L&F om forskningsfrihed: Værktøjskassen til transparens og åbenhed er propfyldt

REPLIK: På baggrund af et initiativ, der blev søsat af Landbrug & Fødevarer i 2016, er myndighedernes kontrakter med universiteterne i dag blevet langt bedre til at sikre transparens og åbenhed, skriver Morten Andersen Linnet.

Af Morten Andersen Linnet
Forskningspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Rektorerne for DTU og KU havde 27. februar hver især et debatindlæg i Altinget med nogle interessante betragtninger omkring den forskningsbaserede rådgivning af det politiske system.

Debatindlæggene handlede om truet forskningsfrihed, politikernes adgang til ny viden, mistillid og politisering.

Værktøjer til transparens
Eftersom 80 procent af den samlede bevilling til forskningsbaseret rådgivning handler om landbrugs-, miljø- og fødevareområdet, fylder sager på dette område naturligvis meget.

I Landbrug & Fødevarer udarbejdede vi derfor i 2016 et forslag til en justeret model for myndighedsaftalerne.

Modellen havde bl.a. til formål at sikre større åbenhed og transparens omkring rådgivningen af det politiske system. Vi tog sagen op over for Uddannelses- og Forskningsministeren og Miljø- og Fødevareministeren, hvorefter en såkaldt transparensanalyse blev gennemført i regi af Miljø- og Fødevareministeriet.

Resultatet heraf blev, at ministeriets kontrakter med universiteterne blev gennemskrevet, så de nu rummer alle de værktøjer, der skal til for at sikre åbenhed og transparens.

Indbygget åbenhed
Lad mig komme med et eksempel på best case inden for et af de områder, som ellers har været omgærdet af en del polemik: vandmiljø og næringsstoffer.

Via Miljø- og Fødevareministeriets aftale med Aarhus Universitet er der sat fire konkrete projekter i gang, som alle har til formål at finde virkemidler til reduktion af næringsstofbelastning i vores fjorde og hav, blandt andet gennem dyrkning af tang og produktion af muslinger.

Alle fire projekter er placeret øverst i ministeriets såkaldte trappemodel for involvering og åbenhed. Modellen er ganske enkel.

Ved igangsættelsen af en konkret opgave, skal den ansvarlige styrelse i samråd med universitetet tage eksplicit stilling til mulige tiltag for at skabe åbenhed omkring opgaven.

Der er fem trin i modellen. Når de nævnte projekter er placeret på øverste niveau, betyder det eksempelvis, at der er nedsat en faglig følgegruppe, som kan yde faglig rådgivning i hele projektforløbet.

Det betyder også, at der er fuld åbenhed omkring metodevalg, datagrundlag og bemanding, og at disse har været offentliggjort til kommentering.

Sparet tid hentes hjem
Mange rådgivningsopgaver har selvsagt en sådan karakter, at de blot kan og skal klares som en simpel rådgivningsopgave mellem styrelse og universitet, men mulighederne og behovet for tidlig inddragelse af relevant faglig og forskningsmæssig ekspertise i håndteringen af større opgaver bør overvejes nøje i hvert enkelt tilfælde.

Ressourceforbruget vil stige i de tidlige faser, men det vil så rigeligt kunne hentes hjem i form af sparet tid, når og hvis leverancens faglige kvalitet efterfølgende drages i tvivl.

Forrige artikel Universiteter: Skatteaftale skader dansk forskning Universiteter: Skatteaftale skader dansk forskning Næste artikel AU-rektor: Politisk indblanding eroderer tilliden til vores forskning AU-rektor: Politisk indblanding eroderer tilliden til vores forskning
  • Anmeld

    Heine Andersen · Professor emeritus, Sociologi, Københavns Universitet

    Landbrug og Fødevarer, myndighedsbetjening og transparens?

    Tak for dit indlæg.
    En overraskende oplysning for mig er, at Landbrug og Fødevarer i 2016 udarbejdede et forslag til en justeret model for myndighedsaftaler. Det var også nyt for mig, at det gav anledning til en ”såkaldt transparensanalyse” i Miljø- og fødevareministeriet”.

    Det var jo mig der i forbindelse med mit projekt om forskningsfrihed afdækkede det, der blev kendt som kontrakterne med ”dobbelt mundkurv”, efter godt to års arbejde. D. 29. marts 2016 fik jeg langt om længe et brev fra ministeriet (departementschefen), hvor man erkendte at kontrakterne var ”kritisable” og skulle ændres. Ombudsmanden gik ind juli 2016 og bad om redegørelse.Det fik grundig dækning af Jesper Tynell i P1 Orientering, i bladet FORSKERforum og i andre dele af pressen.

    Jeg fulgte processen med ændringer ret tæt frem til de nye standardkontrakter forelå i januar 2017. Jeg husker intet om et forslag fra Landbrug og Fødevarer, endsige om en transparensanalyse. Jeg har bla. skrevet om det i min bog ”Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed”. Enten har jeg og de ellers ihærdige journalister overset noget, eller også har der været så stor diskretion om dette samspil mellem myndighed og Landbrug og Fødevarer under processen med revision af de ulovlige kontrakter, siden det ikke er blevet bemærket.

    Jeg følger op på mine undersøgelser og vil være taknemlig for at få tilsendt jeres forslag til justeret model for myndighedsaftalerne samt andet relevant materiale til belysning af jeres indsats for at sikre åbenhed og transparens i forbindelse med myndighedsbetjening. I kunne selvfølgelig også lægge det offentligt frem på jeres hjemmeside?

  • Anmeld

    Morten Andersen Linnet · Forskningspolitisk chef

    Svar til Hene Andersen

    Tak for din kommentar.

    Jeg mener at vi har været helt åbne omkring vores indspil til systemet omkring det forskningsbaserede myndighedsberedskab.
    Vores forslag er bl.a. præsenteret i en artikel på Altinget 6. april 2016;
    https://www.altinget.dk/forskning/artikel/landbrug-foedevarer-der-er-behov-for-et-gennemsyn-af-systemet
    Og på Landbrug & Fødevarers hjemmeside samme år https://lf.dk/for-medlemmer/p-nyhedsbrev/2016/6/forskningsbaseret-under-lup#.Wqy6nkxFzic

    De blev også præsenteret på den åbne konference om forskningsbaseret myndighedsberedskab, hvor også Miljø- og Fødevareministeriets departementschef deltog med et oplæg http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/UFU/bilag/26/1565726.pdf

    Transparensanalysen er lig serviceeftersynet af Miljø- og Fødevareministeriets aftaler med universiteterne. Der er refereret til den mange steder, også i den offentlige debat. Hvad angår åbenhed, kom der mange gode ting ud af serviceeftersynet / transparensanalysen. Bl.a. nedsættelsen af strategiske interessentnetværk, hvor NGO og organisationer i en åben transparent proces diskuterer sager vedrørende ministeriets aftaler med universiteterne. Det gælder bl.a. konkrete forslag til videnbehov og mere horisontale spørgsmål for meriteringsproblematik og kvalitetssikring.

Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

TEMADEBAT: Der er cirka ti år til, at udledningen af drivhusgasser skal være sænket med 70 procent, ifølge regeringens målsætning. Der kræver endnu ukendte virkemidler. Altinget Forskning spørger i de kommende uger, hvordan forskningen skal bidrage til kampen mod klimakrisen.