Debat

Teknologisk Institut: Kun få virksomheder kan hente afgørende EU-midler alene

DEBAT: De færreste danske virksomheder, som kan hjemtage EU-projekter på egen hånd. Hvis vi skal få succes i Horizon Europe, må vi satse på videninstitutionerne som de centrale aktører, skriver Juan Farré.

Succes med at hjemtage midler fra Horizon Europe vil for virksomheder kræve samarbejde med videninstitutionerne, mener Juan
Farré.
Succes med at hjemtage midler fra Horizon Europe vil for virksomheder kræve samarbejde med videninstitutionerne, mener Juan Farré.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den 1. januar lød startskuddet til EU’s niende rammeprogram for støtte til forskning og innovation, Horizon Europe, og til uddelingen af 707 milliarder kroner.

Programmet er missionsbaseret med stor vægt på det interdisciplinære samarbejde på tværs af lande, teknologiområder og organisationstyper.  

Det danske hjemtag af forskningsmidler og viden gennem Horizon Europe bliver ekstremt vigtigt for at sikre danske virksomheders innovation og udvikling inden for grønne og digitale løsninger – i det hele taget for vores konkurrenceevne, vores fremtidssikring og for genopbygningen efter covid-19. 

Især bliver programmets søjle to, Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne, centralt. 

Få virksomheder henter EU-midler
Den viden, innovation og udvikling, som kommer ud af at deltage i programmet, skal komme danske virksomheder til gavn. Derfor kan det synes oplagt, at virksomhederne i stort antal skal gå forrest i hjemtagelsen af midlerne.   

I Horizon Europe vil kompleksitetsgraden stige i både ansøgnings- og projektfasen, og det bliver en stor opgave at håndtere både størrelsen af projekterne og kravet til at skabe brede samarbejder.

Juan Farré, Administrerende direktør, Teknologisk Institut

Sådan var realiteterne ikke i Horizon 2020: Som analysen ”Danske virksomheders erfaringer med at deltage i Horizon 2020” konkluderede i 2019, så var Horizon 2020 på grund af kompleksiteten ”ikke for alle virksomheder”. 

Analysen pegede på, at virksomheder, der deltog flere gange i Horizon 2020, brugte ekstern hjælp til at hjemtage projekterne, havde et dedikeret team til at administrere deltagelsen og brugte mulighederne i rådgivningssystemet. 

Flere succesfulde projekter
Det billede kan vi genkende på Teknologisk Institut, hvor vi sammen med de fem store danske universiteter og Region Hovedstaden er i front, når det gælder hjemtagelse af projekter og midler.

Samtidig er vi en del af et europæisk netværk af Research and Technology Organisations (RTO) – EARTO - som excellerer i at hjemtage EU-midler, at skabe brede samarbejder og sikre industriens deltagelse.  

Instituttets indsats har for eksempel ført til hjemtagelsen af Innovations-hub’en LEE Bed, hvor 17 partnere stiller kompetencer og faciliteter inden for printet elektronik til rådighed for virksomheder, der ønsker at integrere printet elektronik i deres produkter. 

En unik mulighed for at komme ind i et allerede etableret internationalt marked, hvor Europa halter bagefter.

For ikke at nævne ROBOTT-NET, en digital innovation hub koordineret af Teknologisk Institut, hvor vi med støtte fra EU har udbudt vouchers, bestående af omkring 400 timers konsulentbistand til 64 forskellige virksomheder, med ønsket om enten at udnytte robotteknologi i deres produktion eller udvikle ny robotteknologi til markedet. 

Med hub’en sikrede vi samtidig danske virksomheders adgang til et europæisk RTO-netværk inden for robotteknologi.    

Senest har Instituttet været central i hjemtagelsen af et konsortium ledet af Københavns Lufthavn (CPH) i samarbejde med 14 andre europæiske partnere med fokus på at skabe fremtidens bæredygtige lufthavn.

Med en bevilling på knap 90 millioner kroner skal der i Københavns Lufthavn nu udvikles og demonstreres konkrete løsninger og eksempler på, hvordan man kan indrette en lufthavn helt uden CO2-udledninger og levere infrastruktur til CO2 neutrale fly. 

Danmark bliver dermed centralt placeret i forhold til udviklingen og demonstration, som er meget væsentlige i forholde til grøn mobilitet, Power-to-X og store dele af den grønne omstilling. 

Stigende kompleksitet
Ovenstående er bare tre eksempler ud af 50 Horizon 2020-projekter, som har klædt danske virksomheder på i forhold til at udvikle og anvende teknologier, der giver dem afgørende konkurrencefordele. 

Teknologisk Institut skaber derudover en enorm spillover-effekt gennem omsætning af viden til teknologiske serviceydelser via resultatkontraktaktiviteter eller gennem teknologidemonstrationer i samarbejde med danske virksomheder i for eksempel MUDP, EUDP eller GUDP.  

I Horizon Europe vil kompleksitetsgraden stige i både ansøgnings- og projektfasen, og det bliver en stor opgave at håndtere både størrelsen af projekterne og kravet til at skabe brede samarbejder. 

Derfor vil få danske virksomheder på egen hånd kunne hjemtage projekter i Horizon Europe. 

Lad os satse på de aktører, som kan skabe stærke projekter sammen med virksomhederne og sikre et relevant videnshjemtag til gavn for dansk erhvervsliv. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Juan Farré

Direktør, Teknologisk Institut, formand, GTS-bestyrelsen
Ph.d. Optical Communication Systems (Danmarks Tekniske Universitet 1993), MScEng Telecom (Universitat Politécnica de Catalunya i Spanien 1987)