L&F om forskningsfrihed: Værktøjskassen til transparens og åbenhed er propfyldt

REPLIK: På baggrund af et initiativ, der blev søsat af Landbrug & Fødevarer i 2016, er myndighedernes kontrakter med universiteterne i dag blevet langt bedre til at sikre transparens og åbenhed, skriver Morten Andersen Linnet.

Af Morten Andersen Linnet
Forskningspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Rektorerne for DTU og KU havde 27. februar hver især et debatindlæg i Altinget med nogle interessante betragtninger omkring den forskningsbaserede rådgivning af det politiske system.

Debatindlæggene handlede om truet forskningsfrihed, politikernes adgang til ny viden, mistillid og politisering.

Værktøjer til transparens
Eftersom 80 procent af den samlede bevilling til forskningsbaseret rådgivning handler om landbrugs-, miljø- og fødevareområdet, fylder sager på dette område naturligvis meget.

I Landbrug & Fødevarer udarbejdede vi derfor i 2016 et forslag til en justeret model for myndighedsaftalerne.

Modellen havde bl.a. til formål at sikre større åbenhed og transparens omkring rådgivningen af det politiske system. Vi tog sagen op over for Uddannelses- og Forskningsministeren og Miljø- og Fødevareministeren, hvorefter en såkaldt transparensanalyse blev gennemført i regi af Miljø- og Fødevareministeriet.

Resultatet heraf blev, at ministeriets kontrakter med universiteterne blev gennemskrevet, så de nu rummer alle de værktøjer, der skal til for at sikre åbenhed og transparens.

Indbygget åbenhed
Lad mig komme med et eksempel på best case inden for et af de områder, som ellers har været omgærdet af en del polemik: vandmiljø og næringsstoffer.

Via Miljø- og Fødevareministeriets aftale med Aarhus Universitet er der sat fire konkrete projekter i gang, som alle har til formål at finde virkemidler til reduktion af næringsstofbelastning i vores fjorde og hav, blandt andet gennem dyrkning af tang og produktion af muslinger.

Alle fire projekter er placeret øverst i ministeriets såkaldte trappemodel for involvering og åbenhed. Modellen er ganske enkel.

Ved igangsættelsen af en konkret opgave, skal den ansvarlige styrelse i samråd med universitetet tage eksplicit stilling til mulige tiltag for at skabe åbenhed omkring opgaven.

Der er fem trin i modellen. Når de nævnte projekter er placeret på øverste niveau, betyder det eksempelvis, at der er nedsat en faglig følgegruppe, som kan yde faglig rådgivning i hele projektforløbet.

Det betyder også, at der er fuld åbenhed omkring metodevalg, datagrundlag og bemanding, og at disse har været offentliggjort til kommentering.

Sparet tid hentes hjem
Mange rådgivningsopgaver har selvsagt en sådan karakter, at de blot kan og skal klares som en simpel rådgivningsopgave mellem styrelse og universitet, men mulighederne og behovet for tidlig inddragelse af relevant faglig og forskningsmæssig ekspertise i håndteringen af større opgaver bør overvejes nøje i hvert enkelt tilfælde.

Ressourceforbruget vil stige i de tidlige faser, men det vil så rigeligt kunne hentes hjem i form af sparet tid, når og hvis leverancens faglige kvalitet efterfølgende drages i tvivl.

Forrige artikel Universiteter: Skatteaftale skader dansk forskning Universiteter: Skatteaftale skader dansk forskning Næste artikel AU-rektor: Politisk indblanding eroderer tilliden til vores forskning AU-rektor: Politisk indblanding eroderer tilliden til vores forskning
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.