Professorer: Danmark bør have en uafhængig forskningsvismand

For få år siden havde ingen af os troet, at vi først ville blive ramt af en verdensomspændende pandemi og siden en krig midt i Europa. Begge dele var begivenheder så voldsomme, at de vil kaste skygger i mange år frem – og som har kaldt på den bedst mulige viden for at træffe de rette beslutninger, og vi vil fremover stå overfor tilsvarende udfordringer.

Store beslutninger med alvorlige konsekvenser for samfundet må og skal være baseret på objektiv og bedst mulig viden. Dette har de fleste lande indset, for eksempel på de britiske øer, hvor man siden 1950’erne har haft en chief scientific adviser samt et tilhørende videnskabeligt funderet team tilknyttet regeringen.

Det er en del af rollen, at man skal være proaktiv og agere professionelt og objektivt på baggrund af en politisk forespørgsel om et givent emne

Lene Oddershede og Thomas Sinkjær
Hhv. professor og Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden, samt generalsekretær i Videnskabernes Selskab og professor, Aalborg Universitet

Lederen af dette team er en højt estimeret forsker, en forskningsvismand/kvinde, der på åremål er ansat til objektivt at rådgive regeringen for at sikre, at den altid har adgang til den bedste videnskabelige evidens som grundlag for den politik, der bliver fremlagt, og for de beslutninger, der bliver truffet.

Her er tværfaglighed, objektivitet og evnen til at vurdere forskellige videnskabelige resultater og strømninger op mod hinanden af afgørende betydning.

”Speak truth to power”
Irland, Canada, New Zealand, Israel, Australien og USA har tilsvarende ordninger. Det vigtige ved rollen er, at den rådgivende forsker ikke tilhører en politisk fløj, men er ansat i en fuldtidsstilling som en uafhængig embedsmand på en tidsbestemt kontrakt uden mulighed for forlængelse.

Det er en del af rollen, at man skal være proaktiv og agere professionelt og objektivt på baggrund af en politisk forespørgsel om et givent emne, og netop derfor er det vigtigt, at man er ansat af staten, som man er loyal overfor.

Vedkommende skal altid ”speak truth to power”.

Forskningsvismanden/kvinden skal være en højt estimeret forsker med stor integritet og med et betydeligt og bredt kendskab til det danske og internationale forskningslandskab, som gør det muligt for vedkommende at indhente og vurdere relevante informationer fra forskningsmiljøerne.

En oplagt mulighed vil være, at forskningsvismanden er ansat i Statsministeriet med direkte reference til statsministeren, hvilket også er strukturen i andre lande

Lene Oddershede og Thomas Sinkjær
Hhv. professor og Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden, samt generalsekretær i Videnskabernes Selskab og professor, Aalborg Universitet

Referere til statsministeren
Der er flere mulige modeller, men først og fremmest er det vigtigt, at forskningsvismanden er tæt på de politiske beslutningstagere og kan handle agilt, når der er behov for det. En oplagt mulighed vil derfor være, at forskningsvismanden er ansat i Statsministeriet med direkte reference til statsministeren, hvilket også er strukturen i andre lande med en chief scientific advisor.

Tilsvarende kunne man også drage nytte af departementale forskningsrådgivere i andre ministerier såsom Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

I alle ministerier vil det være en fordel at have adgang til faglige eksperter, der objektivt kan hjælpe med at oversætte forskningsbaseret viden til de politiske beslutningstagere.

Forskningsvismanden kan være med til at give et solidt grundlag for de beslutninger, der træffes, herunder at tilvejebringe evidens og vurdere konsekvenser af mulige løsninger. På den måde vil den nyeste forskning, samt en objektiv vurdering heraf, altid være til gavn for den til enhver tid siddende statsminister og regering og ikke mindst for det danske samfund.

Fremtidens udfordringer kalder på bedst mulige viden
Der er ingen tvivl om, at fremtidens udfordringer som eksempelvis klimakrisen, den nye verdensorden, de unges trivsel og en demografi, der ikke er bæredygtig, vil kalde på den bedste viden og rådgivning.

I alle ministerier vil det være en fordel at have adgang til faglige eksperter, der objektivt kan hjælpe med at oversætte forskningsbaseret viden

Lene Oddershede og Thomas Sinkjær
Hhv. professor og Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden, samt generalsekretær i Videnskabernes Selskab og professor, Aalborg Universitet

At disse spørgsmål er vigtige og aktuelle, er der ingen tvivl om. Folketinget har for nyligt indgået aftale om fordeling af den såkaldte forskningsreserve. I forbindelse med fordeling af midlerne var der fokus på at give forskningspenge til både bæredygtige tiltag og det mentale område. Heldigvis blev det også aftalt, at uddannelses- og forskningsministeren i 2023 vil igangsætte et tværgående, udviklingsorienteret eftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det er gode nyheder.

Aftalerne om den forskningsbaserede myndighedsbetjening er den måde, vi i Danmark har indrettet os for at understøtte samfundsudviklingen med forskningsbaseret viden indenfor sundheds- og naturvidenskab. Men aftalerne er i dag afgrænset til ganske få ministerier og få enheder på ganske få universiteter, og rådgivningen udføres af personer, som har ansættelsesforhold, der potentielt kan kompromittere objektiviteten.

Hovedparten af ministerier og faglige områder, også meget vigtige områder, indgår ikke i disse aftaler, og der eksisterer ikke en helt objektiv instans, som en uafhængig forskningsvismand, der kan udøve den nødvendige forskningsbaserede rådgivning. Der er brug for, at beslutninger, som er vigtige for samfundet, træffes på baggrund af solid og objektiv viden.

Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner er baseret på et stærkt forskningsmæssigt fundament, og det danske samfund er kritisk afhængigt af, at beslutninger tages på veloplyst grundlag. Dette mener vi, at en model med en ”forskningsvismand” kan bidrage til.