Her er EU-formandskabets dagsorden for forskning og innovation

DOKUMENTATION: I foråret er det Irland, der sidder for bordenden, når der forhandles i EU. Læs her, hvilke prioriteter det irlandske formandskab har for forskning og innovation.
Irland har udvalgt fire fokusområder inden for forskning og innovation under sit EU-formandskab.
Irland har udvalgt fire fokusområder inden for forskning og innovation under sit EU-formandskab.Foto: Colourbox
Susie Lund
Fakta
Efter Lissabontraktaten skiftes EU-landene til at være formand for Ministerrådet i et halvt år ad gangen. Irland, Litauen og Grækenland deler det såkaldte 18-måneders formandskab i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014. Det er syvende gang, at irerne har EU-formandskabet.

Kilde: EU-Oplysningen

Irland overtog formandsposten for EU efter Cypern 1. januar 2013.

Irerne vil under deres seks måneders formandskab højne kvaliteten af den forskning og innovation, som finder sted i medlemslandene ved at tage bolden op fra allerede eksisterende initiativer på området.

Det irlandske formandskab har udvalgt fire fokusområder inden for forskning og innovation.

Horisont 2020
Horisont 2020 er Europa-Kommissionens nye rammeprogram for forskning og innovation. Programmet skal gælde for perioden 2014-2020 og blev allerede præsenteret i november 2011.

Horisont 2020 samler alle eksisterende EU-programmer inden for forskning og innovation. Det betyder, at programmet afløser det gældende rammeprogam 7 (FP7), rammeprogrammet for Konkurrence og Innovation (CIP) og programmer under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Formålet med at samle de tidligere programmer under ét i Horisont 2020 er blandt andet at forenkle reglerne for deltagelse, så det bliver lettere at ansøge om midler.

EU-Kommisionen lægger op til en markant stigning i EU's budget til forskning og innovation og har foreslået et budget for Horisont 2020 på 80 milliarder euro i perioden 2014-2020. 

Det irlandske formandskab agter at fortsætte forhandlingsprocessen, og det er målet at nå til enighed blandt medlemsstaterne på tre områder.

Det første mål er at skabe videnskab i topklasse og dermed øge kvaliteten af den forskning, som finder sted i Europa. Det kan spille en afgørende rolle for jobskabelsen, den globale konkurrenceevne og den fremtidige økonomi i Europa.

Det andet mål er at skabe industrielt lederskab. Det skal være attraktivt for virksomheder at investere i forskning og innovation. Adgangen til finansiering skal derfor gøres lettere specielt for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Målet er at øge SMV'ers deltagelse i programmet fra 15 til 20 procent. 

Det sidste mål i rammeprogrammet gælder samfundsmæssige udfordringer. Forskning og innovation skal rettes mod nogle af de samfundsmæssige udfordringer, som Europa står over for. Der skal eksempelvis satses på forskning inden for sundhed, demografi, bæredygtigt landbrug og grøn transport. 

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) blev oprettet i 2008. Formålet er at fremme innovation og iværksætterkultur i medlemslandene og dermed bidrage til økonomisk vækst og bedre konkurrenceevne i Europa.

Instituttet har integreret forskning, videregående uddannelser og erhvervslivet i transnationale offentlige-private partnerskaber også kaldet Knowledge and Innovation Communities (KICs). Der er etableret partnerskaber med fokus på bæredygtig energi, fremtidens informations- og kommunikationsteknologier og forebyggelse af og tilpasning til klimaændringer.

Europa-Kommisionen har afsat et budget på 2,8 milliarder euro i perioden 2014-2020, så EIT bliver i stand til at ekspandere og konsolidere de allerede eksisterende partnerskaber. 

EU-Kommissionen har foreslået to nye indsatsområder, som det irske formandskab vil arbejde videre med.

Det Europæiske Forskningsrum
EU-Kommissionen vil gerne fremskynde udviklingen af et åbent, konkurrencedygtigt og attraktivt europæisk forskningsrum, hvor forskning, teknologi og innovation kan cirkulære frit mellem medlemslandene.

Målet med Det Europæiske Forskningsrum (ERA) er, at der i år 2020 eksisterer et europæisk samarbejde, hvor fri bevægelighed for viden, moderne forskningsinstitutioner, optimale forhold for offentlige og private aktører og fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter er i højsædet.

Det europæsike samarbejde har til formål at styrke EU's kapacitet inden for de mest avancerede områder som molekylær biologi, bioteknologi og genetik.

Det irske formandskab vil arbejde videre på initiativet, så de europæiske forskningspræstationer kan forbedres, og uøkonomisk duplikering kan undgås.

Styrke unionens innovationskapacitet
Irland vil under sit EU-formandskab være vært for en række konferencer i Dublin for at bidrage til refleksion på innovationsområdet.

Arbejdet vil også omfatte en betænkning om seks strategiske nøgleteknologier (KETs), som har et stort potentiale i forhold til at udvikle nye innovative produkter, styrke konkurrenceevnen, skabe og fastholde produktionen i Europa og sikre en bæredygtig udvikling. Det gælder nanoteknologi, fotonik, avancerede materialer, avancerede produktionsteknologier, industriel bioteknologi og mikro- og nanoelektronik.   

De strategiske nøgleteknologier kan føre EU ind i en vidensbaseret økonomi og skabe flere job ved at forstærke den europæiske innovation inden for forskellige forretningsområder og produkter.

Irerne vil også gøre innovation til et af hovedemnerne i Konkurrencerådet.

Irlands EU-formandskab løber officielt fra 1. januar til 30. juni 2013.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00