Læreruddannelsen er en relationsuddannelse, hvor en stor del af vores faglighed handler om at være og lære sammen med andre mennesker.

Derfor rammer nedlukningen og digital undervisning lærerstuderende ekstrahårdt, og hver tredje lærerstuderende er bekymret for, om de kan gennemføre læreruddannelsen efter et år med corona.

Det viser en undersøgelse, vi har foretaget blandt vores medlemmer.

Der er brug for mere praktik - mere folkeskole - i læreruddannelsen.

Lina Kofoed Romanini
Næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds

Det er en undersøgelse, der viser, at lærerstuderende er mere ensomme og får mindre ud af den digitale undervisning.

Vigtigst af alt, er det en undersøgelse, der viser, hvad lærerstuderendes største ønske i genåbningen er: mere praktik på uddannelsen.

Digital praktik ikke tilstrækkeligt
I løbet af det sidste år har rigtig mange lærerstuderende været i digital praktik.

En praktik, hvor det har været næsten umuligt at lave klasseledelse, planlægge undervisning, der er tilpasset konkrete elever eller danne relationer til eleverne. En praktik, hvor langt de fleste studerende aldrig kommer til at møde hverken elever eller lærere på skolen. En praktik, hvor usikkerhed har fyldt alt for meget både op til og under.

Det er ikke så mærkeligt, at cirka halvdelen af de studerende oplever, at det har været en praktik, der ikke klæder dem godt nok på til deres fremtidige lærerjob.

I løber af læreruddannelsen kommer studerende i praktik i 18 uger i alt fordelt på tre praktikker. Derfor er det også ret kritisk, at nogle studerende har haft én eller måske endda to digitale praktikker.

Kan forværre rekrutteringsproblem
Det er fuldstændig afgørende, at læreruddannelsen har en høj kvalitet.

Hvis uddannelsens kvalitet ikke er høj nok, betyder den nemlig, at vi kommende lærere ikke har forudsætningerne for at lykkes, når vi som færdiguddannede lærere kommer ud i folkeskolen.

En folkeskole, hvor vilkårene for nyuddannede i forvejen ikke er de bedste, og som rigtig mange nye lærere vender ryggen efter ganske få år.

Vi frygter, at denne tendens vil blive forstærket, og at endnu flere nyuddannede vil droppe folkeskolen i de kommende år, fordi de ikke har fået forudsætninger til at lykkes på læreruddannelsen.

For rigtigt mange lærerstuderende er det i klasselokalet, teorien for alvor giver mening. Det er her, vi får succesoplevelser, her vi kommer på dybt vand, og her vi lærer enormt meget om os selv som lærere.

Lina Kofoed Romanini
Næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds

Det ville være katastrofalt for folkeskolen, som allerede står med et rekrutteringsproblem, og derfor er det vigtigt, at de lærerstuderendes udfordringer tages seriøst i genåbningen.

Forlæng næste praktikperiode
For at imødekomme de udfordringer, corona har medført for de lærerstuderende – både trivselsmæssigt og fagligt – har vi flere forskellige forslag til, hvad uddannelserne kan gøre.

De kan prioritere mere vejledning, mere fysisk undervisning, eller sætte penge af til flere sociale arrangementer for os studerende – især dem på første og anden årgang.

Det er alt sammen forslag, der uden tvivl vil styrke trivslen blandt lærerstuderende og klæde os kommende lærere bedre på til det lærerjob, der venter på os i folkeskolen.

Dog er det største ønske herfra et andet.

Lad mig sige det så tydeligt som muligt: Der er brug for mere praktik - mere folkeskole - i læreruddannelsen.

Vi lærerstuderende vil folkeskolen. Vi vil en uddannelse, der kommer tættere på folkeskolen, og den virkelighed, der venter os. Allerhelst vil vi gerne ud at afprøve alt det, vi lærer på uddannelsen i skolen.

For rigtigt mange lærerstuderende er det i klasselokalet, teorien for alvor giver mening. Det er her, vi får succesoplevelser, her vi kommer på dybt vand, og her vi lærer enormt meget om os selv som lærere.

Derfor ønsker vi os, at sammenhængen mellem folkeskole og læreruddannelse bliver prioriteret i genåbningen.

Konkret ønsker vi os, at vores næste praktikperiode bliver forlænget, og at der her bliver tid til mere undervisning og vejledning.

Desuden ønsker vi os, at folkeskolen kommer til at fylde mere i læreruddannelsen. På den måde giver vi fremtidens lærere – og folkeskolen - de bedste forudsætninger.