Debat

EVA: Hver femte pædagogstuderende har mindre lyst til at arbejde som pædagog efter praktikken

Selvom den udgør en væsentlig del af uddannelsen, giver praktikperioden hver femte pædagogstuderende mindre lyst til at arbejde som pædagog. Kommuner, praktiksteder og uddannelsessteder bør finde tiltag, der kan styrke trivsel og læring i praktikken, skriver Dina Celia Madsen og Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Praktikperioden udgør en væsentlig del af pædagoguddannelsen og spiller en afgørende rolle for de studerendes motivation og for, at vi også i fremtiden har fagligt stærke og engagerede pædagoger i dagtilbud og på bosteder, skriver Dina Celia Madsen.
Praktikperioden udgør en væsentlig del af pædagoguddannelsen og spiller en afgørende rolle for de studerendes motivation og for, at vi også i fremtiden har fagligt stærke og engagerede pædagoger i dagtilbud og på bosteder, skriver Dina Celia Madsen.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dina Celia Madsen
Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Praktikperioden udgør cirka en tredjedel af de pædagogstuderendes uddannelsestid.

Tiden i praktik har derfor afgørende betydning for kvaliteten af den samlede uddannelse, og den skal gerne give de studerende vigtig erfaring med praksis, mulighed for at koble teori til virkeligheden og sidst, men ikke mindst, appetit på det arbejdsliv, de er ved at uddanne sig til en fremtid inden for.

Selvom de fleste ifølge en undersøgelse, som EVA udgav i 2023, heldigvis har positive erfaringer og gode oplevelser, når de er i praktik, trives en betydelig andel af de studerende ikke i praktikken. Og lige knapt hver femte har mindre lyst til at arbejde videre inden for professionen efter endt praktik.

Læs også

Kommunerne påtager sig et stort og vigtigt ansvar som praktikværter for de studerende, og vi peger her på tre steder, hvor de kan sætte ind for i endnu højere grad at dygtiggøre vores kommende pædagoger – og motivere de studerende til at blive i professionen.

Ubehagelige oplevelser

57 procent af alle pædagogstuderende har oplevet grænseoverskridende adfærd i deres praktikperiode.

Ubehagelig adfærd fra børn og udsatte borgere kan ikke nødvendigvis undgås, men en betydelig andel af de studerende oplever, at grænseoverskridende adfærd kommer fra deres praktikvejleder, kollegaer eller leder. Den type adfærd skal forebygges og – hvis den forekommer – håndteres, så de studerende ikke står alene.

Udsigten til et vigtigt kvalitetsløft af pædagoguddannelsen skal ikke få os til at miste blikket for, at praktikperioden udgør en væsentlig del af uddannelsen og spiller en afgørende rolle for de studerendes motivation.

Dina Celia Madsen, Bjarke Tarpgaard Hartkopf
EVA

Desværre har 12 procent af dem, der har været udsat for grænseoverskridende adfærd, oplevet, at praktikstedet slet ikke håndterede oplevelserne. Ligeledes har 14 procent oplevet slet ikke at få hjælp fra deres uddannelsessted.

Selvom det er et mindretal, så er det et oplagt sted at gøre det bedre, hvis vi ikke skal skræmme disse studerende væk fra professionen.

Sammenlignet med de øvrige uddannelser i undersøgelsen – lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen – oplever flere pædagogstuderende, svarende til hver tredje, at de i praktikken fik mere ansvar, end hvad de mener, er forsvarligt. Hver fjerde har endda oplevet at få opgaver, der gjorde dem utrygge.

Derfor bør både leder, vejleder og kollegaer på praktikstedet være opmærksomme på, at der er sammenhæng mellem den studerendes faglige ståsted og progressionen i opgaveløsningen, så opgaverne ikke bliver uoverkommelige, og så de studerende ikke mister troen på, at de kan mestre de opgaver, som de bliver pålagt. 

Vejledernes forudsætninger

Vores undersøgelse viser, at praktikvejlederen spiller en afgørende rolle for de studerendes oplevelse af praktikforløbet og deres læring, for eksempel ved at understøtte refleksioner over praktikerfaringer og koble dem til den teori, de studerende har med fra studiet.

Men flere studerende oplever for lidt og for mangelfuld kontakt med deres vejleder. Eksempelvis angiver hver fjerde studerende, at deres vejleder ikke har talt med dem om koblingen mellem teori og praksis. Og næsten hver tredje studerende har kun møde med deres vejleder én gang om måneden eller sjældnere.

Det er derfor oplagt for kommunerne at overveje, hvordan praktikvejlederens rolle kan styrkes ved eksempelvis at se på, om en form for uddannelse eller opkvalificering af praktikvejlederen er en investering værd.

Samlet set peger EVA’s undersøgelse på, at kommuner, praktiksteder og uddannelsessteder med fordel kan gå i dialog om tiltag, der kan styrke trivsel og læring i praktikken, for eksempel ved at fokusere på forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd, kvaliteten af praktikvejledningen og sammenhæng mellem teori og praksis og mellem ansvar og opgaver.

Udsigten til et vigtigt kvalitetsløft af pædagoguddannelsen skal ikke få os til at miste blikket for, at praktikperioden udgør en væsentlig del af uddannelsen og spiller en afgørende rolle for de studerendes motivation. Og dermed for, at vi også i fremtiden har fagligt stærke og engagerede pædagoger i dagtilbud og på bosteder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dina Celia Madsen

Områdechef for dagtilbud for børn, EVA
Cand.scient.soc. (Københavns Uni 2011)

0:000:00