skal fjernes fra humaniora på grund af ”udflytningsaftalen”.

Mangel på humanistiske eksperter
Det lave optag er på flere områder gået for vidt. I oktober 2022 blev der kun optaget 46 nye studerende på tysk på landsplan. Det er igen før frafald, så gæt selv hvor mange kandidater, der kommer ud i den anden ende. Men Tyskland er jo også kun en af Danmarks største handelspartnere.

Gymnasielærere kan undervise i to fag, fordi de bruger mindst to år på at gennemføre deres kandidat. Jeg har ærlig talt svært ved at se, hvordan de i løbet af et år kan tilegne sig nok viden til at kunne undervise i to fag.

Camilla Gregersen
Formand, DM

Vi ser allerede nu stor mangel indenfor sprogområdet, hvor man ikke kan rekruttere undervisere til læreruddannelsen og gymnasierne, og flere andre humanistiske mangelområder vil opstå i de kommende år. 

Politikerne skal huske på, hvor meget de allerede har skåret ned. Indenfor humaniora er der nu 99 færre uddannelsesudbud, end der var i 2010. Man kan altså ikke forkorte grene på et træ, hvis man forinden har skåret grenene helt af.

Samtidig er der mere brug for humaniora end nogensinde: Vi skal have indsigt i kultur- og sprogområder, så vi for eksempel kan vinde den verserende konflikt med Rusland. Vi behøver dygtige undervisere på professionshøjskolerne, som uddanner fremtidens lærere og pædagoger.

Vi skal kende til menneskers arbejdsliv, og hvad der virker i forhold til rekruttering og fastholdelse. Vi skal have dybdeviden om kommunikation og retorik, så vi kan få flere med på den grønne omstilling. Vi skal vide, hvad der motiverer børn og unge til at vælge bestemte uddannelser. Vi skal have redskaber til at stoppe mistrivsel blandt børn og unge. Og vi skal have dygtige folk på kulturinstitutioner, som kan tiltrække borgere til udkantsområder i hele landet.

Det er blot nogle få eksempler på områder, der kræver humanistisk ekspertise indenfor for eksempel kommunikation, historie, brugeradfærd og kultur- og sprogområdet.

Jeg kommer til at tænke på H.C. Andersens gamle eventyr ”Suppe på en pølsepind”. Det vil gavne regeringen at læse det gamle eventyr, for lige så besynderligt det er at ville koge suppe på en trænål, lige så bekymrende er det at foreslå, at de udpinte humanistiske uddannelser kan forkortes, hvis uddannelserne skal levere de kandidater, vi som samfund har brug for.

Læs også

Går det ud over professionshøjskolerne
Humaniora leverer kandidater til den private sektor, men også undervisere til professionshøjskolerne og gymnasierne. De uddannelser fortjener at have en høj faglighed. Som det er nu, kan gymnasielærere undervise i to fag. Det kan de, fordi de bruger mindst to år på at gennemføre deres kandidatuddannelse. Jeg har ærlig talt svært ved at se, hvordan de i løbet af en etårig kandidatuddannelse kan tilegne sig nok viden til at kunne undervise i to fag.

Ligeledes synes jeg, at det vil være ærgerligt at sænke niveauet i pædagogik på professionshøjskolerne. Kvalitet i pædagoguddannelsen og læreruddannelsen er grundlaget for at tage sig ordentligt af vores børn.

I H.C. Andersens eventyr lover musekongen at gifte sig med den mus, der i løbet af et år kan skaffe ham opskriften på den omtalte suppe. Men han må til sidst tage en mus til brud, som har en opskrift, der ikke kommer nogen suppe ud af. 

Humaniora er ligeså udsultet som en pølsepind, på trods af områdets store betydning. Det sidste, som der er brug for i den nuværende situation, er forkortede uddannelser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

0:000:00