Fagforeninger: Regeringens planlagte reform af professionsuddannelserne bør bekymre alle
Det er bekymrende, at regeringens påtænkte reform for professionsuddannelserne har overvejende har fokus på arbejdsudbud og ikke kvalitet og faglighed, skriver repræsentanter ra fire fagforeninger.
Nanna Susé
Kredsnæstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd, Kreds HovedstadenRikke Wiwe
Kredsnæstforperson, Dansk Sygeplejeråd, fællestillidsrepræsentant (DSR), Københavns KommuneSusanne Both
Socialrådgiver, hovedbestyrelsesmedlem, Dansk SocialrådgiverforeningMalene Thackrah
Regionsnæstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening ØstDurita Krossteig í Dali
Fællestillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem, BUPL HovedstadenKaren Aslaug Ramm
Næstformand, BUPL StorkøbenhavnRita Slangerup
Kredsnæstformand, Socialpædagogerne StorkøbenhavnDanmark mangler sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, socialpædagoger og stort set alle andre professionsuddannede, der arbejder i den offentlige velfærd.
Vi mangler dem lige nu og her – og i fremtiden endnu flere.
I stedet for at sætte ind på at øge prestige og respekt om fagene, har regeringen valgt en strategi, som handler om at skære ned i uddannelseslængden.
Det bør bekymre alle, at regeringens påtænkte reform for professionsuddannelserne, overvejende har fokus på arbejdsudbud og ikke kvalitet og faglighed.
Der er behov for rettidig omhu og en fælles indsats mod højere værdiansættelse af de professioner, der understøtter og løfter velfærdssamfundet: Mennesker der arbejder med mennesker.
En vej dertil er investering i uddannelse – ikke besparelser.
Ulighed i uddannelsespolitikken
Det kønnede arbejdsmarked starter allerede i den kønnede uddannelsespolitik.
Kvindedominerede fag aflønnes lavere end traditionelt mandsdominerede fag og prestigemæssigt ligger de helt i bund.
Det er en gammel og forældet incitamentsstruktur, som ikke hører til fremtidens arbejdsmarked.
Nanna Susé, Rikke Wiwe, Susanne Both, Malene Thackrah, Durita Krossteig, Karen Aslaug, Rita Slangerup
Hhv. Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, BUPL og Socialpædagogerne Storkøbenhavn
Det kan ganske enkelt bedre betale sig at uddanne sig til diplomingeniør, end til pædagog. Begge er mellemlange videregående uddannelser med 210 ects-point.
Der har over årene været flere politiske tiltag, som skal sikre flere kvinder på erhvervsuddannelserne og i stem-fagene.
Interesseorganisationer bakker naturligvis op. Alle vinder ved at knække koden til det kønsopdelte arbejdsmarked, men beklageligvis nyder de kvindedominerede såkaldte “velfærdsfag” endnu ikke samme opbakning.
Mens antallet af kvalificerede ansøgere til for eksempel socialrådgiver-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen falder ildevarslende, stiger ansøgerantallet til stem-uddannelserne.
Når staten finansierer uddannelsesinstitutioner, beregnes omkostning per studenterårsværk til bygninger og undervisning.
Dette såkaldte taxametersystem understøtter i dag i højre grad tekniske materialetunge uddannelser, end relation- og kommunikationstunge fag.
Dermed nedprioriteres ressourcer til vejledning, refleksion og afprøvninger på uddannelser hvor redskaber og værktøjer ikke er helt så synlige.
Taxametersystemet bidrager dermed til skævvridningen af fordeling af uddannelsesressourcer og prioriteringer.
Behov for langsigtede investeringer
Der er brug for varige investeringer i professionsbacheloruddannelserne.
Der skal langt større fokus på de uddannelser, hvor prestigen er lav, ansøgertallene dalene og omvendt proportionelt med efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Der skal langt større fokus på de uddannelser, hvor prestigen er lav, ansøgertallene dalene og omvendt proportionelt med efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Nanna Susé, Rikke Wiwe, Susanne Both, Malene Thackrah, Durita Krossteig, Karen Aslaug, Rita Slangerup
Hhv. Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, BUPL og Socialpædagogerne Storkøbenhavn
Regeringen vil sikre flere undervisningstimer, hvilket umiddelbart synes som en rigtig god og efterspurgt idé.
Men ifølge planerne, skal finansieringen hentes gennem forkortet uddannelseslængde. Det vil resultere i stærkt forringede vilkår for læringen.
Årsagen er ønsket om øget arbejdsudbud, men konsekvensen er at studerende nok kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, men uden de fornødne kompetencer.
Det er en gammel og forældet incitamentsstruktur, som ikke hører til fremtidens arbejdsmarked.
De studerende er generelt glade for deres uddannelsesvalg, de er engagerede og motiverede. Mennesker der er drevet af ønsket om at arbejde med mennesker.
Undervisning på skolerne varetages af lektorer med både teoretisk og solid faglig ballast, de kender den hverdag, de studerende møder senere. Det er en god investering at sikre, at de har gode muligheder for at give den faglighed videre.
Det er ikke usædvanligt, at studerende laver studieopgaver, men som må konstatere, at der er ikke ressourcer til at give feedback. Utilfredsstillende for alle parter, for det er lige der, en vigtig læring sker.
Derfor er det helt rigtigt og nødvendigt at afsætte flere midler til både forberedelse og flere undervisningstimer. De studerende skal sikres grundig vejledning, undervisning og støtte studiet igennem.
Kommunikationsøvelser bør have plads på samme måde, som man træner praktiske færdigheder. Det er en forfinelse, der kræver øvelse, gentagelser og evaluering. Det kræver tid og vejlederressourcer.
Kære politikere, fald ikke for fristelsen til at øge arbejdsudbuddet her og nu. Vores velfærd kommer til at betale en høj pris på den længere bane.
Der er behov for kloge investeringer, som løfter kvaliteten af uddannelserne, studiemiljøet og udviklingen af de mange kompetencer, de studerende skal tilbyde det fremtidige arbejdsmarked.