KL og IDA vil satse på velfærdsteknologi
IDA og KL's 5 forslag:
- Videncenter for velfærdsteknologi
- Tænketank for innovatører
- Velfærdsteknologisk testhus
- Teknologi på brugernes præmisser
- Dialog om etik og paragraffer
Mere satsning på velfærdsteknologi. Det er den overordnede konklusion i et fælles debatoplæg om teknologi i velfærden, som Ingeniørforeningen har lavet sammen med Kommunernes Landsforening (KL).
Debatoplægget lægger op til, at ved rigtig anvendelse af robotter vil det være muligt at øge livskvaliteten for kommende ældre. Teknologien skal samtidig imødekomme fremtidige demografiske udfordringer med færre erhvervsaktive til at passe på en større andel af ældre:
"Der er brug for at tænke kreativt og nyskabende om, hvordan vi udvikler fremtidens velfærdssamfund. Og her kan teknologien vise sig at være en formidabel medspiller, som både kan være med til at gøre dagligdagen nemmere og tryggere for de ældre - og samtidig frigøre mere tid til omsorg og pleje," siger Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, til IDAvisen.
Skal højere op på den politiske dagsorden
IDA og KL lægger op til, at velfærdsteknologi skal højt op på den nationale politiske dagsorden. Det sker bl.a. ud fra ønske om at samle kræfterne. Både eksperterne på velfærd - frontpersonale og borgere - og teknologieksperterne - ingeniørerne og andre teknikere - skal bidrage til projektet for at få udviklet de rigtige løsninger.
Det rigtige er ifølge IDA og KL udnyttelse af de tekniske muligheder, der kan opfylde konkrete behov og ønsker. Konkret dækker det fra rengøringsrobotter over softwaresystemer, der integrerer alarmer, sensorer og kontakter til intelligente boliger.
"Meget af det her er ikke teknologier, vi først skal ud at opfinde. Det er langt hen ad vejen kendte teknologier, vi skal bruge på nye måder og som skal tilpasses i funktion og design, så de passer til målgruppen og er til at se på og leve med," konstaterer Lars Bytoft.
Sparer tid og penge
Øget brug af velfærdsteknologi vil ifølge debatoplægget forbedre arbejdsforholdene for de ansatte i plejesektoren. Ikke mindst kan der frigøres tid, som medarbejderne kan bruge til mere personlig omsorg. Det vurderes, at mellem otte og ti pct. af arbejdsopgaverne i ældreplejen går med praktiske opgaver som f.eks. rengøring.
I debatoplægget peger IDA og KL på, at de helt store gevinster for alle parter kommer, når teknologien anvendes til at gribe ind i faretruende situationer og f.eks. forhindre faldulykker med efterfølgende indlæggelse på hospital.
Endvidere påpeger IDA og KL, at velfærdteknologi indeholder store eksportmæssige muligheder, der kan udvikle sig til et nyt eksport eventyr.
Regeringen har afsat 3 mia. kr. på den nuværende finanslov til arbejdskraftbesparende teknologier.
Indsigt
Tue Meier-Poulsen54 årI dag
Regional direktør, Norstat North
Stine Liv Johansen52 årI dag
Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet
Hans Petter Hougen77 årI dag
Statsobducent, professor, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på

















