Læreruddannelsen skal måles på det skib, der blev sat i søen for fem måneder siden. Den har brug for, at der nu fokuseres på de tiltag, der er iværksat, for at se om de virker efter hensigten. Og så lad os tage en seriøs diskussion derfra.

Erik Knudsen
Formand for Danske Professionshøjskoler

Af Erik Knudsen 
Formand for Danske Professionshøjskoler

Regeringens Produktivitetskommission anbefaler i sin fjerde analyserapport, at der skal flere timer til de studerende på de videregående uddannelser.

Derudover rejses der i rapporten en kritik af, at det faglige niveau på uddannelserne er for lavt. Herunder niveauet på læreruddannelsen.

Danske Professionshøjskoler er enige i, at der skal være en høj kvalitet på vores videregående uddannelser, og at det er vigtigt, innovation indgår som en naturlig kompetence hos studerende.

Barren er hævet
Det er derfor en vigtig pointe, at den ny læreruddannelse, der trådte i kraft for fem måneder siden, allerede har taget fat på de udfordringer, kommissionen beskriver i sin rapport.

Hovedformålet med den ny læreruddannelse er netop at løfte de studerenes faglighed, så de har tilstrækkelige kompetencer til at kunne uddanne den næste generation af folkeskoleelever, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse på et højere niveau.

Det er helt afgørende for kvaliteten på vores videregående uddannelser, herunder læreruddannelsen, at fødekæden af uddannelsesparate unge mennesker er på plads.

Det er også derfor, et bredt flertal i Folketinget i foråret vedtog, at barren skulle hæves på læreruddannelsen. For at kunne sikre det faglige løft fastsatte man samtidig et adgangskrav på en gennemsnitlig karakter på syv for studerende for at kunne blive optaget direkte.

Et andet emne, der beskrives i analysen, er timetal på videregående uddannelser, hvor analysen konkluderer, at der har været et fald i undervisningstimer siden 1980.

Vi har selv tilkendegivet, at samspillet mellem underviser og studerende skal styrkes, men ikke kun i form af flere timer i klassisk forstand, fordi det for professionsuddannelserne i høj grad handler om at give de studerende den nødvendige handlekompetence for at blive dygtige professionsudøvere.

Derfor har vi på professionshøjskolerne også forpligtet os på dette i vores udviklingskontrakter.

Forskellige former for studieaktivitet
Samtidig er der også udfordringer med de studerendes studieintensitet. Derfor har Danske Professionshøjskoler udarbejdet en studieaktivitetsmodel, der både viser, hvad der stilles til rådighed for de studerende i form af undervisning, vejledning, projektopgaver, praktik, vejledning m.m. Og samtidig definerer vi, hvad der forventes af en studerende på en fuldtidsuddannelse som vores.

Denne opdeling i forskellige former for studieaktivitet, hvor klasseundervisning kun er en af flere, er for det første et udtryk for, at det at undervise og være studerende på en videregående uddannelse har udviklet sig meget de sidste 30 år.

For det andet er det udtryk for studerende på en videregående uddannelse som vores handler om at give og udvikle de studerendes handlekompetence for at gøre dem til kompetente professionsudøvere.

Produktivitetskommissionens automatreaktioner
Der er således taget væsentlige skridt til at styrke både kvalitet og indhold i læreruddannelsen.

Alligevel vælger Kommissionen at komme med en række klassiske automatreaktioner, læreruddannelsen har været udsat for gennem rigtig mange år. Nemlig at der, uanset at der lige er igangsat reformer, sikkert er brug for mere. For eksempel ved at hæve adgangskravene yderligere samt åbne muligheder for alternative læreruddannelser, for eksempel ved at lade universiteterne tilbyde en kandidatuddannelse som folkeskolelærer.

Det sidste er tankevækkende, da Produktivitetskommissionen også skriver, at man bør overveje, om antallet af udbudssteder er hensigtsmæssigt.

Hvor er kvalitetsdimensionen her blevet af? Som det fremgår ovenfor, er der behov for en løbende diskussion af kvaliteten af de videregående uddannelser.

Ny læreruddannelse skal have lov til at virke
Den deltager vi også gerne i, men hvis man i relation til læreruddannelsen ikke anerkender, at der faktisk er taget skridt til at styrke og hæve kvaliteten af uddannelsen og i stedet indirekte antyder, at det nok ikke virker og derfor i stedet foreslår, at der bør sættes yderligere nye skibe i søen, bliver det svært at tage det alvorligt.

Læreruddannelsen skal måles på det skib, der blev sat i søen for fem måneder siden. Den har brug for, at der nu fokuseres på de tiltag, der er iværksat, for at se om de virker efter hensigten. Og så lade os tage en seriøs diskussion derfra.