Akademikerne: Regeringens reformiver skaber bekymring hos de højtuddannede
Regeringens første 100 dage har vist, at de har høje målsætninger. Men midlerne til at nå målene er ikke altid de mest velvalgte. Det skaber bekymring for de højtuddannede, skriver Lisbeth Lintz.
Lisbeth Lintz Christensen
Formand, Akademikerne100 dage er gået med en SVM-regering, der har slået sig op på at ville det danske samfunds langsigtede kriser til livs.
I de seneste uger har vi set svære, store overenskomstaftaler blive landet på det private arbejdsmarked. Det er lykkes til trods for, at tiden er usikker med pres på både lønmodtagernes og virksomhedernes økonomi på grund af inflation og energikrise. Det er et godt eksempel på, at vores fælles vilje til at skabe resultater sikrer fremtiden, selv når kriserne er store.
Regeringen har i den grad lagt fra land med at gennemføre løfterne i regeringsgrundlaget. Reformiveren er som bebudet stor og omfattende. Set fra de højtuddannedes, og ikke mindst de kommende højtuddannedes perspektiv, er reformtilgangen bemærkelsesværdig – desværre har de foreløbige udspil også skabt bekymring.
Det er uforståeligt, at regeringen med sit udspil til en reform af kandidatuddannelserne lægger op til, at vi i Danmark fremover skal uddanne os mindre
Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne
Nedklassificering af uddannelsesniveauet
Det er ikke et tilfælde, at Danmark har et af verdens mest effektive og dynamiske arbejdsmarkeder, og at virksomhedernes konkurrenceevne er helt i top. Det skyldes, at vi er rige på dygtige hænder og hoveder, der sikrer innovation og smarte løsninger på alle niveauer. Danskerne har oplevet et stort uddannelsesløft de seneste årtier, og det lever vi godt af.
Det er uforståeligt, at regeringen med sit udspil til en reform af kandidatuddannelserne lægger op til, at vi i Danmark fremover skal uddanne os mindre. For konsekvensen af forslaget, som det foreligger, vil være en generel nedklassificering af uddannelsesniveauet i Danmark til stor ulempe for erhvervslivet og den internationale konkurrence og dermed hele fundamentet for velstand og velfærd i Danmark.
Ambitionerne om at styrke efter- og videreuddannelse er til gengæld rigtige og længe ventede. Det er langt fra alle, der i dag har adgang til løbende opkvalificering og videreuddannelse, selvom det er vigtigt for hele arbejdsstyrken. Her tænker jeg også på privatansatte akademikere samt selvstændige, iværksættere med flere, som arbejder uden overenskomst.
Jeg ser frem til at bidrage til dette arbejde, og jeg anbefaler regeringen at øge ambitionerne med en efteruddannelsesgaranti og holdbar finansieringsmodel, så vi sikrer løsninger, der rummer hele arbejdsmarkedet.
Regeringens midler er ikke de mest velvalgte
Selvom det ikke kom som en overraskelse, er det en seriøs forbier, at regeringen beskærer dagpengene for nyuddannede fra 1. maj 2023. Arbejdsmarkedet er afhængigt af et stærkt dagpengesystem, og den form for indgreb rokker altså båden.
Forventningerne til, at man kan hente besparelser på tre milliarder kroner årligt i kommuner og regioner fremstår mildt sagt afkoblet fra de faktiske forhold i den offentlige sektor
Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne
Jeg håber, at regeringen kan skabe mere fremsyn og nytænkning med sin storstilede plan om at reformere beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen bør tænkes mere nationalt frem for i dag med 98 kommunale indgange for bedre at understøtte arbejdsmarkedet for højtuddannede. Her vil mere ansvar til a-kasserne være et oplagt sted at begynde, men der er også brug for mere samspil mellem erhvervsområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet.
Jeg synes også, at det er positivt med regeringens ambitioner om at sætte gang i den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie. Men forventningerne til, at man sådan lige kan hente store besparelser på tre milliarder kroner årligt på administration i kommuner og regioner fremstår mildt sagt afkoblet fra de faktiske forhold i den offentlige sektor.
Til sidst skal nævnes regeringens manglende ambitioner på forskningsområdet. Hvis Danmark skal være en førende forskningsnation, så er det helt afgørende, at regeringen tilslutter sig EU’s mål om at afsætte 1,25 procent af BNP til offentlig forskning og fastlægger en målsætning om at afsætte 1,5 procent af BNP i 2030.
De første 100 dage med SVM-regeringen har vist, at dens målsætninger for Danmark er høje. Men fra de højtuddannedes plads er midlerne til at nå målene ikke nødvendigvis de mest velvalgte.