Videnskabernes Selskab: EU mangler en vision for viden og videnskab

DEBAT: Ursula von der Leyen og de 26 kommissærer har i deres manifest formuleret seks store europæiske ambitioner, men ikke sat en retning for viden og videnskab, skriver Præsidiet i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2021 går vi ind i Horizon Europe og i de kommende 7 år sætter det rammen for store dele af dansk forskning.

Det giver anledning til at overveje, hvordan vi bedst kan positionere os.

Dansk forskning ligger solidt i toppen i internationale målinger, vi er højt citeret, leverer banebrydende resultater, og er også mestre i at indhente EU-bevillinger.

Samtidig giver den nye horisont politikere, universiteter og fonde en ny deadline for at slippe for en række uhensigtsmæssige knaster, som vi ikke fik styr på i det tidligere rammeprogram.

Efter et år med pandemi og videnskabeligt kapløb mod en vaccine må vi håbe, at Horizon Europe sætter den 7. ambition højt og med gode rammer for videnskab. 

Marie Louise Nosch, Henrik Balslev, Bjarne Grønow, Peter Harder, Marianne Pade og Thomas Sinkjær, Præsidiet i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Tre ligeværdige søjler
Horizon Europe står på tre søjler: den excellente og frie forskning (ERC, MSC), den program-orienterede forskning (global challenges), og teknologi & innovation.

Alle tre søjler er tænkt ligeværdige og nødvendige for at nå målene om at styrke Europa som innovativt videns-kontinent. Samtidig er værdier som grøn omstilling, demokrati og inklusion integreret på mange niveauer af den nye horisont.

Der er især to udfordringer, som kan komme til at stå i vejen for, at dansk forskning holder sin fornemme placering i Horizon Europe.

1. Incitamentstrukturen: Giv med en hånd og tag med den anden
De færreste forskere ved det, men hver gang vi har succes med at få en EU-bevilling, så skæres tilsvarende beløb fra den danske finansiering af forskningen.

En procent af BNP går til offentlig forskning i Danmark, men i den investering regnes EU bevillingerne med. Det virker lidt som snyd.

Det er klart, at forskningen i Danmark har et beløb svarende til en procent til rådighed.

Men den forskningspolitiske ambition er, at Danmark skal investere minimum en procent i offentlig forskning for at sikre innovation og for at støtte det fælles europæiske projekt om at gøre Europa til det førende videns-kontinent. Det er en politisk prioriteringssag.

Afsendere
Præsidiet i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
  • Marie Louise Nosch
  • Henrik Balslev
  • Bjarne Grønow
  • Peter Harder
  • Marianne Pade
  • Thomas Sinkjær

Men på sigt er det et uklogt signal at reducere vores egne forskningsbevillinger svarende til de tildelte EU-midler, både over for vores europæiske venner og i forhold til de succesfulde forskere og universiteter.

Vi forskere slutter klart op om ambitionen om at skaffe flere EU-midler til dansk forskning, så kære politikere, giv os en god grund til at skrive ansøgninger.

Danmark har muligheden for at blive førende i at hjemtage EU bevillinger, og det er trist, hvis det sker på bekostning af den danske finansiering.

Men det er ikke kun et spørgsmål om penge. Det handler også om at give dansk forskning fleksibilitet og frihed. ERC og MSC er meget succesrige EU-programmer, der støtter den fri forskning, og de fastholdes heldigvis i Horizon Europe.

Men meget anden EU-finansiering går til specifikke, højt profilerede projekter, så den kan ikke stå alene. Forskningen, universiteterne og sektorforskningen har stadig brug for de frie forskningsmidler til at udvikle det vækstlag som skal søge EU-midler fremover.

Der er brug for, at vi i Danmark selv kan prioritere og satse på temaer, som forskere i Danmark er særligt dygtige til, eller emner, som er særlig relevante herhjemme.

2. Nye danske og europæiske prioriteringer
En helt særlig side af det danske forskningslandskab er vore mange og store private fonde som investerer i vores forskningsmiljøer.

De spiller sammen med de offentlige fonde og med universiteterne. Rollerne er fordelt. Men med en stor ny spiller, Horizon Europe, er det nu tid til genoverveje roller og partnerskaber for forskning i Danmark.

Passer fondenes virkemidler med de europæiske? Hvor er der synergier mellem de danske private og offentlige fonde og Horizon Europa, og hvor er der overlap og overfinansiering?

Hvor opstår der med Horizon Europe udfordringer med forskningsfinansieringen, set fra universiteterne og set fra den enkelte forskers vinkel?

Ursula von der Leyen og hendes 26 kommissærer formulerede i 2019 et manifest med seks store europæiske ambitioner:

En europæisk grøn aftale, en økonomi, som fungerer for mennesker, et Europa, der er klar til den digitale tidsalder, beskyttelse af vores europæiske levevis, et stærkere Europa i verden, og nyt skub i det europæiske demokrati.

Men der mangler en ambition om viden og videnskab.

Efter et år med pandemi og videnskabeligt kapløb mod en vaccine må vi håbe, at Horizon Europe sætter den 7. ambition højt og med gode rammer for videnskab. Her i Danmark kræver det nogle ambitioner at følge med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Balslev

Professor, tropisk botanik, Aarhus Universitet, adj. professor, Kasetsart Universitet, Bangkok.
cand.scient. (Aarhus Uni. 1978) ph.d. (City Uni. of New York 1982)

Marie-Louise Bech Nosch

Præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, professor, Saxo-Instituttet, Københavns Uni., i bestyrelsen for Veluxfonden
ph.d. (Salzburg Uni. 2000), license d’histoire (Napoli 1995), cand.mag. i historie (Københavns Uni. 1996)

Peter Harder

Professor emeritus, dr.phil.
cand.mag. i engelsk, lingvistik og dansk (1977)