Videnskabernes Selskab: EU mangler en vision for viden og videnskab

I 2021 går vi ind i Horizon Europe og i de kommende 7 år sætter det rammen for store dele af dansk forskning.

Det giver anledning til at overveje, hvordan vi bedst kan positionere os.

Dansk forskning ligger solidt i toppen i internationale målinger, vi er højt citeret, leverer banebrydende resultater, og er også mestre i at indhente EU-bevillinger.

Samtidig giver den nye horisont politikere, universiteter og fonde en ny deadline for at slippe for en række uhensigtsmæssige knaster, som vi ikke fik styr på i det tidligere rammeprogram.

Efter et år med pandemi og videnskabeligt kapløb mod en vaccine må vi håbe, at Horizon Europe sætter den 7. ambition højt og med gode rammer for videnskab. 

Marie Louise Nosch, Henrik Balslev, Bjarne Grønow, Peter Harder, Marianne Pade og Thomas Sinkjær
Præsidiet i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Tre ligeværdige søjler
Horizon Europe står på tre søjler: den excellente og frie forskning (ERC, MSC), den program-orienterede forskning (global challenges), og teknologi & innovation.

Alle tre søjler er tænkt ligeværdige og nødvendige for at nå målene om at styrke Europa som innovativt videns-kontinent. Samtidig er værdier som grøn omstilling, demokrati og inklusion integreret på mange niveauer af den nye horisont.

Der er især to udfordringer, som kan komme til at stå i vejen for, at dansk forskning holder sin fornemme placering i Horizon Europe.

1. Incitamentstrukturen: Giv med en hånd og tag med den anden
De færreste forskere ved det, men hver gang vi har succes med at få en EU-bevilling, så skæres tilsvarende beløb fra den danske finansiering af forskningen.

En procent af BNP går til offentlig forskning i Danmark, men i den investering regnes EU bevillingerne med. Det virker lidt som snyd.

Det er klart, at forskningen i Danmark har et beløb svarende til en procent til rådighed.

Men den forskningspolitiske ambition er, at Danmark skal investere minimum en procent i offentlig forskning for at sikre innovation og for at støtte det fælles europæiske projekt om at gøre Europa til det førende videns-kontinent. Det er en politisk prioriteringssag.

Men på sigt er det et uklogt signal at reducere vores egne forskningsbevillinger svarende til de tildelte EU-midler, både over for vores europæiske venner og i forhold til de succesfulde forskere og universiteter.

Vi forskere slutter klart op om ambitionen om at skaffe flere EU-midler til dansk forskning, så kære politikere, giv os en god grund til at skrive ansøgninger.

Danmark har muligheden for at blive førende i at hjemtage EU bevillinger, og det er trist, hvis det sker på bekostning af den danske finansiering.