Debat

Rektor: Fonde fylder meget i den praksisnære forskning, fordi politikerne glemmer os år efter år

Så længe vi husker armslængdeprincippet, er det ikke et problem, at vi har fonde, der er dybt optagede af vores praksisnære forskning. Det er nærmere et problem, at politikerne glemmer os år efter år, skriver Anne Vang Rasmussen.

Sidste år modtog Professionshøjskolerne kun godt én procent af forskningsreservemidlerne fra Danmarks Frie Forskningsfond. Det er et stort problem, skriver Anne Vang Rasmussen.
Sidste år modtog Professionshøjskolerne kun godt én procent af forskningsreservemidlerne fra Danmarks Frie Forskningsfond. Det er et stort problem, skriver Anne Vang Rasmussen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Anne Vang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Til sommer åbner et nyt forskningscenter her på Københavns Professionshøjskole. Center for Bedre Børneliv skal være et tværfagligt forskningscenter med særligt fokus på de mindste børn – og forskningen kan kobles direkte til de professioner, som vi uddanner her på professionshøjskolen.

Fremtidens pædagoger, jordemødre, sundhedsplejersker og socialrådgivere. De faggrupper, som møder børnene i de første, vigtige år. Vi ved, at børns første leveår er afgørende for deres udvikling: Deres deltagelse i børnefællesskaber, deres tilknytning til voksne, deres sprogudvikling.

Derfor lyder Center for Bedre Børneliv jo som noget, mange politikere på Christiansborg kunne have lyst til at støtte. Men selve finansieringen af forskningscenteret – den kommer ikke fra Folketinget.

Det er derimod Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og Trygfonden, der har valgt at støtte centeret med op til 250 millioner kroner i en periode på op til ti år.

De grønne forskningsmidler kommer aldrig videre til den praksisnære forskning på professionshøjskolerne, så her er vi igen afhængige af støtte fra fonde.

Anne Vang Rasmussen
Rektor, Københavns Professionshøjskole

Politikerne glemmer os år efter år

Vi er meget glade og stolte over at kunne etablere et forskningscenter i den størrelsesorden på en professionshøjskole. Og vi ser frem til samarbejdet med fondene, som alle har en særlig interesse i at sikre den bedste start på livet for de mindste børn.

Og ja – 250 millioner kroner er mange penge. Så længe vi husker armslængdeprincippet, er det dog i mine øjne ikke et problem, at vi har fonde, der er dybt optagede af vores praksisnære forskning. Det er nærmere et problem, at folketingspolitikerne glemmer os år efter år. 

Det er for sjældent, at politikerne kigger i retning af professionshøjskolernes praksisnære forskning. Ved den seneste finanslov for 2024 blev professionshøjskolerne kun tildelt tre procent af den samlede basisforskningsbevilling. Altså cirka 300 millioner kroner – som skulle fordeles på seks professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det rækker ikke særlig langt. 

Læs også

Vi har brug for praksisnær forskning

Hvert år beslutter politikerne derudover at støtte forskning på områder, hvor vi som samfund har brug for nye idéer og løsninger.

I 2023 var det blandt andet grøn omstilling og borgernære velfærdsteknologier, blot for at lave nogle få nedslag. Og politikernes ambitioner er med rette høje. Men sidste år modtog Professionshøjskolerne kun godt én procent af forskningsreservemidlerne fra Danmarks Frie Forskningsfond. Det er et stort problem.

For vi er nødt til at tænke forskning mere praksisnær. Hvad hjælper det, at vi skaber den bedste viden om en specifik borgernær velfærdsteknologi, hvis vi ikke er nysgerrige på, hvordan sygeplejersken arbejder med teknologien ude hos vores ældre eller den syge?

Eller tag nu for eksempel de 1,7 milliarder kroner, der i 2023 blev afsat til forskning inden for den grønne omstilling.

Temadebat

Bestemmer private fonde for meget i dansk forskning?

De private fondes støtte til forskningen løber op i flere milliarder kroner årligt, og udgør en stadigt voksende del af forskningsfinansieringen.

Derfor inviterer Altinget Forskning aktører og eksperter til at give deres bud på, hvordan samarbejdet mellem de private fonde og forskningsverden skal se ud.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Her kunne det være interessant at undersøge, hvordan sygeplejersker arbejder bæredygtigt i den borgernære sygepleje. Eller hvordan pædagoger og lærere arbejder med grøn dannelse hos børn og unge, så vi klæder vores fremtidige samfundsborgere på til at passe på vores klima.

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi ikke kun ensidigt fokusere på de konkrete teknologier; vi skal også vide, hvordan vores fagprofessionelle bakker op om den grønne omstilling.

Men de grønne forskningsmidler kommer aldrig videre til den praksisnære forskning på professionshøjskolerne, så her er vi igen afhængige af støtte fra fonde, der har et grønt og praksisnært mindset.

Politikerne skal gribe bolden

I dag finansieres den praksisnære forskning drypvist, usammenhængende og i små bevillinger. Det var derfor også en rigtig god nyhed, da Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, regeringens eget forskningsråd, sidste år pegede på, at der er et uudnyttet potentiale i forskning på professionshøjskolerne, og at der simpelthen er afsat for få midler, hvis vi skal opfylde politikernes egen målsætning om at styrke praksis.

Rådet peger derfor på, at der er behov en visionær, national strategi for forskning og udvikling, der indtænker professionshøjskolerne. Så må vi bare håbe, at politikerne griber bolden. 

Vi skal sikre os, at fondene ikke dikterer for meget i forskningen.

Heldigvis har vi et rigtig godt samarbejde med fondene, og drøfter hyppigt princippet armslængde. Men vi har også behov for, at politikerne stepper op og sikrer, at vi har økonomi til den praksisnære forskning, som vi er garant for på professionshøjskolerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Vang

Rektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00