Dansk Erhverv og KU kritiserer modregning af EU-forskningsmidler

Ny analyse viser, at for hver million, danske forskere får i EU-støtte til deres arbejde, går mellem 30 og 40 procent direkte i statskassen. Dansk Erhverv foreslår en ny model, som prorektor på Københavns Universitet kalder "tæt på verdens bedste business-case".

Et forslag fra Dansk Ervherv om at statskassen skal lægge 50 øre til, hver gang en dansk forsker henter penge hjem fra EU's store forskningsprogrammer får støtte fra Københavns Universitets prorektor for forskning.<br>
Et forslag fra Dansk Ervherv om at statskassen skal lægge 50 øre til, hver gang en dansk forsker henter penge hjem fra EU's store forskningsprogrammer får støtte fra Københavns Universitets prorektor for forskning.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Det er direkte import af penge, når danske forskere får penge tilkæmpet sig i EU's støtteprogrammer i det offentlige forskningsbudget. Men der er meget lille tilskyndelse til at den danske forskningssektor gør sig umage med ansøgningerne.

Jo flere EU-midler, der kommer, jo færre penge uddeler regeringen årligt gennem den politisk prioriterede forskningsreserve. Den model vil Dansk Erhverv vende på hovedet med et nyt forslag, hvor statskassen lægge 50 øre til hver EU-krone, der kommer over grænsen som støtte til forskning.