Forskerformand opfordrer til patentløsning i Folketinget

EU-PATENT: Formanden for Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse, Peter Olesen, opfordrer Folketinget til at nå til enighed om EU-patentdomstolen uden folkeafstemning. Dansk Folkeparti venter på forhandlinger.
Dansk Folkepartis forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er bekymret for, om EU's fælles patentdomstol er god nok, men Dansk Folkeparti er villige til at forhandle om domstolen med regeringen.
Dansk Folkepartis forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er bekymret for, om EU's fælles patentdomstol er god nok, men Dansk Folkeparti er villige til at forhandle om domstolen med regeringen. Foto: Pernille Møller/Altinget.dk
Mads Bang
Europa sakker bagud i den internationale innovationskonkurrence, og et EU-patent er et af midlerne til at hægte sig på USA og de asiatiske tigerøkonomier. Omtrent sådan lyder analysen fra Peter Olesen, formand for bestyrelsen i Det Strategiske Forskningsråd.

Han opfordrer Folketingets partier til at undgå en folkeafstemning om den europæiske patentdomstol. Han mener, at der er tale om et teknisk spørgsmål, der bør kunne afklares blandt politikerne på Christiansborg. Hvis der er fem-sjettedeles opbakning i Folketinget, behøver politikerne ikke spørge befolkningen, før der afgives suverænitet til den nye domstol.

En folkeafsteming vil tage tid, og vælgerne kan beslutte at forkaste ideen. Og ifølge Peter Olesen er det centralt at sætte gang i arbejdet hurtigst muligt.

"Virksomheder i de lande, der har forpligtiget sig, vil få hurtigere og nemmere adgang til en række markeder. Hvis vi ikke er med, vil vi halte bagefter," siger Peter Olesen.

Dokumentation

Justitsministeriets notat om patentdomstolen

Formålet med notatet har været at afklare, om dansk tilslutning til aftalen om en fælles europæisk patentdomstol vil indebære suverænitetsafgivelse.

Det fremgår af notatet, at dansk tilslutning til aftalen efter Justitsministeriets opfattelse indebærer overladelse af beføjelser som omtalt i grundlovens § 20.

Ifølge grundlovens § 20 kan beføjelser, som efter grundloven tilkommer danske myndigheder, overlades i nærmere bestemt omfang til mellemfolkelige myndigheder, hvis den særlige procedure i grundlovens § 20, stk. 2, følges. Det betyder, at et lovforslag om gennemførelse af aftalen skal vedtages med et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer, eller, hvis et sådant flertal ikke kan opnås, godkendes ved en folkeafstemning.

Notatet er sendt til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Retsudvalg og Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00